4555/20

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 76-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen i perioden fra 1971 og frem til den 10. juni 2016. Den 31. juli 2002 blev det noteret, at tanden -5 var knækket. Der blev derfor cementeret en rodstift i tanden -5 den 13. august 2002, hvorefter tanden blev præpareret til krone. Kronen blev herefter cementeret på tanden den 10. september 2002. Den 4. oktober 2005 blev tanden 6- behandlet med en kirurgisk rodbehandling, og i oktober 2006 blev der cementeret en krone på tanden. I november 2005 blev kronen recementeret på tanden 6-. Den 6. september 2012 var patienten til undersøgelse, hvor der blev taget bite wings uden yderligere notater. Den 5. oktober 2015 blev det noteret, at tanden -5 var løs efter en tyggeskade. Patienten blev derfor anbefalet skånekost, hvis tanden skulle bevares uden yderligere behandling. Ifølge journalen fra den 15. oktober 2015 var der sket rodfraktur af tanden -5, hvorfor tandroden blev fjernet den 20.oktober 2015. Der blev desuden taget bite wings og diagnosticeret caries i tanden 5+. I den forbindelse blev det noteret, at tanden 5+ muligvis ikke kunne bevares. Tanden 5+ blev herefter renboret og behandlet med en glasionomer fyldning den 6. november 2015. Det blev i den forbindelse noteret, at der var dyb caries under kronekanten. I juni 2016 blev det noteret, at der var løs fyldning i tænderne 5+5, og der nok var behov for kronebehandling. Den 10. november 2016 blev tanden 6- behandlet med en plastfyldning, da der var for lidt tandsubstans til at bære en restaurering. Patientens sidste undersøgelse og behandling hos tandlægen var den 18. juli 2017. Den 18. oktober 2019 var patienten til undersøgelse hos en ny tandlæge, hvor der blev taget bite wings og foretaget en klinisk undersøgelse. I den forbindelse blev der konstateret behandlingskrævende caries i tænderne 7+7, og efterfølgende blev det vurderet, at tænderne ikke kunne bevares. Tanden 7+ blev derfor fjernet operativt den 8. januar 2020. Den 21. januar 2020 blev der indledt rodbehandling af tanden 5+ på grund af caries, og den 12. februar blev tanden rodfyldt. Røntgenkontrol fandtes at vise sufficient rodfyldning, og patienten blev anbefalet stift og kronebehandling af tanden. Ifølge journalen fra den 18. februar 2020 blev tanden +7 fjernet operativt efter deling af broen mellem +4 og +5. Den 4. marts 2020 blev det noteret, at tanden 6- havde en dårlig prognose på grund af insufficiente fyldninger og alvorlig parodontitis. Patienten ønskede dog ikke behandling denne tand og blev derfor anbefalet udtrækning af tanden.

Patienten søger nu om erstatning for den fordyrende behandling af tanden 5+ samt tab af tænderne 7+7 og 6-5.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. oktober 2020 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er påført en skade på tænderne 5+,7+ og +7 som følge af manglende og rettidig diagnosticering og behandling ved tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at røntgenoptagelse af 6. september 2012 viser caries under kronen på tanden 5+ samt tab af knogle mellem rødderne på tanden 6-. Derudover dokumenterer røntgenoptagelser af 6. september 2012 også caries under broankeret på tanden +7, der agerer bropille i en tre-leddet bro (+5,+6 og +7).

Tryg fandt videre, at der ikke i journalen fremgår overvejelser af såvel diagnostisk eller terapeutisk karakter af 6. maj og 6. september 2012. Ligeledes blev der udført kliniske undersøgelser af tandsættet den 20. oktober 2015 og optaget røntgen af den 20. oktober 2015, hvor der ligeledes ikke diagnosticeres caries og andre behandlingskrævende tilstande.

For så vidt angår tanden 5+ fandt Tryg, at cariestilstanden først blev konstateret og forsøgt behandlet med en fyldning den 6. november 2015. I journalen fremgår det, at der er omfattende caries under kronekanten på tanden. Derudover står der også, at det ikke er sikkert, hvorvidt behandling af cariestilstanden kan lade sig gøre.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialiststandard havde været, at man den 6. september 2012 havde fjernet kronen på tanden 5+, og rengjort hullet i tanden og derefter forsynet tanden med en ny krone efterfølgende. På denne måde havde man undgået, at tanden 5+ skulle rodbehandles og genopbygges som følge af den omfattende cariestilstand. Det forholder sig dog således, at kronebehandlingen stadig skulle lade sig gøre i 2012, hvorved dette er en sparet udgift hos patienten.

