4572/20

Beskrivelse:

Operativ fjernelse af visdomstand med efterfølgende kæbeledssmerter til følge. Forældelse. TSAN ændrede og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 27-årig kvinde, der ved egen tandlæge den 2. november 2016 havde smerter fra tænderne +6,7 samt dårlig smag i munden. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise en tandkødslomme med pusafgang bag tanden +7 samt en ikke frembrudt visdomstand +8. Patienten blev derfor henvist til den behandlende tandlæge for fjernelse af visdomstanden. Den 4. november 2016 fjernede den behandlende tandlæge tanden +8 ved et kirurgisk indgreb. I den forbindelse opstod der en gennembrydning til venstre kæbehule, hvorfor der blev ordineret næsespray og penicillin. Patienten henvendte sig igen akut den 7. november 2016 på grund af tiltagende hævelse og smerter. Det blev umiddelbart konstateret, at der var heling, og der blev skyllet med saltvand uden tegn på betændelse. Der blev herefter ordineret en bredspektret penicillin i kombination med et andet antibiotikum. Efterfølgende konsulterede patienten igen tandlægen den 20. februar 2017 på grund af klik fra begge kæbeled. Patienten oplyste i den forbindelse, at der havde været episoder, hvor underkæben var gået af led, når munden var lukket, men den kunne manipuleres på plads igen. Der blev konstateret, at tyggemusklerne var uden ømhed, kæbeled uden hævelse, normal gabeevne og normal sammenbidsstilling. Patienten blev derfor informeret om, at kæbeledsskiven formentlig var forskubbet, og at det var usandsynligt, at det var sket i forbindelse med fjernelsen af tanden +8. Patienten blev derfor anbefalet at få fremstillet en bidskinne hos egen tandlæge. Af journalen fra egen tandlæge fra den 18. maj 2017 fremgår det, at patienten havde klik fra begge kæbeled. Efterfølgende fik patienten en bidskinne, men på grund af forværring blev patienten henvist til Kæbekirurgisk afdeling. Her blev patienten undersøgt den 29. januar 2018, hvor det blev noteret, at patienten havde smerter i led, muskler, øjenomgivelser og nakke, og at patienten havde været i behandling herfor i halvandet år på bl.a. tandlægeskolen med spalteøvelser samt udredning hos psykolog. Der blev udført en CBCT-scanning, som viste normale knogleforhold i kæbeleddene. Ved efterfølgende kontroller blev patienten instrueret i øvelser, og den 29. januar 2019 blev der udført en kikkertundersøgelse af venstre kæbeled i fuld narkose. Undersøgelsen viste minimale sygdomstegn. På grund af fortsatte smerter og nedsat ledfunktion blev patienten den 26. februar 2019 tilbudt fjernelse af kæbeledsskiven, hvilket hun afslog.

Patienten søger nu om erstatning for diverse efterfølgende behandlinger som følge af kæbeledsproblemer efter fjernelse af tanden +8, tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. november 2020 traf Tryg afgørelse om, at patientens erstatningskrav er forældet i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten den 7. november 2016 havde kendskab til, at der blev ordineret yderligere og bredspektret penicillin, og at patienten i umiddelbar forbindelse hertil havde et sygeforløb. Patienten havde derfor på det tidspunkt kendskab til, at der muligvis i forbindelse med behandlingen kunne være opstået et forlænget sygeforløb. Desuden havde patienten senest den 17. februar 2017 kendskab til kæbegenerne.

Tryg fandt således, at patienten fik ordineret bredspektret penicillin den 7. november 2016, og at patienten den 17. februar 2017 havde gener fra begge kæbeled og opsøgte tandlægen herfor. Patienten satte således allerede den 17. februar 2017 en mulig forbindelse mellem behandlingen hos tandlægen og hendes kæbegener.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg.

Tryg har først modtaget patientens anmeldelse den 14. april 2020, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

I øvrigt bemærkes det, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 18. november 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at sagen ikke er forældet, da det fremgår af journalen, at De den 20. februar 2017 blev informeret om, at bruskpladen i begge kæbeled formentlig var forskubbet, og at det var usandsynligt, at dette skulle være sket i forbindelse med operationen, som ikke var langvarig eller i øvrigt traumatiserende.

Nævnet finder derfor, at den 3-årige forældelsesfrist løber fra et senere tidspunkt end det af Tryg anførte og senere end den 14. april 2017, og der var derfor ikke indtrådt forældelse, da De indgav en anmeldelse den 14. april 2020.

Da Tryg ikke i øvrigt har taget stilling til, om betingelserne for ret til erstatning er opfyldt, hjemvises sagen til fornyet behandling hos Tryg.