4683/21

Beskrivelse:

Brobehandling og behov for ny behandling. Omgørelse. TSAN hjemviste sagen til fornyet vurdering i Tryg.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 44-årig kvinde, der den 9. august 2019 fik anbefalet kronebehandling af tanden 5- på grund af rodbehandling og flere fyldninger i tanden. Det blev herefter aftalt at lave en bro i regio 7,6,5-, da tanden 6- manglede. Den 12. august 2019 blev tanden 5- behandlet med en plastfyldning, og der blev taget aftryk til en midlertidig bro regio 7,6,5-. Ifølge journalen fra den 26. august 2019 blev der præpareret til bro i regio 7,6,5-, og den midlertidige bro blev isat. Der blev herefter taget aftryk til bro den 18. september 2019, som blev cementeret den 16. oktober 2019. Patienten henvendte sig igen den 18. december 2019, da hun ikke kunne tygge i højre side. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise et mindre tab af den tandbærende knogle ved tanden 7-. Desuden fandtes der at være betændelse i tandkødet ved tanden 7-, og der blev derfor udført en tandrodsrensning. Desuden blev patienten instrueret i renhold ved broen. Den 6. april 2020 kunne patienten stadig ikke tygge hårde ting med tanden 7-, hvorfor alle hårde kontakter blev aflastet. Ved eftersyn den 6. juli 2020 blev det konstateret, at broen var løs af 1. grad. Patienten blev derfor henvist til anden tandlæge for en nærmere vurdering af broen. Ifølge journalen af 10. juli 2020 fra anden tandlæge, var broen løs. Der blev taget røntgen, som ikke fandtes at vise behandlingskrævende tilstande. Det blev desuden noteret, at patienten havde ømhed fra alle tyggemusklerne samt svarende til muskler på halsen og nakken. Tungen viste tegn på, at denne blev presset. Det blev noteret, at underkæben muligvis ikke havde været helt på plads i kæbeleddene, inden broen blev fremstillet, og at dette kunne være årsag til generne. Broen blev herefter justeret, og patienten følte, at biddet var behageligt og mere afslappet. Den 7. oktober 2020 blev det noteret, at patienten oplevede, at tyggeømheden var tiltaget og tyggede nu kun i venstre side. Ved kontrol den 21. oktober 2020 var broen mindre løs end sidst. Patienten oplyste, at hun nok skar tænder om natten, og tyggemusklerne var ømme. Den 9. november 2020 blev det noteret, at broen næsten ikke var løs.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt godtgørelse for sine gener.

1. instans afgørelse:

I brev af 18. februar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen af den 9. august 2019 dokumenterer, at tanden 6- mangler, og tænderne 7- og 5- er behandlet med fyldninger.

Tryg fandt derfor, at der var tandlægefagligt grundlag for behandling med en bro.

Tryg fandt videre, at røntgen af den 18. december 2019 dokumenterer, at tænderne 7,6,5- er behandlet med en bro, som har et tæt og sikkert ringgreb.

Tryg fandt endvidere, at panoramarøntgenbillede af den 10. juli 2020 ikke viser behandlingskrævende tilstande i området ved broen. Patienten har efter brobehandlingen den 16. oktober 2019 haft gener og smerter ved tygning. Broen var løsnet den 6. juli 2020, og patienten har fået foretaget justering af broen, så der ikke var sammenbid på broen. Broen har efterfølgende sat sig næsten helt fast igen.

Tryg fandt herefter, at der har været tale om en overbelastning af tænderne 7- og 5-, hvilket har resulteret i løsning af broen. Denne løsning er nu afhjulpet, og der kan fremstilles en helt ny bro i området.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få lavet en ny bro, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt således, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet hjemviser sagen til Tryg med henblik på en fornyet stillingtagen til sagen på grund af nye faktiske oplysninger i sagen.

For en god ordens skyld skal det bemærkes, at nævnet i forbindelse med denne afgørelse har sendt en kopi af din mail af 25. juni 2021 samt kopi af indhentet journal, røntgen m.m. til Tryg