For så vidt angår tænderne 7+7 fandt Tryg, at røntgenoptagelsen fra den 6. september 2012 dokumenterer tegn på caries under broankeret på tanden +7 og caries på tanden 7+, som ikke blev diagnosticeret. Det skete ligeledes heller ikke ved den kliniske undersøgelse af den 20. oktober 2015.

Tryg fandt herefter, at erfaren specialiststandard havde været, at diagnosticering og  behandling havde fundet sted på disse to tænder senest den 20. oktober 2015 ved den kliniske undersøgelse med renboring af tanden 7+ og en plastfyldning efterfølgende.

Tryg fandt videre, at da tanden +7 agerede bropille i den treleddet bro +5,+6 og +7, vil cariestilstande i en bropille have større konsekvenser. Det ændrer dog ikke på, at erfaren specialiststandard havde været, at man senest i 2015, hvor cariestilstanden bør diagnosticeres, havde fjernet den eksisterende tre-leddet bro på +5,+6 og +7, og derefter renboret tanden +7 og derefter fastmonteret en ny tre-leddet bro.

Tryg fandt i den forbindelse, at såfremt disse behandlinger var foretaget rettidigt, havde man undgået, at tænderne 7+ og +7 mistes og efterfølgende skal erstattes af implantater eller bro.

For så vidt angår den tre-leddet bro (+5,+6 og +7), så betyder det, at Tryg dækker svarende til implantat og abutments i tænderne +7 og i +5, men at patienten ville (uagtet den forsinkede diagnosticering) have haft udgifter til en ny tre-leddet bro.

Tryg fandt derfor, at patienten er berettiget til erstatning for rimelige udgifter til skadesudbedrende behandling i form af rodbehandling og plastisk opbygning på tanden 5+, implantatløsning og abutment på 7+ samt erstatning til implantater i regio +5 og +7 samt abutments.

Tryg fandt dog, at patienten ikke er påført en skade på tænderne 6- og -5 som følge af manglende og rettidig behandling hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at ud fra de indhentede oplysninger (journal og røntgen), har behandlingsforholdene ved tanden 6- ikke ændret sig i perioden fra 2012 til diagnosticeringen i 2019.

Tryg fandt således, at tanden 6- er svækket som følge af caries og tab af knogle ved tanden. Dette svarer til patientens grundlidelser for tanden 6-. Da patienten som følge af den manglende og rettidige diagnosticering og behandling ikke har haft yderligere behandlingsbehov, men behandlingsbehov hvor der er tale om en udskudt behandling, kan der ikke ydes erstatning for tanden 6-.

For så vidt angår tanden -5 har Tryg modtaget røntgen dateret til den 10. august 1978, som viser, at tanden var rodbehandlet før denne dato. Tryg har ikke den eksakte dato.

Tryg fandt herefter, at da tanden i 2002 knækkede, fik tanden en behandling med rodstift og krone, for at denne skulle bevares på lang sigt. Derudover var patienten den 5. oktober 2015 ude for en tyggeskade, og tanden var nu løs, og patienten blev anbefalet skånekost.

Tryg fandt videre, at patienten den 15. oktober 2015 fik diagnosticeret en rodfraktur i tanden, og at den ene tandrod fjernes den 20. oktober 2015.

Tryg fandt derfor, at tanden -5 med overvejende sandsynlighed ikke mistes som følge af manglende rettidig diagnosticering og behandling, men som følge af svækkelse igennem årene samt tyggeskade og rodfraktur m.m. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning for tanden -5 efter manglende diagnosticering og behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 9. oktober 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at behandlingen ikke har været bedst muligt under de givne omstændigheder, da den isatte stift var for kort og rodfyldningerne ikke er udført optimalt. Den efterfølgende rodfraktur af tanden -5 og tab af tanden er derfor en følge af den mangelfulde behandling.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse vedrørende tabet af tanden -5.