Skip to content

4561/20

Skadetype: Skade på krone - Tandfraktur
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Tandbevarende behandling - Krone

Beskrivelse:

Tandfraktur med behov for kronebehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Tandfraktur med behov for kronebehandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 62-årig mand, der den 12. november 2019 var til klinisk undersøgelse hos tandlægen. I den forbindelse blev det taget røntgenbilleder samt udført tandrensning. Desuden blev det bl.a. noteret, at tanden 7+ var knækket og krævede kronebehandling. Ifølge journalen ønskede patienten ikke kronebehandling, men at tanden blev lappet med en fyldning. I den forbindelse blev patienten informeret om, at der var en stor risiko, at tanden skulle rodbehandles. Patienten ønskede at overveje, om tanden skulle rodbehandles eller trækkes ud. Ifølge journalen fra den 29. november 2019 var der knækket yderligere af tanden.

Patienten søger nu om erstatning for den flækkede tand.

1. instans afgørelse:

I brev af 26. august 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det den 12. november 2019 blev noteret, at tanden 7+ var knækket. Knækkede tænder forsynes typisk med en krone. Derudover blev patienten samme dag anbefalet, at tanden skulle forsynes med en krone, men patienten ønskede ikke denne behandling.

Tryg fandt herefter, at journalnotatet og røntgenbilledet af den 12. november 2019 dokumenterer, at der var behandlingskrævende tilstande i form af et hul i tanden, samt at tanden var knækket.

Tryg fandt videre, at patienten blev anbefalet samme dag som følge af defektens omfang, at tanden skulle restaureres med en krone, hvilket patienten dog ikke ønskede. Patienten ønskede i stedet tanden behandlet med en fyldning i plast.

Tryg fandt derfor, at det er overvejende sandsynligt, at tanden knækkede som følge af patientens grundlidelse i form af et hul i tanden, som medførte, at tanden blev svækket og derfor knækkede. Der er således ikke tale om en behandlingsudløst skade, men forhold ved tanden 7+ selv.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 26. august 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at behovet for kronebehandling af tanden 7+ er en følge af grundlidelsen, caries og den nødvendige behandling heraf i form af en stor fyldning i tanden. Der findes således at være indikation for at foretage en kronebehandling af tanden.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.