Skip to content

4637/21

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling - Rodfyldning

Beskrivelse:

Behov for ny rodbehandling på grund af kort rodfyldning. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny rodbehandling på grund af kort rodfyldning. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 29-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 31. januar 2011 med tandpine. Tanden 6- var bankeøm, og der blev indledt rodbehandling af tanden samme dag. Den 10. februar 2011 blev tanden rodfyldt, og i den forbindelse blev det noteret, at rodfyldningen i den bagerste rod var for kort og skulle laves om. Patienten henvendte sig til ny tandlæge den 16. september 2019, hvor det bl.a. blev noteret, at rodfyldningerne i tanden 6- var insufficiente. Patienten blev derfor anbefalet at få lavet rodfyldningen om. Den 23. juli 2020 henvendte patienten sig med tandpine regio 6-. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse på begge rodspidser. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden samme dag, og patienten blev informeret om, at prognosen var usikker. Rodbehandlingen blev herefter fortsat den 3. august 2020, den 10. august og 19. august 2020, hvorefter tanden blev rodfyldt den 28. august 2020. Kontrolrøntgen fandtes at vise en rodfyldt tand med ønsket længde.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling, kørsel og medicinudgifter samt godtgørelse for svie og smerte.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. februar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var indikation for rodbehandling af tanden 6- på grund af smerter. Smerter medfører oftest en rodbehandling af tanden.

Tryg fandt videre, at tanden blev rodfyldt den 10. februar 2011. I forbindelse hermed blev det noteret, at den bagerste rodfyldning var kort og skulle laves om. Rodbehandlingen blev lavet om hos anden tandlæge. Der blev efterfølgende optaget et røntgenbillede den 28. august 2020, som dokumenterede tilfredsstillende rodfyldninger.

Tryg fandt derfor, at selv om rodbehandlingen muligvis ikke opfyldte patientens forventninger til resultatet, da rodfyldningen var utilstrækkelig, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten fik lavet rodbehandlingen om, uden at det fik en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at tanden skulle rodbehandles igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. februar 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden 6- har kunnet laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige rodbehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om og eventuelt bliver dyrere, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.