4601/21

Beskrivelse:

Behov for ny kronebehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 63-årig kvinde, der den 14. marts 2017 fik konstateret caries i tanden +6. Ifølge journalen ønskede patienten at vente med plast. Den 1. maj 2017 blev der taget røntgen af tanden, og det blev noteret, at fyldningen var mistet i tanden. Det blev desuden noteret, at tanden skulle behandles med en krone. Der blev derfor præpareret til krone den 22. maj 2017, og den 13. juni 2017 blev kronen cementeret på tanden. Den 10. november 2017 oplyste patienten, at hun var følsom fra tanden +6 med krone, og at hun nogen gange oplevede smerter derfra. Ifølge journalen fra den 9. september 2019 var der ikke sikkert ringgreb og kronen var derfor ikke tæt. Desuden viste røntgen, at der var diastalt kroneunderskud. Den 4. marts 2020 blev der noteret behandlingskrævende defekt fyldning på tanden samt utæt krone. Patienten blev derfor anbefalet at få lavet kronen om.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til krone.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. november 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af kronebehandlingen af +6 hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at der grundet omfattende caries medførende større tab af resttandsubstans var grundlag for, at tanden +6 skulle renbores og krones, hvilket også røntgenoptagelse af 1. maj 2017 viser.

Tryg fandt derudover, at røntgenoptagelse af den 4. maj 2018 viser, at kronen på tanden +6 ikke har et tæt og sikkert ringgreb på tanden +6.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få lavet en ny kronebehandling på tanden +6, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af patientens tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjede Tryg, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 20. november 2020 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at behandlingen med krone på tanden +6 kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige kronebehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, og derved eventuelt bliver dyrere, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling skal nævnet henvise Dem til at gøre Deres eventuelle krav gældende over for den tandlæge, der har udført behandlingen. Ved uenighed har De mulighed for at indbringe sagen for Styrelsen for Patientklager, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom.