4685/21

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende behov for ny rodbehandling samt kronebehandling. Omgørelse og udskudt behandling. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 48-årig kvinde, der den 10. december 2015 fik indledt rodbehandling af tanden +6. I den forbindelse blev det noteret, at der var en dyb fyldning i tanden, og at den var øm ved trykpåvirkning. Rodbehandlingen blev fortsat den 14. december 2015, hvor der blev udrenset i to rodkanaler. Den 17. december 2015 blev tanden udrenset i tre rodkanaler, og der blev skyllet med desinficerende væske. Rodbehandlingen blev fortsat den 5. januar og 9. februar 2016, og den 18. februar 2016 blev tanden rodfyldt i tre rodkanaler, og der blev taget kontrolrøntgen. Tanden blev herefter behandlet med en plastfyldning, og det blev noteret, at tanden havde behov for en krone efter heling. Ved almindelig eftersyn den 21. april 2017 blev tanden behandlet med en plastfyldning på grund af defekt fyldning. Desuden blev patienten anbefalet en krone på tanden. Tanden blev igen behandlet med en plastfyldning den 27. april 2017, hvor patienten tillige blev anbefalet en opbygning og krone på tanden for at bevare tanden. Ifølge journalen fra den 9. november 2017 fungerede tanden kun som en pladsholder, og tanden skulle fjernes og erstattes med et implantat. Den 1. december 2017 var tanden knækket og blev behandlet med plast. Efterfølgende skiftede patienten tandlæge den 8. januar 2018, hvor tanden blev behandlet med plast på grund af fraktur. Desuden blev patienten blev informeret om, at der på længere sigt skulle krone på tanden. Den 7. maj 2020 henvendte patienten sig på grund af knækket tand +6. I den forbindelse blev der taget røntgen af tanden, som fandtes at vise for korte rodfyldninger og tegn på rodspidsbetændelse. Patienten blev informeret om muligheden for omgørelse af rodbehandling i tanden eller fjernelse af tanden og erstatning med et implantat. Tanden blev herefter repareret med et plastisk materiale.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. februar 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der blev indledt rodbehandling af tanden +6 den 10. december 2015 på grund af en dyb fyldning og ømhed fra tanden. Tænder rodbehandles ofte på grund af en dyb fyldning, og ømhed kan være tegn på betændelse i tanden.

Tryg fandt derfor, at der var tandlægefagligt grundlag for at rodbehandle tanden.

Tryg fandt videre, at tanden blev rodfyldt den 18. februar 2016, hvilket dokumenteres på røntgenbillede af samme dato. Desuden blev patienten anbefalet en krone på tanden efter heling. Tanden blev behandlet med en plastfyldning af flere omgange. Den 9. november 2017 blev patienten anbefalet et implantat på sigt til erstatning af tanden.

Tryg fandt endvidere, at røntgenbillede af den 7. maj 2020 dokumenterer rodspidsbetændelse på tanden.

Tryg fandt herefter, at rodbehandlingen den 7. maj 2020 kunne omgøres. Det forhold er i sig selv ikke en skade, men der er tale om en omgørelse af en behandling, hvortil der ikke kan ydes erstatning. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Tryg fandt desuden, at det forhold, at tanden knækker, ikke udgør en skade i sig selv i lovens forstand. Fraktur af tanden +6 har årsag i tandens grundlidelse, hul i tanden. Patientens grundlidelse beskriver forhold ved patienten eller tanden selv, som ikke skyldes den anmeldte behandling.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 19. februar 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at rodbehandlingen af tanden +6 kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige rodbehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet finder videre, at behovet for kronebehandling er en følge af grundlidelsen i form af caries og den nødvendige behandling heraf. Der er således tale om udskudt behandling, hvilket ikke er en skade i lovens forstand. I den forbindelse bemærkes det, at det gentagne gange er noteret i journalen, at du er blevet informeret om behovet for kronebehandling.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.