Skip to content

4692/21

Skadetype: Manglende diagnostik
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling. Omgørelse og behandling af grundlidelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Ej mangelfuld diagnostik og behandling. Omgørelse og behandling af grundlidelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 88-årig kvinde, der ved konsultation den 4. juni 2009 aftalte behandling med udtrækning af tænderne 3,2,1-1,2,3,4,6, isættelse af 2 implantater samt en delprotese forankret på implantaterne. Den aftalte behandling blev herefter udført i perioden fra 17. juni 2009 til 21. juli 2009 med isættelse af implantater i regio 2-2 samt en delprotese med trykknapper. Ved konsultation den 12. juni 2012 blev der drøftet udtrækning af tænderne i overkæben samt en helprotese og/eller behandling med broer på enkelte bevaringsværdige tænder. Samme dag blev tanden 6+ fjernet. Den 25. oktober 2012 blev der isat en bro med tænderne 7,5,3,2+ som bropiller og tænderne 6,4+ som mellemled. Ved undersøgelse den 17. februar 2015 blev der konstateret caries i tænderne 1+ og +2, og den 7. april 2015 henvendte patienten sig med løs bro +2. Behandlingsmulighederne blev herefter drøftet, og den 19. maj 2015 henvende patienten sig med broen regio 1+ til +2 i hånden. Rødderne på tænderne 1+2 sad stadig tilbage, og den 29. maj 2015 blev rødderne fjernet. Desuden blev der isat en smileprotese. Den 18. november 2015 blev tanden +5 trukket ud på grund af dyb caries, og delprotesen blev derfor udvidet den 3. december 2015. Patienten henvendte sig igen den 11. april 2016, da smileprotesen i overkæben var løs. I den forbindelse blev det anbefalet at lave en fast løsning med implantat i regio 1+ og en bro. Dette ønskede patienten imidlertid ikke at betale for. Ved undersøgelse den 31. august 2016 blev der igen noteret problemer med smileprotesen, da den ikke holdt over regio +5. Patienten blev derfor anbefalet en PO unitorprotese samt kroner på tænderne +3,4 og eventuelt rodbehandling, stift og plastopbygning af tanden +3, men patienten ønskede imidlertid at overveje denne behandling. Den 17. august 2017 blev tænderne 7-7 behandlet med plastfyldninger, og patienten blev anbefalet at få kroner på disse to tænder. Dette ønskede patienten imidlertid ikke. Den 26. september 2017 blev der foretaget et operativt indgreb ved implantatet regio 2- på grund af betændelse, og den 28. november 2017 blev der udført tandrodsrensning ved implantatet. Ifølge journalen fra den 15. november 2018 blev der igen udført et operativt indgreb ved implantatet regio 2- på grund af betændelse. Den 11. december 2019 blev implantatet regio 2- fjernet på grund af totalt tab af knogle. Den 23. januar 2020 blev protesen i underkæben repareret og behandlet med underforing. Ifølge journalen fra den 7. februar 2020 var tænderne 6-7 udtrækningsmodne, og patienten blev derfor anbefalet udtrækning af tænderne. Den 19. juni 2020 blev patienten igen anbefalet udtrækning af tanden 6-, og det blev noteret, at tanden -7 havde en dårlig prognose. Desuden blev det noteret, at smileprotesen i overkæben og protesen i underkæben havde dårlig retention og stabilitet. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge, som fandt, at tænderne 6-7 var udtrækningsmodne. Desuden blev patienten anbefalet en ny behandling med en protese til underkæben med tryklås på implantatet regio -2 samt en ny bro i regio 2+ til +4.

Patienten søger for udgifterne til de skadesudbedrende behandlinger.

1. instans afgørelse:

I brev af 8. april 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at det ikke er forsinket diagnostik og/eller behandling, der er årsag til patientens nuværende relativt omfangsrige behandlingsbehov. Der er ved flere konsultationer gennem årene anbefalet behandlinger, som patienten har afslået af økonomiske årsager.

Tryg fandt således, at implantatet svarende til tanden 2- er mistet grundet betændelse (grundlidelse). Flere tænder (7,6-7) er uden rationale for behandling og er anbefalet fjernet. Behandlingsbehovet for tænderne, der skal fjernes i underkæben og anbefales udtaget, vurderes ligeledes at have årsag i grundlidelsen huller (caries).

Tryg fandt videre, at som alternativ til protesen i overkæben kan de mistede tænder muligvis erstattes med en fast porcelænsbro. Behandles der med bro i overkæben, er dette en følge af tab af tænderne i 2015 og ikke en følge af en behandlingsskade.

Tryg fandt endvidere, at proteserne i overkæben og underkæben kan omlaves (nye fremstilles). Dette er ikke en skade i lovens forstand. Der er tale om nedslidte proteser, der har fungeret i en årrække fra henholdsvis 2009 og 2015.

Tryg fandt i den forbindelse, at det er muligt, at reparationerne af protesen i underkæben udført 23. januar 2020 ikke har afhjulpet patientens ubehag, men der kan som ovenfor nævnt fremstilles nye proteser.

Tryg fandt dermed, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få fremstillet nye proteser i overkæben og underkæben, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen of Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 8. april 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnt finder, at behandlingen med proteser kan laves om under samme forudsætninger som forud for de oprindelige behandlinger. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

 

Nævnet finder videre, at det øvrige behandlingsbehov er en følge af grundlidelser i form af svækkede tænder som følge af caries og betændelse og ikke en følge af mangelfuld diagnostik og behandling.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.