Skip to content

4523/20

Skadetype: Negativ påvirkning af implantat - Tab af knogle
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Kirurgi - Operativ fjernelse af tand

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af tand og efterfølgende død knogle. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Operativ fjernelse af tand og efterfølgende død knogle. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 62-årig kvinde, der den 14. september 2018 fik taget røntgen af tanden -7, som fandtes at vise rodspidsbetændelse, perforation til nervekammeret samt tab af knoglefæste. Tanden blev derfor fjernet operativ den 24. september 2018. Ved kontrol den 8. oktober 2018 blev der konstateret pæn heling uden tegn på infektion. Det blev desuden noteret, at patienten ikke havde nogen smerter, og at patienten blev vejledt om at henvende sig ved den mindste tvivl. Patienten henvendte sig igen den 18. januar 2019 på grund af løs tand -1. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise knoglesvind ved 3,2,1-1,2,3. Tænderne 1-1 blev herefter trukket ud den 11. marts 2019, og der blev fremstillet en protese hos en klinisk tandtekniker. Ved kontrol den 16. marts 2019 blev der konstateret pæn heling, men patienten var ked af, at protesen gnavede. Der blev i den forbindelse konstateret tryksår i regio -6,7, og patienten blev informeret om, at det er normalt, at en protese skal justeres lidt. Patienten henvendte sig igen den 27. maj 2019 på grund af smerter og hævelse i regio -3 i 3 uger. Desuden havde patienten i ca. en uge følt sig bedøvet i venstre side af underkæben. Der blev konstateret pus fra -7, og det blev vurderet, at der skulle laves en eksplorativ opklapning og fjernes sekvester. Patienten blev derfor henvist til en specialtandlæge, hvor det den 28. maj 2019 blev noteret, at røntgen fandtes at vise mølædt knogle regio -7 samt generelt udtalt knoglesvind. Patienten blev derfor henvist til Tand-, Mund- og Kæbekirurgisk afdeling, hvor patienten blev undersøgt første gang den 14. juni 2019. Den 15. juni 2019 blev det noteret, at en scanning viste tegn på henfald af knoglen i venstre side af underkæben. Der blev derfor foretaget et operativt indgreb i regio -5,6,7,8 den 16. august 2019, hvor der blev fjernet dødt knoglevæv. Desuden blev tænderne 4+4 og -7 fjernet. Ved kontrol den 21. oktober 2019 var patienten smertefri, men havde en prikkende fornemmelse i området svarende til underkæbenerven. Der blev konstateret pæn heling uden tegn på infektion.

Patienten søger nu om erstatning for helbredelsesudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. juli 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at fjerne tanden -7 den 24. september 2019 på grund af hul og betændelse. Desuden fremgår det af journalen, at tanden blev fjernet, og at slimhinden blev syet sammen over såret, hvormed gældende retningslinjer er fulgt. Ved kontrol 2 uger senere fremgår det, at patienten var symptomfri, og at der var heling i området. Patienten henvendte sig hos tandlægen den 18. januar 2019, knap 3 måneder efter fjernelse af tanden med gener fra fortænderne    1-1.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede af denne dato dokumenterer rodlejet ved tanden -7 med knogleindheling.

Tryg fandt endvidere, at patienten den 27. maj 2019 henvendte sig med oplysning om at have haft smerter i cirka tre uger og føleforstyrrelser i én uge.

Tryg fandt herefter, at der med overvejende sandsynlighed ikke er en tidsmæssig sammenhæng mellem fjernelsen af tanden -7 og patientens oplysninger om smerter/ føleforstyrrelser. I den forbindelse fandt Tryg, at der går 8 måneder, førend der oplyses om symptomer.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede af 18. januar 2019 dokumenterer et sundt knogleudseende, hvormed det ej heller vurderes for dokumenteret, at der med overvejende sandsynlighed er en årsagssammenhæng mellem tandfjernelse og patientens oplyste symptomer. Hertil bemærkes det, at der ifølge journalnotat af 8. oktober 2019 blev konstateret en pæn opheling i området.
Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 3. juli 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den operative fjernelse af tanden -7 er årsag til, at der efterfølgende blev konstateret død knogle. Det fremgår af journalmaterialet, at -7 blev fjernet på korrekt indikation den 24. september 2018 og ligeledes tænderne 1-1 den 11. marts 2019 under korrekt iagttagelse af de forsigtighedsregler, som gælder for tandudtrækning hos patienter i behandling for knogleskørhed med lavdosis Bishosphonat. De fik dernæst hos en tandtekniker fremstillet en partiel protese, som medførte tryksår, og herefter opstod død knogle i venstre side af underkæben. Tilstanden med død knogle i venstre side af underkæben er efter det foreliggende med overvejende sandsynlighed ikke en følge af behandlingen hos tandlægen. 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Hvis De ønsker, at der skal tages stilling til, om der eventuelt er sket en erstatnings-berettigede skade i henhold til loven vedrørende protesens påvirkning af kæben, skal De anmelde dette forhold til Patientforsikringen, da protesen som nævnt ovenfor er fremstillet af en tandtekniker. Tandskadeankenævnet har ikke kompetence til at tage stilling til en tandteknikers arbejde.