4634/21

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende behov for behandling. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 68-årig kvinde, der henvendte sig den 5. maj 2020 med smerter, som hun havde svært ved at lokalisere. Den 11. maj 2020 blev der indledt rodbehandling af tanden -6 med skylning med desinficerende væske og ilæggelse af desinficerende pasta i tanden. Rodbehandlingen blev fortsat den 13. maj 2020 med skylning og udrensning og igen den 20. maj 2020. Ved den fortsatte rodbehandling den 25. maj 2020 skete der en gennembrydning af roden i forbindelse med søgningen efter en kanal. Der blev taget røntgen, og tanden blev delvist rodfyldt. Patienten blev herefter henvist for videre rodbehandling af tanden og aflukning af gennembrydningen. Patienten henvendte sig derfor hos en specialtandlæge den 29. maj 2020, hvor tanden blev rodfyldt og gennembrydningen blev lukket med MTA cement. I den forbindelse blev det noteret, at gennembrydningen var på 3 millimeter.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. januar 2021 traf Tryg afgørelse om, at regning på i alt 3.905,40 kr. vedrørende -7 indeholdende 2x røntgenoptagelse, glasionomer fyldning, retrograd rodfyldning, rodbehandling, rodfyldning pr. kanal og lokalbedøvelse ikke kan godkendes.

Tryg fandt videre, at regning af 25. maj 2020 vedrørende tanden -7 indeholdende 3 x røntgenoptagelser, rodbehandling, apikal amputation og rodfyldning pr. kanal, rodbehandling, rodfyldning pr. kanal, rodskylning af tanden uden endelig fyldning og lokalbedøvelse, injektion ikke kan godkendes.

Tryg fandt i den forbindelse, at regningerne ikke kan godkendes, idet de ikke er en del af den anerkendte skadesudbedrende behandling. Regningerne indeholder behandling af grundlidelsen.

Tryg fandt dermed, at det udelukkende er aflukning af perforation med MTA-cement, der kan dækkes. Denne er indeholdt i anden regning og opgjort i afgørelsen af 27. oktober 2020.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 6. januar 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at der ikke kan tilkendes erstatning for udgifterne til rodbehandling af tanden -7, idet der er tale om behandling af grundlidelsen i form af smerter. Der kan alene tilkendes erstatning for mérudgifter til aflukning af perforationen som følge af den anerkendte skade og ikke for udgifter, som patienten under alle omstændigheder skulle have afholdt.

Det forhold, at udgiften til behandling af grundlidelsen eventuel bliver dyrere end oprindeligt planlagt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke kan tilkendes erstatning for udgifterne hertil.

På baggrund af Højesterets dom af 4. december 2020 hjemviser nævnet dog sagen til Tryg for så vidt angår forfaldstidspunktet. Tryg skal derfor foretage fornyet vurdering af forfaldstidspunktet i denne sag.