4546/20

Beskrivelse:

Rodbehandling med anlæggelse af bedøvelse og efterfølgende facialis parese. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 58-årig mand, der henvendte sig til tandlægen den 10. januar 2019 med smerter fra tanden 7-, som blev forværret ved koldt. Der blev herefter foretaget en akut oplukning af tanden, hvor der blev konstateret en infraktion. Patienten blev derfor informeret om behandlingsmulighederne, og valgte herefter at få en rodbehandling af tanden. Rodbehandlingen blev fortsat den 15. februar 2019, hvor tanden blev rod- og plastfyldt med efterfølgende kontrolrøntgen. Desuden oplyste patienten, at der var ømhed af tænderne 7,6+ samt gener fra ganen. Det blev konstateret, at der var flere sår i ganen, og da patienten var forkølet, blev patienten informeret om, at der kunne være tale om bihulebetændelse eller eventuelt en herpes virus. Patienten kontaktede tandlægen telefonisk den 18. februar 2019, da han følte sig skæv i ansigtet og havde summen ved kind og hovedet. Patienten blev derfor tilset senere på dagen, hvor han oplyste, at det højre øje løb i vand, og han var følelsesløs i hele højre side af underansigtet. Ved undersøgelse blev der konstateret en hængende mundvig og øje i højre side, ingen hævelse, let ømhed i kinden og blister på venstre side af tungespidsen, men heling af sår i ganen. Tandlægen fandt, at der enten var tale om en påvirkning af ansigtsnerven eller en reaktion efter rodskylning af tanden 7-. Patienten blev derfor anbefalet at kontakte egen læge straks. Efterfølgende blev patienten undersøgt af både egen læge og af øre-,næse- og halslæge, hvor der er blevet ordineret øjendråber, antiviral behandling samt penicillin. Den 25. februar 2019 var patienten til undersøgelse på kæbekirurgisk ambulatorium, hvor der blev konstateret en normalisering af ganeslimhinden, og der fandtes ved objektiv undersøgelse ingen mistanke om parotit eller abscesser svarende til højre kind, som skulle være årsag til patientens facialisparese. Det blev herefter noteret, at det drejede sig om, som allerede vurderet ved øre-næse-halslæge, en herpatisk betinget perifer facialisparese.  

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til akupunktur, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. oktober 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var grundlag for at indlede en rodbehandling af tanden 7- den 15. februar 2019. Desuden oplyste patienten tre dage senere den 18. februar 2019 om gener i form af, at han følte sig skæv i ansigtet og havde summen i kind og hoved.

Tryg fandt herefter, at der ikke med overvejende sandsynlighed er en årsagssammen-hæng mellem patientens symptomer og den tandbehandling, patienten fik den 15. februar 2019. Det uagtet det forhold, at der er et tidsmæssigt sammenfald mellem patientens symptomer og behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at der ud fra det foreliggende ikke er forhold, der indikerer, at rodbehandlingen eller anlæggelsen af lokalbedøvelsen ikke er sket bedst muligt ud fra gældende faglige principper.

Tryg fandt herefter, at patientens symptomer og lammelse med overvejende sandsynlighed har årsag i forhold ved patienten selv (grundlidelse), som er en herpes infektion. Patienten har ved flere undersøgelser hos blandt andet øre-,næse- og halslæger fået stillet diagnosen herpes infektion jf. f.eks. journalnotat af 25. februar 2019.

Tryg fandt videre, at den antivirale medicin har hjulpet på infektion, hvormed dette taler for, at det ikke er forhold ved tandbehandlingen, som har forårsaget patientens symptomer.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. oktober 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte tandbehandling har forårsaget Deres efterfølgende facialis parese (ansigtslammelse). I den forbindelse har nævnet lagt vægt på, at det fremgår af journalen fra kæbekirurgisk afdeling, at tandbehandlingen ikke kunne have udløst Deres facialis parese. Desuden er den opståede facialis parese ikke i det område, som nerven der blev bedøvet ved behandlingen, har indflydelse på og paresen opstår først to dage efter behandling og dermed ikke i direkte forbindelse med behandlingen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.