4768/21

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. Genoptagelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 60-årig mand, der den 8. november 2013 fik konstateret caries i tanden -6. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise intet abnormt apicalt ved tanden. Den 25. november 2013 blev der præpareret til MK-krone med stift samt taget aftryk til krone. Tanden blev herefter forsynet med en stiftforankret krone den 2. december 2013. Ifølge journalen fra den 17. juni 2020 blev der konstateret betændelse ved tanden -6. Den 6. november 2020 blev der taget røntgen, som fandtes at vise en dislokaliseret stift distalt i tanden, og patienten skulle derfor henvises til anden tandlæge for vurdering af prognosen for retrograd rodbehandling eller udtrækning af tanden. Ifølge journalen fra den 9. november 2020 blev patienten henvist til eksplorativ opklapning af -6 og senere fjernelse af tanden, hvis der sås en parietal perforation.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling efter tab af tanden.

I brev af 29. april 2021 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af en gennembrydning af roden på tanden og efterfølgende tab af tanden -6 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden inden behandlingen den 26. november 2013 fremstod med behov for en stiftforankret krone, idet journalnotatet dokumenterede, at tanden var knækket. Herudover blev tanden udboret til stiftleje den 26. november 2013, og kronen blev monteret på tanden den 2. december 2013.

Tryg fandt videre, at røntgenbilledet af den 5. november dokumenterede, at der var sket en gennembrydning af roden på tanden, og at tanden skulle fjernes og erstattes med et implantat.

Tryg fandt herefter, at gennembrydningen af roden på tanden har haft negative konsekvenser for tanden. Dette skyldes, at det findes overvejende sandsynligt, at gennembrydningen har medført, at der opstod betændelse omkring tanden, og at tanden ikke kan bevares.

Tryg fandt derfor, at erfaren specialiststandard havde været at dimensionere borelejet i forbindelse med stiftudboringen og at have placeret stiften centralt i rodkanalen. Herved havde man med overvejende sandsynlighed undgået, at der skete en gennembrydning af roden med tab af tanden til følge og deraf et afledt behov for erstatning af tanden -6 med et implantat.

Tryg fandt dernæst, at patienten uden den anerkendte skade havde kunnet bevare tanden -6 ved behandling med en stiftopbygning og en krone. Det betyder, at patienten med en erstatning for den skadesudbedrende behandling har sparet udgifter til den ellers forventede behandling, hvilket vurderes at ville have beløbet sig til skønsmæssigt 7.500 kr. Som følge af patientens medlemskab af Sygeforsikringen ”danmark” ville patienten have opnået tilskud derfra, og patientens reelle forventede udgift fastsættes derfor skønsmæssigt til 6.414 kr.

På den baggrund godkendte Tryg den skadesudbedrende behandling i form af rimelige udgifter til fjernelse af tanden -6 samt efterfølgende rekonstruktion af tanden, men udgifterne til rekonstruktionen dækkes først, når udgifterne overstiger den i forvejen forventede behandlingsudgift på 6.414 kr. Det betyder, at udgiften til fjernelse af tanden erstattes uden at fratrække de forventede udgifter.

1. instans afgørelse:

I brev af 6. august 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen efter de almindelige forvaltningsretlige regler om genoptagelse.

Tryg fandt i den forbindelse, at patientens seneste brev ikke indeholder nye faktiske eller retlige oplysninger i forhold til den anmeldelse/ de oplysninger, som patienten tidligere har sendt.

Tryg fandt således, at fradraget for sparede udgifter ikke kan ændres, idet tanden inden den skadegørende behandling fremstod svækket med behov for en opbygning og en krone.

Tryg fandt derfor, at spørgsmålet vedrørende udgifterne, som tanden skulle have haft, hvis skaden ikke var sket, er et anliggende mellem patienten og den behandlende tandlæge.

Der er derfor ikke grundlag for at genoptage sagen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse 6. august 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at din henvendelse af 19. maj 2021 og din anke af 13. oktober 2021 ikke indeholder nye faktiske væsentlige oplysninger i forhold til det grundlag, hvorpå Tryg traf afgørelsen af 29. april 2021.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er grundlag for at genoptage sagen.

Ved beregningen af erstatningen for den mistede tand, skal der ske fradrag for de udgifter, du skulle have afholdt i forbindelse med den oprindelige behandling, nemlig udgiften på 7.500 kr. for stift og krone, da du så bliver stillet økonomisk, som hvis skaden ikke var sket.

Behandlingen med stift og krone skulle ikke have været udført, efter fejlboringen skete i 2013. Det forhold at behandlingen alligevel blev udført i 2013 har ingen indflydelse på beregningen af erstatningen. For så vidt angår dit eventuelle krav på tilbagebetaling af honorar for den udførte behandling skal nævnet henvise dig til at gøre dit krav gældende overfor den behandlende tandlæge, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom.