Skip to content

4570/20

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Andet - Tandregulering

Beskrivelse:

Behov for ny tandreguleringsbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny tandreguleringsbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 22-årig kvinde, der i perioden fra den 27. marts 2015 og frem til den 13. august 2018 blev behandlet med fast apparatur i begge kæber på grund af manglende tandanlæg ved fortænderne i underkæben. Ifølge journalen var der oprindeligt tiltænkt at udføre implantatbehandling ved de manglende tandanlæg, men behandlingsplanen blev ændret i maj 2017, da det blev vurderet, at der ikke længere var grundlag for at tilbyde implantatbehandling. Den videre tandregulerings-behandling blev drøftet den 13. marts 2018 og igen den 25. april 2018, hvor patienten oplyste, at hun skulle flytte. Patienten fik derfor forelagt muligheden for enten at færdiggøre tandreguleringsbehandlingen hos tandlægen, eller alternativt at afslutte behandlingen før tid, og dermed uden at det planlagte resultat var opnået. Patienten valgte at få fjernet det faste apparatur, hvilket skete den 13. august 2018. I den forbindelse blev der monteret retentionstråde bag på fortænderne i over- og underkæben. Ved kontrol den 14. december 2018 blev der ikke noteret forhold om den udførte behandling. Den 12. april 2019 blev det noteret, at der var tandstillingsfejl ved den ene fortand 1+, og at retentionstråden bag tanden havde løsnet sig, uden at patienten havde opdaget det. Ifølge journalen fra den 7. maj 2019 er tandstillingsafvigelsen ved 1+ alene af kosmetisk karakter, og patienten kunne derfor ikke blive tilbudt en ny behandling.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling, så tænderne kommer til at sidde lige.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. november 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev udført tandreguleringsbehandling i overkæben i perioden fra 27. marts 2015 og frem til den 13. august 2018, hvor tandregulerings-behandlingen blev afsluttet, fordi patienten skulle flytte til København. Det ses i journalen, at patienten forud for fjernelse af apparaturet blev informeret om, at det blev fjernet før planlagt tid, og at man ikke var ”i mål” med behandlingsresultatet.

Tryg fandt videre, at det fremgår af journalnotat af den 7. maj 2019, at tandstillingen ved 1+ alene var kosmetisk generende.

Tryg fandt herefter, at tandstillingen ændrer sig livslangt, uagtet om der er udført tandreguleringsbehandling eller ej. De faste holdetråde, som påmonteres efterfølgende, kan delvist afhjælpe en del af den naturlige ændring/ forværring af tandstillingen, som måtte opstå med tiden. Trådene er dog ikke en garanti for, at tandstillingen ikke ændrer sig. For at holdetrådene kan hjælpe med fastholdelse af det opnåede resultat, forudsættes det, at de er intakte og funktionsdygtige. Går de i stykker, påhviler det patienten selv at søge behandling herfor.

Tryg fandt videre, at det fremgår af materialet, at der har været uenighed omkring bl.a. hvilken information, der er givet, og hvad man som patient selv skal forventes at vide. Uagtet mængden af information, eller mangel på samme, har det ingen betydning for spørgsmålet om, hvorvidt patienten er påført en skade.

Tryg fandt herefter, at den tandreguleringsbehandling, som patienten skal have udført nu, alene skyldes et tilbagefald i tandstilling. Tandlægen har afsluttet patientens behandlingsforløb efter de gældende retningslinjer for den kommunale tandpleje.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten selv skal afholde udgiften til en fornyet tandreguleringsbehandling, alene er et økonomisk tab som følge af en kosmetisk gene, hvilket i sig selv ikke kan udgøre en skade i lovens forstand.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 10. november 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Indledningsvis finder nævnet, at der var indikation for at foretage den udførte tandreguleringsbehandling på grund af Deres dybe bid.

 

Nævnet finder, at tandreguleringsbehandlingen kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og derved bliver dyrere, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

 

I øvrigt bemærkes det, at eventuel mangelfuld information ligeledes ikke er en skade i lovens forstand.