4630/21

Beskrivelse:

Fyldningsbehandling med skade på nabotand til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 26-årig mand, der den 8. januar 2019 fik konstateret caries i tanden +6. Tanden blev derfor behandlet med en plastfyldning den 16. januar 2019. Ifølge journalen henvendte patienten sig igen den 17. januar og 28. januar 2021 på grund af smerter fra tanden +6. Der blev slebet og penslet med fluor, og patienten blev informeret om, at der eventuel var behov for rodbehandling af tanden. Den 11. september 2020 henvendte patienten sig til en anden tandlæge, hvor det blev noteret, at der var boreskade på tanden +5’s bagerste flade. I den forbindelse blev der taget røntgen. Patienten henvendte sig derfor igen til den behandlende tandlæge den 21. september 2019, hvor det blev noteret, at anden tandlæge havde oplyst, at fyldningen i tanden +6 var gået i stykker, da den ikke var lavet korrekt. Desuden var tanden +5 beskadiget af bor ved fyldning af tanden +6. Patienten blev informeret om, at der var registreret begyndende caries på tænderne +5 og +7 i januar 2019, og patienten blev tilbudt en tid. Dette afslog patienten imidlertid. Den 1. oktober 2020 blev fyldningen i tanden +6 lavet om af anden tandlæge.

Patienten søger nu om erstatning for boreskaden samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. februar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var tandlægefagligt grundlag for at plastfylde tanden +6 den 16. januar 2019 på grund af hul. Desuden blev der noteret den 11. september 2020 hos nuværende tandlæge en boreskade i tandens +5 bagerste flade.

Tryg fandt herefter, at røntgenbillede optaget samme dag dokumenterer, at beslibningen af tanden +5 ikke gennembryder emaljen. Der blev efterfølgende ikke udført behandling på tanden.

Tryg fandt derfor, at selv om tandens +5 bagudvendende flade blev berørt med bor i forbindelse med fremstillingen af plastfyldningen på tanden +6, har det ikke haft en negativ konsekvens for tanden +5. Der har ikke været indikation for behandling af tanden +5. Der er derfor ikke sket en erstatningsberettigende skade på tanden +5.

Tryg fandt derudover, at selv om behandlingen med plast på tanden +6 muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, da fyldningen var knækket, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten fik lavet plastfyldningen om den 1. oktober 2020, uden at det fik en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten fik foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 19. februar 2021, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at bedst mulig behandling havde tilsagt, at tanden +5 ikke var blevet beskadiget i forbindelse med behandlingen af tanden +6. Imidlertid fremgår det af sagens oplysninger, at der på nuværende tidspunkt ikke er grundlag for at foretage yderligere behandling af tanden +5, da boreskaden er overfladisk.

Nævnet finder derfor, at der ikke er grundlag for at tilkende en erstatning/ godtgørelse, som overstiger minimumsgrænsen på 1.000 kr.

I henhold til § 60 b har patienten imidlertid mulighed for at bede Tryg om at genoptage sagen, såfremt der måtte opstå et erstatningskrav som følge af denne anerkendelse af skaden inden for de næste 10 år fra denne afgørelse. Dog findes der en 3-årig forældelsesfrist - som går forud for den 10-årige forældelse - som regnes for den dag, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til kravet.