Skip to content

4517/20

Skadetype: Varia - Smerter
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Implantatbehandling med efterfølgende smerter til følge. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Implantatbehandling med efterfølgende smerter til følge. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der den 19. maj 2015 fik fjernet tanden +6 operativt. Den 27. maj 2015 blev det noteret, at der var smerter i regio +6. Der blev derfor skyllet og ilagt Alveogenyl. Der blev herefter foretaget knogleopbygning og isat et implantat i regio +6 den 10. oktober 2015. Ved telefonisk kontakt den 12. oktober 2015 blev det noteret, at der var lidt hævelse, men ikke de store smerter, og den 13. oktober 2015 blev der ordineret antibiotika. Ved kontrol den 20. oktober 2015 blev der ved fjernelse af stingene konstateret pæn og normal heling. Ifølge journalen fra den 3. november 2015 havde patienten stadig ondt i regio +6, og det trak op i øjenomgivelserne. Smerterne var konstante og blev forværret ved fysisk aktivitet. Der blev konstateret en let hævelse i regio +6 og ømhed ved berøring. Den 5. november 2015 blev patienten anbefalet at kontakte en øre-, næse- og halslæge, men den 6. november 2015 blev det noteret, at patienten ikke ønskede at følge denne anbefaling, da det gik lidt bedre. Efter telefonisk kontakt den 9. november 2015 blev det noteret, at patienten havde det meget bedre og ikke længere tog smertestillende medicin. Ved kontrol den 12. november 2015 blev der konstateret normal heling med fortsat ømhed i regio +5,6,7. Den 17. november 2015 blev det konstateret, at der var hævelse i regio +5,6,7 samt smerter, der trak op mod øjet og øret. Desuden følte De, at der var væske fra venstre side af næsen. Patienten blev igen anbefalet at søge en øre-, næse- og halslæge med henblik på nærmere undersøgelse og evt. behandling. Ved kontrol den 1. december 2015 blev det noteret, at patienten havde det godt og ikke tog smertestillende. Ifølge journalen fra den 17. december 2015 viste en SC-scanning hos øre-, næse- og halslægen en sløring af kæbehulen i venstre side. Den 26. januar 2016 blev der taget kontrolrøntgen af regio +6, som fandtes at vise tegn på, at implantatet var vokset sammen med kæbeknoglen. Den 11. februar 2016 blev det notere, at scanning fra sygehuset viste tegn på infektion i kæbehulen i venstre side, og dette skulle behandles med et operativt indgreb. Ifølge journalen fra den 12. december 2016 blev patienten informeret om, at scanning ikke viste noget unormalt, og at knoglegenopbygningen ikke dækker hele implantatet. Desuden blev det noteret, at patientens smerter kom og gik, og at smerterne føltes som noget, der stak/skar. Efterfølgende har patienten fortsat symptomer.

Patienten søger nu om erstatning for helbredelsesudgifter, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

 

I brev af 25. september 2020 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten den 25. april 2016 og senest den 6. september 2016 havde kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen eventuelt skete en skade.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten allerede ved undersøgelse den 3. november 2015 oplyste, at hun havde fortsatte smerter i området ved tanden +6, og at smerterne strakte sig op i øjenomgivelserne og blev forværret ved fysisk aktivitet. I perioden herefter oplevede patienten både bedring og forværring, og en scanning af 11. februar 2016 viser, at der var infektion i kæbehulen i venstre side, som skulle behandles med kirurgisk indgreb, hvilket patienten blev informeret om. Patienten blev ifølge hendes oplysninger opereret den 25. april 2016, hvor implantatet blev taget ud, så den betændte kæbehule kunne oprenses.

Tryg fandt videre, at et røntgenbillede fra den 6. september 2016 viste betændelse i bihulen, hvorefter patienten søgte hjælp gennem Tandlægernes Tryghedsordning, da hun ikke fik den efterspurgte hjælp fra tandlægen for de smerter, hun fortsat lever med efter behandlingen den 10. oktober 2015.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde havde fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/Tryg.

Tryg fandt videre, at patientens anmeldelse først er modtaget den 10. oktober 2019, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten havde kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

Tryg oplyste i den forbindelse, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen. 

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 25. september 2020 med den af Tryg anførte begrundelse herfor.

Nævnet finder, at De senest den 25. april 2016 vidste eller burde vide, at der i forbindelse med implantatbehandlingen i regio +6 var sket en skade, der muligvis var permanent. I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at De denne dato fik at vide, at skruen og den kunstige kæbe var årsagen til Deres gener, og at de skulle fjernes først, hvorefter der skulle ske oprensning af kæbehulen. 3-års fristen løb derfor senest fra dette tidspunkt og var udløbet, da Deres skadesanmeldelse blev indgivet den 10. oktober 2019.

Det forhold, at De eventuelt ikke vidste, at der var sket en varig skade, og at De har stolet fuldt ud på tandlægen, kan ikke i sig selv suspendere forældelsesfristen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at sagen er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.