Skip to content

4551/20

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Bro

Beskrivelse:

Brobehandling og patientens smerter fra muskler og led. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Brobehandling og patientens smerter fra muskler og led. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 22. maj 2013 ønskede en ny bro regio 6,5,4- til erstatning af tænderne 6,5-. Efterfølgende blev patienten udredt af en bidfunktionsspecialist, hvor patienten modtog behandling af symptomer fra muskler og kæbeled med blandt andet bidskinne, neurodynamisk behandling af muskler samt muskelafslapningsteknikker. Desuden noterede bidfunktionsspecialisten den 22. oktober 2014, at patienten havde fået diagnosticeret slidgigt i lænden samt nakken, og at patienten muligvis skulle opereres, men først skulle der forsøges med behandling hos fysioterapeut. Den 24. august 2016 anbefalede bidfunktionsspecialsiten, at der blev foretaget en indslibning af tænderne, optræning og efterfølgende behandling med ny bro til erstatning af tanden 6-. Efterfølgende blev den behandlende tandlæge den 25. oktober 2016 informeret om, at patienten var færdigbehandlet således, at det bid, patienten havde, nu kunne anvendes til behandling med bro til erstatning af tænderne 6,5-. Der blev derfor indledt omgørelse af broen regio 6,5,4- (?) den 24. november 2016 med en bro regio 8,7,6,5,4- med tænderne 7-, 5- og 4- som bropilletænder. Desuden blev der konstateret caries i tænderne 7- og 5-. Tanden 5- blev derfor rodbehandlet den 30. november 2016, mens tanden 4- blev rodbehandlet den 5. december 2016. Broen regio 8,7,6,5,4- blev herefter cementeret midlertidigt den 12. december 2016, men da bidfunktionsspecialisten vurderet, at broen var for lav, blev broen lavet om med pålægning af mere porcelæn. Den 30. januar 2017 blev tanden 7- (8-?) rodbehandlet. Den 1. februar 2017 blev broen cementeret midlertidigt af den behandlende tandlæge, og den 20. marts 2017 blev der taget kontrolrøntgen af broen. Efterfølgende blev broen tilpasset flere gange hos tandlægen og hos bidfunktionsspecialisten, da patienten havde gener fra broen på grund af dens udformning. Der var ikke plads til tungen, der var smerter fra tænderne i højre side af underkæben, og patienten havde en fornemmelse af, at kinden var stiv, og hun kunne kun tale smertefrit i 5 minutter ad gangen. Den 10. juli 2017 blev det noteret, at bidfunktionsspecialisten ønskede, at det alene var ham, der foretog behandling af biddet og broen i højre side af underkæben. Patienten overgik herefter til tandbehandlinger hos bidfunktionsspecialisten den 15. maj 2018. Af journalen herfra fremgår det, at patienten blev behandlet for sine symptomer med bidskinne, neurodynamisk behandling af muskler samt muskelafslapningsteknikker. Desuden modtog patienten sideløbende behandlinger hos fysioterapeut og kiropraktor. Bidfunktionsspecialisten foretog desuden justering af patientens sammenbid og beslibning, aflastning af flere tænder, idet disse generede tungen. Den 8. januar 2020 blev det noteret, at patienten havde haft mange smerter i julen og skulle henvises til neurologisk undersøgelse.

Patienten søger nu om erstatning for helbredelsesudgifter, tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 28. august 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade i lovens forstand som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen optaget den 10. marts 2017 dokumenterer, at broen 7,6,5,4- var monteret med en tæt og sikkert ringgreb. Desuden har Tandskadeankenævnet i afgørelse af 23. april 2018 vurderet, at omlavning af broen i 2016 blev udført bedst mulig under de givne omstændigheder, og at der ikke med overvejende sandsynlighed er sket en skade i den forbindelse.

Tryg fandt herefter, at selv om brobehandlingen 2016/2017 muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag stadig laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få lavet og monteret en ny bro 7,6,5,4,3-, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af patientens tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget brobehandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. At en behandling ikke lykkes, berettiger således ikke til erstatning, da loven ikke er en garanti for, at en velbegrundet og veludført behandling altid vil lykkes efter hensigten. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan dette honorar-spørgsmål indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

For så vidt angår patientens vedvarende overbelastningssymptomer fra muskler og led fandt Tryg, at der i relation til den anmeldte behandling hos tandlægen er tale om en forudbestående grundlidelse.

I den forbindelse fandt Tryg, at patientens journal dokumenterer, at patienten allerede tilbage i juni 2009 havde symptomer med smerter i kæben, tinnitus og problemer med skulderen. I 2014 fik patienten konstateret behandlingskrævende slidgigt svarende til lænden og nakken. Det fremgår videre af den foreliggende dokumentation, at der i årene fra 2008 og frem til den 8. januar 2020 har været gener fra muskler og led både svarende til lænd, nakke, skulder samt ansigts- og tyggemuskulatur. Disse symptomer skyldes med overvejende sandsynlighed patientens forudbestående grundlidelse.

Tryg fandt videre, at patienten leder af grundlidelsen tab af tandbærende knogle (parodontitis). Denne sygdom kan medføre, at tænderne flytter sig, idet tænderne ikke i tilstrækkelig grad er støttet af knogle. Dette kan betyde, at tænderne bevæger sig gennem årene, men tænderne 7-, 4- og 3-, der holder broen, kan dog ikke bevæge sig, fordi de er koblet sammen af broen.

Tryg fandt endvidere, at patientens journal dokumenterer, at patienten fra diagnosticeringen af grundlidelsen med tab af tandbærende knogle den 9. januar 2017 blev behandlet for dette.

Tryg fandt derfor samlet, at patienten ikke er påført en erstatningsberettigende skade efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 28. august 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte behandling i 2016 er årsagen til Deres smerter fra muskler og led, da det fremgår af journalerne, at De havde tilsvarende gener forud for den udførte behandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.