4651/21

Beskrivelse:

Kronebehandling med efterfølgende tab af tand til følge. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 50-årig kvinde, der i perioden fra den 10. august 2018 til den 18. september 2019 fik foretaget tandreguleringsbehandling samt genopbygning af tandsættet med plastfyldninger. Som en del af behandlingsplanen skulle tænderne 3,2,1+1,2,3 restaureres med porcelænskroner, hvorfor tænderne blev præpareret til kroner den 19. september 2019. I forbindelse med montering af kronerne den 10. oktober 2019 blev det konstateret, at kronerne til +1 og +3 var for tynde. De to kroner blev derfor cementeret midlertidigt, mens kronerne 3,2,1+2 blev cementeret permanent. Den 30. oktober 2019 blev det noteret, at de nye kroner til tænderne +1 og +3 ikke havde en tilfredsstillende farve. Teknikerne kunne imidlertid ikke garantere den samme farve som de andre, hvorfor det blev anbefalet at fjerne alle kronerne og derefter montere nye kroner på alle tænderne igen. Ved afboring af kronerne den 5. november 2019 knækkede tanden +2 dybt, dog uden kontakt til tandens nerve. Efterfølgende opstod der smerter fra tanden og i forbindelse med oplukning af tanden den 14. november 2019 knækkede tanden yderligere. Det blev derfor vurderet, at tanden ikke kunne bevares. Tanden +2 blev herefter fjernet den 26. november 2019, hvor der tillige blev cementeret en bro regio +1,2,3. Patienten blev informeret om at der senere kunne opstå behov for rodbehandling af bropilletænderne +1 og +3 samt et eventuelt behov for en ny bro, hvis der skulle opstå knoglesvind. Ved kontrol den 12. december 2019 blev der ikke noteret om gener eller andre behandlingskrævende forhold.

Patienten søger nu om erstatning for nuværende skade, fremtidige udgifter samt godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. januar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af tab af tanden +2 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at journalnotater, røntgenoptagelser og fotomateriale viser, at der på et tilstrækkelig fagligt grundlag og på et fuldt informeret grundlag er påbegyndt en kompliceret genopbygning af patientens tandsæt med tandregulering, bidhævning og kroner på tænderne 3,2,1+1,2,3 i august 2018.

Tryg fandt videre, at tanden +2 er beslebet flere gange i forbindelse med kronemontering i 2019, og at der opstod behov for rodbehandling og stiftopbygning af tanden, hvorved tanden knækkede i et omfang, så den ikke kunne bevares.

Tryg fandt på den baggrund, at tanden +2 er blevet svækket i forbindelse med beslibning og/eller afmontering af den første krone, hvilket har ført til fraktur og tab af tanden i forbindelse med rodbehandling og stiftopbygning.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været at beslibe tanden +2 mere skånsomt og at sikre sig, at den første krone var endelig, inden den blev fastmonteret. Herved havde tabet af tanden +2 med overvejende sandsynlighed været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning i form af rimelige udgifter til fjernelse af tanden +2 i det omfang, udgifterne overstiger minimumsgrænsen på 1.000 kr.

I den forbindelse fandt Tryg, at udgifter til erstatning af tanden +2 med bro fra tanden +1 til tanden +3 svarer til de udgifter, som patienten ville have haft under alle omstændigheder til kronebehandling af disse tænder. Der betales derfor ikke erstatning for denne udgift.

Skulle det vise sig, at der opstår behov for rodbehandling af bropilletænderne +1 og +3 eller yderligere behandling i forhold til knogleopbygning og ny bro eller implantat, kan patienten bede om en fornyet vurdering af sagen.

Tryg fandt videre, at det er muligt, at behandlingerne med tandregulering, plastkroner, porcelænskroner og øvrig behandling ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, men dette forhold udgør ikke en erstatningsberettigende skade.

Begrundelsen herfor er, at behandlingerne på det foreliggende grundlag kan laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få tilbageført eller korrigeret tandstillingen og skiftet plast og/eller porcelænskroner, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse tandstatus i erstatningsmæssig forstand.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget disse behandlinger igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af denne del af behandlingerne.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for de første behandlinger eller betaling af honorar til omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. januar 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder det overvejende sandsynligt, at patientens nuværende gener ikke er en følge af den anerkendte skade i form af tab af tanden +2. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne til en ny brobehandling m.m.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden +2 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes erstatningens omfang.