Skip to content

4625/21

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Behov for ny implantatbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny implantatbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 66-årig mand, der ifølge journalen fra den 11. maj 2011 havde knækket tanden -7 et par dage før. Der blev taget røntgen, og det blev vurderet, at tanden ikke var bevaringsværdig. Tanden blev derfor trukket ud den 23. juli 2011, og der blev isat et implantat med knogleopbygning samme dag. Den 2. november 2011 blev det tager røntgen, som fandtes at vise et velintegreret implantat. Ved den videre behandling den 2. december 2011 blev implantatet blotlagt, og dækskrue blev skiftet til abutment. Den 8. december 2011 blev der præpareret og taget aftryk til implantatkrone, og den 9. januar 2012 blev kronen cementeret på implantatet. Patienten henvendte sig igen den 9. august 2012, da noget af porcelænet på kronen var knækket af. Der blev derfor cementeret en ny krone på implantatet den 10. oktober 2012. Ifølge journalen fra den 6. december 2012 havde patienten slugt kronen for 7 dage siden. Der blev derfor cementeret en ny krone den 8. februar 2013. Patienten henvendte sig igen den 30. september 2013, da han havde mistet fyldningen tæt på skruen i kronen på implantatet. Der blev derfor lavet en ny fyldning samme dag. Ved kontrol den 23. juli 2015 blev der taget røntgen af implantatet, som viste, at implantatet var integreret i knoglen. Placeringen fandtes dog at være meget atypisk og lejret distalt og i en vinkel af 60 grader. Det blev desuden noteret, at krone, knogleniveau og implantat fandtes at være funktionelt. Den 7. juni 2016 blev der igen taget røntgen, som fandtes at vise uændret forhold. Patienten henvendte sig igen den 15. september 2020 på grund af smerter ved implantatet. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise totalt fæstetab ved implantatet. Det blev derfor vurderet, at implantatet skulle fjernes og et nyt isættes. Den 16. september 2020 blev kronen fjernet, og i den forbindelse blev det konstateret, at implantatet var knækket. Den nederste tredjedel blev derfor siddende tilbage, og det blev aftalt, at det skulle fjernes ved et operativt indgreb. Den 5. oktober 2020 blev det under det operative indgreb konstateret, at implantatresten var indlejret i sund knogle. Det blev derfor besluttet, at implantatresten skulle blive siddende for at minimere risici for nerveskade eller perforation af knoglen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. februar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

 

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev indledt implantatbehandling til erstatning af tanden -7 den 23. juli 2011, og at dette blev isat, så snart tanden var blevet fjernet. Implantatet blev placeret i rodlejet svarende til den bagerste rod, og der blev foretaget knogleopbygning omkring det.

 

Tryg fandt videre, at knogleopbygningen kun heler delvist ind på en måde, så implantatets øverste 30-50% ikke er omgivet af knogle. Dette dokumenteres på røntgenbilleder, tydeligt på det af den 2. december 2011.

 

Tryg fandt endvidere, at røntgenbillederne også dokumenterer, at implantatet er isat i en skæv vinkel.

 

Tryg fandt herefter, at da implantatet knækker i september 2020, sker dette med overvejende sandsynlighed på grund af den manglende knogle omkring implantatet i den ikke optimale belastning, som der påføres implantatet grundet dens placering.

 

Tryg fandt videre, at det journaliseres den 5. oktober 2020, at resten af implantatet er blevet indlejret i sund knogle, og at man derfor lader det sidde.

 

Tryg fandt dernæst, at selv om implantatbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, fordi det knækkede og sad i en anderledes vinkel, kan implantatbehandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige implantatbehandling. Det betyder, at patienten kan få en ny implantatbehandling, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af patientens tandstatus.

 

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne implantatbehandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand.

 

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af implantatbehandlingen

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

 

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. februar 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at implantatbehandlingen i regio -7 kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og derved eventuel bliver dyrere, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.