4320-1/20

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende tab af tand. Ej parietal perforation. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 39-årig mand, der den 19. maj 2006 fik behandlet tanden -6 med en fyldning. Den 7. januar 2011 blev det noteret, at tanden var følsom for koldt, og det blev aftalt at se tiden an. Der blev herefter indledt akut rodbehandling af tanden den 30. april 2012, da tanden var meget kuldefølsom. Rodbehandlingen blev herefter afsluttet med rodfyldning og kontrolrøntgen den 14. maj 2012. Den 14. august 2013 blev der taget røntgen af tanden, som fandtes at vise opheling og uden tegn på behandlingskrævende tilstande. Ifølge journalen fra den 30. september 2014 var der caries i tanden, hvorfor tanden blev renboret den 14. oktober 2014. Den 24. oktober 2014 blev tanden behandlet med stiftopbygning med isætteslse af en stift i hver af de bageste rodkanaler. Desuden blev tanden præpareret til krone, og den 30. oktober 2014 blev der cementeret en krone på tanden. Den 17. december 2018 blev der taget røntgen af tanden af ny tandlæge. I den forbindelse blev det konstateret, at den bageste rod var flækket. Tanden fandtes derfor ikke længere bevaringsværdig.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. april 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden -6 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen optaget den 30. april 2012 dokumenterer, at der var rodspidsbetændelse på tanden -6. Der var derfor grundlag for rodbehandling af tanden.

Det bemærkes videre, at røntgen optaget den 14. maj 2012 dokumenterer, at rodfyldningerne i begge rødder på tanden -6 var for lange, idet de gennembryder rodspidsen. Efterfølgende røntgen optaget den 14. august 2013 blev dog beskrevet med opheling af rodspidsbetændelsen. Tanden -6 blev herefter behandlet med stiftopbygning den 14. oktober 2014 og en krone den 30. oktober 2014.

Tryg fandt videre, at røntgen optaget den 8. april 2015 dokumenterer, at der var sket en gennembrydning af den bageste rod på tanden -6 i forbindelse med behandlingen med stiftopbygning. Desuden dokumenterer røntgen optaget den 17. december 2018, at der var tab af knogle omkring den bageste rod på tanden -6. Tanden var ikke længere bevaringsmulig.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialiststandard havde været, at der i forbindelse med udboring til stift eller stifter i tanden -6 alene var foretaget udboring i den centrale del af rodkanalerne. Dette kunne være sikret ved, at der løbende var taget røntgenbilleder i forbindelse med udboringen. Herved havde gennembrydningen og det heraf følgende knogletab på den bagerste rod på tanden -6 med overvejende sandsynlighed været undgået, og tanden dermed være bevaret.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for rimelige udgifter til fjernelse og rekonstruktion at tanden -6.

Tryg fandt dog, at tandarbejdet med stiftopbygning og krone på tanden -6 ikke har vært udført efter almindelig anerkendt standard. Spørgsmålet om tilbagebetaling af honoraret for det tidligere udførte arbejde er imidlertid en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen, og ikke en del af den skade, der kan erstattes efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patienten må derfor rette sit eventuelle krav om tilbagebetaling mod tandlægen. Hvis patienten ikke kan opnå enighed med tandlægen, har patienten mulighed for at indbringe patientens tilbagebetalingskrav for Styrelsen for Patientklager. Ved beregning af patientens erstatning som følge af tabet af tanden -6, vil Tryg tage højde for tilbagebetalingskravet ved, at der i de samlede udgifter til den skadesudbedrende behandling vil blive fratrukket 7.000 kr. svarende til den udgift, patienten har haft til stiftopbygning og krone.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 21. april 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at de foreliggende røntgenbilleder ikke dokumenterer, at der er sket en parietal perforation (gennemboring gennem siden på roden) i forbindelse med udboring til stift i 2014. Desuden fremgår det af journalen, at der ikke har været symptomer fra tanden -6 i perioden fra 2014 og frem til 2018.

Nævnet finder derfor, at det er overvejende sandsynligt, at tanden -6 mistes som følge af en rodfraktur, hvilket ikke er forårsaget af den udførte tandbehandling.

Den af Tryg ret til erstatning er derfor bortfaldet.