Skip to content

4558/20

Skadetype: Skade på krone - Tab af kronesubstans
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling

Beskrivelse:

Tandbevarende behandlinger og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Tandbevarende behandlinger og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 38-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 29. marts 2012 på grund af smerter fra tanden -5 ved tygning. Røntgen fandtes at vise intet abnormt, og patienten blev bedt om at skåne tanden i et par dage. Ifølge journalen fra den 4. april 2012 havde patienten stadig smerter i tanden ved tygning, og tandlægen kunne mærke en revne mesiodistalt. Den 26. april 2012 var tanden knækket helt, og der blev derfor indledt rodbehandling af tanden samme dag. Tanden +5 blev herefter behandlet med en plastfyldning den 2. maj 2012, og den 6. juni 2012 blev tanden præpareret til krone. Den 18. juni 2012 blev kronen prøvede, men den passede ikke. Der blev derfor taget aftryk til en ny krone den 4. juli 2012, hvorefter kronen blev cementeret på tanden den 12. juli 2012. Patienten henvendte sig igen den 6. december 2012 på grund af ømhed fra tanden 5+. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise en udvidet parodontalspalte. Tanden blev herefter aflastet i højden, da kronen var for høj. Patienten henvendte sig igen den 18. oktober 2013 på grund af ømhed fra tanden. Der blev igen taget røntgen, som ikke fandtes at vise tegn på rodspidsbetændelse. Tanden blev derfor igen aflastet i højden. Den 30. november 2016 henvendte patienten sig igen på grund af uro ved tanden +5 ved løb. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise intet abnormt. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som den 29. december 2017 konstaterede en poche på 5 mm ved tanden +5. Desuden var der manglende tæt kontakt mellem kronen og nabotanden +6. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise en udvidet parodontal-spalte ved tanden +5, og der blev derfor udført tandrodsrensning ved tanden. Den 11. juni 2018 blev det noteret, at tanden +5 var en risikotand, som krævede kronebehandling. Desuden blev der udført tandrodsrensning af tanden samme dag. Det blev igen noteret den 31. januar 2019, at tanden +5 var en risikotand, som krævede kronebehandling. Det samme blev igen noteret den 22. august 2019, hvor der tillige blev taget røntgen og noteret obs for parodontalspalte ved tanden. Patienten henvendte sig den 9. december 2019 med løs krone regio +5. Kronen med plastisk opbygning og stift blev herefter fjernet, og der blev konstateret fraktur til knogleniveau. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse og en lille mængde resttandsubstans. Tanden blev derfor vurderet som ikke bevaringsværdig, og patienten blev derfor anbefalet udtrækning af tanden. Kronen med opbygning og stift blev herefter recementeret, hvilket blev gentaget den 11. december 2019, da den var tabt. Tanden +5 blev herefter fjernet operativt den 20. januar 2020, og der blev isat en midlertidig protese. Den 30. januar 2020 blev en midlertidig ætsbro på støbt stel cementeret i regio +4,5,6, og den 10. februar samt igen den 19. februar 2020 blev broen igen recementeret. Den 11. marts 2020 blev der isat et implantat i regio +5.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. september 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at patienten den 28. marts 2012 blev påført en skade på tanden +5 under leg med sin nevø.

Tryg fandt videre, at røntgenbilleder af blandt andet den 18. juni 2012 og den 6. december 2012 viser, at der er en afrundet udvidelse i knoglen (opklaring) på den fremadvendende øverste 1/3-del af roden på tanden +5. Den samme opklaring vises også på røntgenbillede af 9. december 2019.

Tryg fandt herefter, at denne opklaring er et udtryk for betændelse og for tab af knoglefæste, hvilket tyder på, at der skete en mere omfattende fraktur ved ulykke den 28. marts 2012, og at denne fraktur også involverede roden på tanden +5.

Tryg fandt videre, at der den 26. april 2012 blev indledt en rodbehandling af tanden, da den var knækket. Desuden blev der den 6. juli 2012 indledt behandling med opbygning og krone af tanden +5.

Tryg fandt derfor, at tanden med overvejende sandsynlighed mistes med årsag i den rodfraktur, der opstod den 28. marts 2012, og dermed ikke i tandlægens behandlinger den 26. april 2012 (rodbehandling) eller den 6. juni 2012 (opbygning og kronebehandling).

I den forbindelse har Tryg lagt vægt på, at patienten allerede kort tid efter rodbehandlingen og behandlingen med opbygning og krone oplyser om ømhed fra tanden ved tygning, samt at røntgenbilleder viser en udvidelse i knoglen på den fremadvendende rodoverflade af tanden. Dette område i knogle heler aldrig op, hvilket tyder på en rodfraktur.

Tryg fandt således, at det er muligt, at rodbehandlingen og behandlingen med opbygning og krone på tanden ikke har levet op til forventninger herfor, men dette er i sig selv ikke en skade, da tanden med overvejende sandsynlighed mistes med årsag i den oprindelige tandskade.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 7. september 2020.

Nævnet finder, at røntgenbillede fra 2012 viser, at tanden +5 allerede på daværende tidspunkt havde en begrænset resttandsubstans. Tanden +5 mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge heraf og ikke som følge den efterfølgende udførte tandbehandling. Det forhold, at der alligevel blev foretaget en behandling med rod- og kronebehandling, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.