4549/20

Beskrivelse:

Eventuel behov for ny implantatbehandling og helprotese. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig mand, der efter henvisning blev undersøgt den 4. februar 2019 af tandlægen med henblik på vurdering af isættelse af 4 implantater i overkæben til fastholdes af en helprotese. På baggrund af et tidligere panoramarøntgen og scanninger af knoglen optaget af anden tandlæge blev det vurderet, at der kunne indsættes implantater i regio 5,2+2,5. Der blev herefter indledt implantatbehandling den 20. marts 2019, hvor det blev konstateret, at knoglen var dårligere end forventet. Det blev dog vurderet, at det var muligt at indsætte implantater i regio 5,2+2,5 med et lille implantat i regio 2+. Patienten blev dog informeret om, at implantatet i regio 2+ muligvis ikke kunne anvendes, da der måske ikke var en retentionsdel til den valgte implantat-størrelse. I så fald kunne det efterlades uden funktion. Den 22. marts 2019 blev implantaterne isat, og der blev taget kontrolrøntgen. Ved kontrol den 5. april 2019 blev der konstateret fin heling, og patienten blev igen informeret om, at implantatet i regio 2+ muligvis ikke kunne anvendes. Den 12. september 2019 blev det påsat abutments på implantaterne, hvoraf abutment til implantatet regio 2+ var individuelt fremstillet. Ved den videre behandling den 7. oktober 2019 blev abutment på implantat regio +2 fjernet, og i den forbindelse oplevede patienten et jag. Det blev herefter konstateret, at implantatet var løst, hvorfor det blev fjernet. Desuden det noteret, at det individuelt fremstillet abutment til implantat regio 2+ var højt. Det blev herefter taget ud og tilpasset, hvorefter helprotesen blev tilpasset de nye forhold. Ved kontrol den 22. oktober 2019 blev abutmentet til implantat regio 2+ monteret og tilpasset yderligere. Efter kontakt til tandteknikeren blev det noteret, at prognosen for behandlingen var ringe på grund af det mistede implantat og den øgede belastning af de øvrige implantater som følge heraf samt patientens rygning og generelle sundhedsmæssige tilstand. Patienten blev informeret om, at abutment regio 2+ blot kunne fungere som retention og støttepunkt ved brug af midlertidigt foringsmiddel i helprotesen. Ifølge journalen fra den 3. december 2019 oplyste tandteknikeren, at helprotesen fungerede godt og retinerede godt på de to implantater i regio 5+5. Selv implantat regio 2+ gav støtte og retention efter forholdene.

Patienten søger om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. september 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen med implantater til erstatning af tænderne 2+ og +2 hos tandlægen.

Tryg fandt, at implantatet til erstatning af tanden +2 blev isat den 20. marts 2019, og implantatet var løst og blev fjernet den 7. oktober 2019.

Tryg fandt herefter, at selv om implantatbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få et ny implantat, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af patientens tandstatus.

Tryg fandt videre, at ved implantatbehandlinger er det en kendt komplikation, at et implantat i nogle tilfælde ikke får den ønskede integrering i knoglen. I sådanne tilfælde skal implantatet fjernes og erstattes med et nyt efter en nødvendig helingsperiode.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne implantat-behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tryg fandt videre, at implantatet til erstatning af tanden 2+ blev isat den 20. marts 2019, og der var tale om et lille implantat, da et af normal størrelse ikke kunne anvendes.

Tryg fandt herefter, at i nogle tilfælde er der ikke knogle nok til at isætte et implantat med tilstrækkelig retentionsevne (fastholdelsesevne), og der vil i disse tilfælde kunne korrigeres i implantatstørrelse, ske knogleopbygning, ændre position af implantatet eller ændre hele behandlingsplanen.

Tryg fandt derefter, at journalmateriale af 3. december 2019 dokumenterer, at helprotesen sidder, som den skal, og at der er støtte omkring implantatet til erstatning af tanden 2+ på trods af forholdene.

Tryg fandt derfor, at patienten ikke er påført en skade som følge af implantatets størrelse, da der er opnået tilstrækkelig støtte til helprotesen.

I den forbindelse fandt Tryg, at det ikke kan føre til en ændret afgørelse, at patienten mener, at implantatet er blevet sat forkert i, uden at det var klar til en modpart, da den efterfølgende behandling ud fra journalmaterialet ikke har medført en skade eller negative konsekvenser, da helprotesen sidder, som den skal på implantaterne.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 9. september 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen med implantater og helprotese kan laves om under samme forudsætninger, som forud for den oprindelige behandling, hvis der er behov herfor. Det forhold, at en behandling eventuelt skal laves om og derved bliver dyrere, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet finder dog, at der ikke umiddelbart er grundlag for at lave behandlingen om, da det fremgår af journalen, at helprotesen fungerer godt, og er retineret fint på implantaterne i regio 5+5 med god støtte fra implantatet i regio 2+.

Nævnet finder videre, at det forhold, at der blev isat et implantat i regio +2, som efterfølgende blev fjernet, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Der kan derfor ikke tilkendes godtgørelse for svie og smerte.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.