4613/21

Beskrivelse:

Tandreguleringsbehandling med efterfølgende tab af tand til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 17-årig dreng, da den 1. oktober 2015 fik konstateret behov for tandregulering på grund af fejlpositionerede 3+3. Det blev derfor planlagt at udføre tandreguleringsbehandling kombineret med kirurgisk blotlæggelse af tanden +3 med påsættelse af kædetræk. Behandlingen blev påbegyndt den 18. april 2016 med fast apparatur i overkæben, hvor der forud herfor var foretaget kirurgisk blotlæggelse af tanden +3. Efterfølgende gik patienten jævnligt til kontrol, hvor bøjlen blev justeret og gradvist udbygget. Den 20. juni 2019 blev bøjlen justeret, og det blev noteret, at tanden +3 var frembrudt og lå i fejlposition i ganen. I forsøg på at føre +3 ud i tandbuen, blev der samme dag påsat apparatur på +3 og igangsat elastiktræk fra nabotænderne og bøjlen til +3. Ved kontrol den 5. november 2019 blev der konstateret svær fejlposition af +3, som nu lå horisontalt og fremstod løs og med blottet tandrod. Prognosen for tanden +3 blev derfor vurderet at være tvivlsom, og patienten blev henvist til Regionstandplejen med henblik på senere implantatbehandling. Patienten blev derfor undersøgt af Regionstandplejen den 19. december 2019, som fandt, at der ikke skulle isættes et implantat. I stedet blev patienten anbefalet behandling med udtagning af +3 og en forlængelse af tandreguleringsbehandling med henblik på fremadføring af de bagerste tænder i overkæbetandbuens venstre side for at lukke mellemrummet i tandbuen efter fjernelse af tanden +3. Ifølge journalen fra den 13. januar 2020 frasagde patienten sig den anbefalede behandling, og det blev aftalt at afslutte tandreguleringsbehandlingen før tid. Tandbøjlen blev derfor fjernet den 7. februar 2020.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling, når tanden mistes.

1. instans afgørelse:

I brev af 23. november 2020 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev udført tandreguleringsbehandling for at føre tanden +3 frem i korrekt position i tandbuen ved hjælp af kirurgisk blotlæggelse og fast tandbøjle. I forbindelse med denne behandling opstod der den 5. november 2019 en komplikation ved +3, som på det tidspunkt lå svært fejlpositioneret i horisontal position og fremstod med blottet tandrod og moderat løsning. Tandens prognose blev herefter vurderet tvivlsom.

Tryg fandt videre, at da komplikationen blev erkendt den 5. november 2019, blev patienten tilbudt behandling med udtagning af tanden og efterfølgende lukning af tandmellemrummet ved en forlænget tandreguleringsbehandling. Patienten frasagde sig dette tilbud den 13. januar 2020 og ønskede tandreguleringsbehandlingen ophørt før tid.

Tryg fandt endvidere, at Regionstandplejen vurderede, at der ikke var behov for implantatbehandling, da der kunne behandles med tandregulering i stedet.

Tryg fandt herefter, at selv om det ikke kan udelukkes, at der er en sammenhæng mellem tandreguleringsbehandlingen og skævpositioneringen af +3, er patienten ikke påført en skade.

Tryg fandt derfor, at selve den oprindelige placering af tanden +3 skyldes forhold ved patienten selv i form af kæbens naturlige anatomi. Behandlingsbehovet herfor er derfor behandling af patientens grundlidelse. Dertil lægges, at patienten er blevet tilbudt en behandling af tandstillingen ved tandreguleringsbehandling, som ville kunne udføres uden omkostninger for patienten. Når denne behandling var udført, ville tandmellem-rummet forventeligt være lukket.

Tryg fandt dermed, at patientens tandstilling kunne bringes i en tilstand som var fuldt ud funktionsdygtig. Denne mulighed frasagde patienten sig den 13. januar 2020. Det forhold, at patienten nu eventuelt skal have en tandreguleringsbehandling i privat regi eller have implantatbehandling på sigt, er alene et økonomisk tab, hvilket ikke i sig selv kan udgøre en skade.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en dækningsberettiget skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 23. november 2020, som anført nedenfor.

Nævne finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden +3 kunne have været ført ned i tandrækken uden blotlæggelse af roden ved anvendelse af relevant visualisering med røntgen i form af 3D-røntgen (Conebeam CT) og korrekt ortodontiske teknik. Behandlingen har således ikke været bedst mulig under de givne omstændigheder.

Da der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at foretage yderligere behandling, ligesom det ikke er afklaret, om tilbuddet fra den kommunale tandpleje om finansiering af implantatbehandling regio +3 stadig står ved magt, finder nævnet imidlertid, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at fastsætte en erstatning/ godtgørelse, der overstiger minimumsgrænsen på 10.000 kr.

I henhold til § 60 b har patienten mulighed for at bede Tryg om at genoptage sagen, såfremt der måtte opstå et erstatningskrav som følge af den anerkendte skade inden for de næste 10 år fra denne afgørelse. Dog gælder der en 3-årig forældelsesfrist - som går forud for den 10-årige forældelse - som regnes for den dag, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til kravet.