4512/20

Beskrivelse:

Behov for kirurgisk rodbehandling med efterfølgende nerveskade til følge. Godtgørelse for varigt mén. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 40-årig mand, der henvendte sig den 21. oktober 2015 på grund af smerter fra tanden 2+. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden, som blev afsluttet den 16. november 2015 med rod- og plastfyldning. Den 7. januar 2016 blev der taget røntgenbillede, som bl.a. viste rodspidsbetændelse ved tanden +2. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden den 14. januar 2016. Patienten henvendte sig igen den 25. januar 2016 på grund af smerter fra 5-5. Røntgenbillede fandtes at vise rodspidsbetændelse ved tanden -5, og der blev derfor indledt rodbehandling af tanden. Rodbehandlingen blev fortsat den 1. februar 2016, hvor der tillige blev noteret eventuel rodspidsbetændelse ved tanden 5-. Tandlægen var dog ikke sikker. Den 9. februar 2016 blev rodbehandlingen af tanden +2 afsluttet, og det blev noteret, at patienten havde ondt dels ved 2+ og dels ved 5-. Det blev aftalt at forsøge med antibiotika. Den 25. februar 2016 blev rodbehandlingen af tanden -5 afsluttet med rod- og plastfyldning. Ifølge journalen var tanden symptomfri. Den 4. marts 2016 blev der taget røntgen af tanden 5-, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden. Den 14. marts 2016 blev det besluttet at rodbehandle tanden 4-, da patienten stadig havde symptomer fra tanden. Ifølge journalen fra den 22. marts 2016 blev rodfyldningen i tanden -5 fjernet, da patienten stadig havde ondt. Den 6. april 2016 blev rodbehandlingerne af tænderne 5,4- afsluttet med rodfyldning, mens tanden -5 blev rodfyldt igen den 20. april 2016. Ifølge journalen havde patienten stadig smerter fra tænderne i underkæben samt ørerne. Den 27. april 2016 blev det noteret, at patienten var tilfreds, og at det kun var ørerne, der pinte ham. Efterfølgende henvendte patienten sig til en ny tandlæge den 8. juni 2016 på grund af kraftige smerter i begge sider af underkæben. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodfyldningsoverskud på tænderne 4- og -5, og tænderne var tydelige ømme. Den 10. juni 2016 blev patienten undersøgt igen, og da patienten havde jagende smerter i regio 4- og -5, blev der anlagt bedøvelse ud fra disse tænder, hvilket gav en lettelse i smerterne. Efterfølgende har der været et længere forløb, og den 28. april 2017 noterede tandlægen, at en kirurgisk rodbehandling af tænderne 4- og -5 ikke kunne tilbydes, da årsagen til smerterne ikke kunne forklares. Patienten blev derfor anbefalet en bidskinne samt rodspidsamputation på tænderne 2+2 på grund af symptomer. Den 20. maj 2017 blev tanden 2+ behandlet med en kirurgisk rodbehandling, og det blev noteret, at patienten stadig havde kraftige smerter fra 5-5. Efter anlæggelse af bedøvelse ved tanden -5 var patienten stort set symptomfri. Den 20. juni 2017 blev tanden 4- behandlet med en kirurgisk rodbehandling. Røntgen fandtes at vise sufficient rodfyldning, men der var fortsat rodfyldningsmateriale indlejret i knoglen. Stingene blev herefter fjernet den 28. juni 2017, hvor der blev noteret pæn heling. Patienten havde dog stadig smerter, men i mindre grad, og venstre underlæbe var følelsesløs. Ifølge journalen fra den 12. juli 2017 havde patienten daglige smerter, men smerterne føltes at ligge dybere. Det blev desuden noteret, at følelsesløsheden i venstre side af underlæben havde fortaget sig markant. Patienten henvendte sig igen den 9. august 2017 på grund af en knækket tand 2+ samt smerter i tanden +2. Der blev taget røntgen af tanden +2, som fandtes at vise rodfyldningsoverskud samt rodspidsbetændelse. Der blev derfor ordineret antibiotika. Det blev desuden noteret, at patienten stadig havde daglige kraftige smerter fra regio 4- og -5, som dog føltes anderledes end tidligere. Den 22. september 2017 blev der foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden +2.

Patienten søger nu om erstatning for helbredelsesudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 3. juli 2020 traf Tryg afgørelse om, at patienten er berettiget til 65.837,50 kr. i erstatning.

