4583/21

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis har ikke medført en skade. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 55-årig mand, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen i periode fra den 14. maj 2014 og frem til den 12. juni 2018. I denne periode er der løbende foretaget tandrensninger. Ifølge journalen fra den 10. april 2015 var der tandsten og tobaksbelægninger. Den 11. marts 2016 blev diagnosen parodontitis stillet, og patienten blev anbefalet og instrueret i daglig brug af tandstikker samt en gang dagligt interdentalbørste. Desuden blev der talt om hygiejne og vigtigheden af at gøre noget. Det blev desuden noteret, at så længe det var så svært at motivere patienten til bedre hygiejne, var det ikke indiceret med en PUD (parodontal undersøgelse og diagnostik). Der blev herefter udført en udvidet tandrensning. Ifølge journalen fra den 5. september 2017 blev tanden +6 trukket ud på grund af omfattende parodontitis. Den 12. december 2017 blev det igen noteret, at mundhygiejnen ikke var god nok, og patienten blev igen instrueret i brug af tandstik for at se, om patienten selv kunne mindske pochedybden. Desuden blev vigtigheden i at stoppe med rygning drøftet. Der blev herefter udført tandrensning. Ved den sidste undersøgelse den 12. juni 2018 blev det noteret, at det generelt var rimeligt pænt, ringe blødning, men patienten røg fortsat. Der var mange fordybede pocher op til 5 mm, men næsten ingen blødning. Tandlægen fandt, at det samlede billede virkede stabilt, og det tidsinterval, der er mellem tandrensning, passede godt. Der blev herefter udført udvidet tandrensning på tandrødder med poche på mindst 4 mm. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, hvor han var til undersøgelse første gang den 31. januar 2020. Der blev konstateret parodontitis samt caries i flere af tænderne. Desuden blev der målt tandkødslommer på 6 millimeter eller mere på 22 af tænderne samt markant og omfattende blødning af tandkødet på flere af tænderne. Den 5. marts 2020 blev tanden +8 trukket ud, da den var løs af 3. grad og havde pocher på 10 mm. Ifølge journalen fra den 24. marts 2020 havde patienten mistet tanden +2, og der blev herefter udført tandrodsrensning på flere tænder. Ved kontrol den 28. maj 2020 var der stadig store sygdomstegn fra pocherne og en del plak i underkæbefronten på trods af den udførte tandrodsrensning.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling samt for de mistede tænder.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. november 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende rettidig behandling eller diagnostik af hurtigt udviklende parodontitis hos tandlægen.

For så vidt angår den forsinkede diagnosticering og behandling af parodontitis fandt Tryg, at tilstedeværelse af bakterier på tandfladen, familiær forekomst, almensygdomme, tobaksforbrug, medicinindtagelse og flere andre faktorer, alle er medvirkende årsag til udvikling af parodontitis – en lidelse, som har en kompliceret årsag og udvikling. Det betyder, at det forhold, at en eller flere tænder angribes af parodontitis ikke i sig selv udgør en erstatningsberettigende skade i lovens forstand. Det er derimod en skade i lovens forstand, såfremt diagnosen parodontitis stilles for sent, og denne forsinkelse nødvendiggør en yderligere behandling, end hvad der var nødvendigt på grund af tandens grundlidelse.

Tryg fandt desuden, at patienten den 14. maj 2014 var diagnosticeret med sygdommen, tab af tandbærende knogle (parodontitis). Derudover er der igennem hele perioden (dvs. fra 2014 til 2020) i tandlægejournalen noteret, at patienten har haft problemer med at holde tænderne rene. Bl.a. fremgår det, at patienten har et højt tobaksforbrug, og at der er plak og tandsten ved flere af patientens tænder. Endvidere fremgår det, at efter patienten skiftede tandlæge var der en periode svarende til halvandet år, hvor der ikke blev foretaget behandlinger.

Slutteligt fandt Tryg, at patientens fordybede tandkødslommer, blødning fra tandkødet og omfattende plak stadig var til stede ved kontrolundersøgelse den 28. maj 2020, selv efter optimal behandling med tandrodsrensninger fra den 30. januar 2020 og frem. Patienten var løbende til kontrol og behandlinger, og ved flere undersøgelser fik patienten foretaget registrering af dybden på tandkødslommerne til mere end 5 millimeter, notater om blødning ved undersøgelse, måling af belægninger på patientens tænder og slutteligt målt, hvor løse patientens tænder var blevet.

Tryg fandt herefter på baggrund af det indhentede journalmateriale, at patienten har en grundlidelse svarende til hurtigt udviklende parodontitis, da patientens tandkødslommer er på mere end 5 millimeter ved flere tænder, tab af knogle til midterste del eller ud til tændernes rodspidser, samt tandtab ved flere tænder. Patienten blev ved flere lejligheder informeret om tobak, mundhygiejne m.m., og der blev udført relevant behandling i form af tandrensning og anden parodontitis-behandlinger.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patientens sygdom udviklede sig til hurtigt udviklende parodontitis, ikke med overvejende sandsynlighed skyldes behandlingen, men derimod forhold hos patienten selv.

Tryg fandt dermed, at det ikke er overvejende sandsynligt, at forsinket diagnosticering og behandling har medført en mere omfattende behandling, end det patienten skulle have været igennem som følge af patientens grundlidelse.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. november 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Indledningsvist finder nævnet, at behandlingen af patientens parodontitis ikke har været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Nævnet finder på trods af ovenstående, at det er overvejende sandsynligt, at det nuværende behandlingsbehov er en følge af patientens grundlidelse, parodontitis, ikke-optimal mundhygiejne, rygevaner samt manglende tandlægebesøg i en periode på 18 måneder og ikke eventuel mangelfuld diagnostik og behandling fra tandlægens side.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk.