Skip to content

4771/21

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Ej mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig mand, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen, hvor patienten løbende har modtaget motivation og instruktion i forbedring af hjemmetandplejen. Ved fokuseret undersøgelse den 16. juni 2015 blev der noteret fordybede tandkødslommer på 4-6 mm ved tænderne 7,5+6, og der blev renset med ultralyd. Desuden blev det noteret, at mundhygiejnen var pæn – middel, og patienten modtog reinstruktion i hjemmetandpleje. Den 29. marts 2016 blev det noteret, at det var urealistisk at tro, at man kunne instruere patienten i at børste 100% rent. Ifølge journalen fra den 22. november 2016 var der fordybede tandkødslommer på 4-6 mm ved tænderne 7,5+6 og noteret ”pseudopocher”. Desuden var tanden 5+ løs af 1.-2. grad af belastningsmæssig årsag. Den 10. november 2020 var tanden 5+ løs af 2. grad, og der blev noteret hårdt sammenbid. Desuden blev der noteret parodontitis ved tænderne 7,5+, som blev behandlet med tandrodsrensninger, og der blev foretaget fuld måling af tandkødslommerne. Ifølge journalen fra den 9. december 2020 klagede patienten over, at der ikke var foretaget pa-behandling af tanden 5+ før nu.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling på grund af mangelfuld behandling af parodontitis.

1. instans afgørelse:

I brev af 21. september 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende diagnosticering eller behandling hos tandlægen.

For så vidt angår den forsinkede diagnosticering og behandling af parodontitis fandt Tryg indledningsvist, at tilstedeværelse af bakterier på tandfladen, familiær forekomst, almensygdomme, medicinindtagelse og flere andre faktorer alle er medvirkende årsag til udvikling af parodontitis – en lidelse, som har en kompliceret årsag og udvikling. Det betyder, at det forhold, at en eller flere tænder angribes af parodontitis, ikke i sig selv udgør en erstatningsberettigende skade i lovens forstand. Det er derimod en skade i lovens forstand, såfremt diagnosen parodontitis stilles for sent og denne forsinkelse nødvendiggør en yderligere behandling, end hvad der var nødvendig på grund af tandens grundlidelse.

Indledningsvist fandt Tryg, at patientens tandsæt er reduceret, da tænderne 6+ og 6- mangler. Dette har med overvejende sandsynlighed medført, at der er opstået et hårdt bid på tanden 5+, som også er noteret i journalen i 2016. Tanden 5+ har som sin grundlidelse et tab af tandbærende knoglefæste (parodontitis), og det er registreret i journalen den 16. juni 2015.

Tryg fandt videre, at patientens parodontitis-lidelse løbende er kontrolleret, og der er ført optegnelser om udviklingen i dybden af tandkødslommerne.

Tryg fandt endvidere, at det er muligt, at tanden 5+ er løsere nu end den var i 2015, men dette kan med overvejende sandsynlighed tilskrives patientens grundlidelse parodontitis forstærket af hård belastning (hårdt bid), og manglende kindtand bagved.

Tryg fandt derfor, at det nuværende behov for behandling med forsøg på fjernelsen af de fordybede tandkødslommer svarer til den behandling, der kunne være udført på et tidligere tidspunkt hos tandlægen.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at behandlingen er udskudt, ikke har medført et øget behandlingsbehov eller negative konsekvenser for patientens tandstatus. Til dette lægges der vægt på, at tanden 5+ siden 2015 har været løs, og tandkødslommerne har ikke udviklet sig væsentligt dybere i perioden fra 2015 frem til 2020.

Tryg fandt således, at der er tale om behandling af tændernes grundlidelse, og der er dermed ikke sket en dækningsberettiget behandlingsskade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 21. september 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at ved en sammenligning af røntgen fra maj 2008 med røntgenbillede fra februar 2021 ses der en meget begrænset lokalt knogletab ved tanden 5+. Den eventuelle manglende behandling af fordybede tandkødslommer ved 5+ på et tidligere tidspunkt har derfor ikke medført tab af tandbærende knogle i et omfang, som medfører et øget behandlingsbehov end behovet for behandling af grundlidelsen, fordybede tandkøds-lomme. Der er således alene tale om udskudt behandling, hvilket ikke i sig selv er en skade i lovens forstand.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.