Indledningsvist fandt Tryg, at årsagen til at tænderne 2+2 løsnes, skyldes andre forhold end den anerkendte behandlingsskade. Udgangspunktet er derfor, at den videre behandling ikke kan dækkes, da den ikke er dækket af loven. Der kan dog indsendes et overslag til endelig vurdering.

Tryg fandt, at patienten er berettiget til erstatning for udgifter til medicin, som skønsmæssigt fastsættes til 800 kr. Hertil kommer renter på 7,25 kr.

Tryg bemærkede desuden, at det endnu ikke er fastlagt, hvilken medicin, patienten fast skal indtage som følge af sine neurologiske gener grundet den anerkendte behandlings-skade. Så snart dette er på plads, bedes patienten indsende dokumentation i form af lægeerklæring eller lign., så det fremtidige medicinforbrug kan udregnes.

Tryg fandt videre, at det fremgår af de indhentede akter og oplysningsskema, at patienten ikke har været i arbejde i lang tid, da patienten bl.a. lider af epilepsi og andre forhold. Patienten havde dermed heller ikke arbejde, da skaden indtraf. Dog var patienten ifølge eget udsagn udset til en læreplads.

Tryg fandt herefter, at det ikke er godtgjort, at patienten har dokumenteret et tab som følge af den anerkendte skade, da de ikke har modtaget lønsedler eller lignende, der dokumenterer et tab. Såfremt patienten ligger inde med dokumentation for muligt tabt arbejdsfortjeneste, skal dette indsendes til Tryg.

Tryg fandt endvidere, at det fremgår af de indhentede lægejournaler, at patienten bl.a. lider af epilepsi, og at patienten har været forhindret på arbejdsmarkedet som følge af andre private årsager. Dog fremgår det også, at patienten har været under flere kontinuerlige behandlinger og diagnosticeringsbesøg, førend diagnosen med neurologiske gener blev stillet.

Tryg har derfor skønsmæssigt fastsat godtgørelsen for svie og smerte til 10.000 kr. Hertil kommer renter på 760,25 kr.

Tryg fandt videre, at patienten som følge af behandlingsskaden har et varigt mén på 5% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende méntabel punkt A.1.4.

I den forbindelse fandt Tryg, at der er tale om påvirkning af underkæbenerven i venstre side, hvor der subjektivt er oplyst, at der er delvis mistet følelse, konstante gener i form af smerter, prikkende og stikkende ubehag samt elektrisk følelse. Der er anført kraftige smerter, som er med at påvirke fritids- og privatlivet. Arbejdslivet er ikke påvirket i samme grad, da patienten ikke er i arbejde og ikke har været i arbejde i længere tid. Objektivt er der konstateret nedsat følesans samt sovende, snurrende og prikkende ubehag og smerte.

Tryg fandt herefter, at godtgørelsen for varigt mén udgør 45.900 kr. Hertil kommer renter på 1.170 kr.

Tryg fandt dog, at behandlingsskaden samt det varige mén på 5% med overvejende sandsynlighed ikke er egnet til at kunne stille patienten med et erhvervsevnetab på mere end 15%. Der kan dermed ikke ydes erstatning for erhvervsevnetab.

Patientens samlede erstatning udgør herefter 65.837,50 kr.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet ændrer Trygs afgørelse af 3. juli 2020, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at den indhentede neurosensoriske undersøgelse dokumenterer, at der er forårsaget skade på 2 nerver, idet nervus mentalis er påvirket i begge sider af underkæben.

Nævnet finder derfor, at der kan tilkendes godtgørelse for varigt mén på i alt 10% jf. Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel punkt A.1.4.2.

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på endelig opgørelse af godtgørelse for varigt mén inkl. forrentning af hele den tilkendte erstatning/godtgørelse.

For så vidt angår svie og smerte tiltrædes den af Tryg tilkendte godtgørelse på 10.000 kr.

Nævnet finder videre, at tabet af tænderne 2+2 ikke har årsag i den anerkendte skade, men derimod grundlidelserne rodspidsbetændelse på tanden 2+ samt parodontitis på tanden +2.

Hvis tænderne 4- og -5 senere mistes som følge af den anerkendte skade, skal dokumentation herfor fremsendes til Tryg, som herefter vil tage stilling til, om der kan tilkendes erstatning herfor.