Skip to content

4808/21

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Forældet
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Knækket rodfil med efterfølgende behov for behandling. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Knækket rodfil med efterfølgende behov for behandling. Forældelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Trygs afgørelse af 9. november 2021 stadfæstes.

 

Tryg har begrundet afgørelsen med, at patientens erstatningskrav er forældet. Tryg har lagt til grund, at en eventuel skade er forårsaget den 11. maj 2011, og at en eventuel skade derfor er forårsaget mere end 10 år, før patienten anmeldte sit erstatningskrav til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning. Tryg har lagt til grund, at der ikke kan ses bort fra den 10-årige forældelsesfrist, selv om patienten eventuelt først har fået kendskab til skaden senere, eller selv om der først er opstået symptomer på en skade mere end10 år efter forårsagelsestidspunktet.

 

I har i ankeskrivelsen anført, at tandlægen burde have røntgenfotograferet -7 som kontrol af behandlingen og af evt. komplikationer af den knækkede rodfil. Derfor mener I, at skadestidspunktet er den 18. november 2011, hvor røntgenbilledet kunne være taget.

 

Som anført i Trygs afgørelse, forældes krav efter reglerne i lov om klage og erstatnings-adgang inden for sundhedsvæsenet senest 10 år efter den dag, en eventuel skade er forårsaget. Den udførte rodbehandling ses at være udført den 11. maj 2011, hvor det bl.a. blev noteret, at der var en knækket rodfil i rodkanalen, og skadesanmeldelsen er modtaget den 9. august 2021. Sagen er derfor forældet, som Tryg har anført i sin afgørelse.

 

Tandskadeankenævnet har ikke kompetence til at fravige denne absolutte forældelses-frist på 10 år, uanset hvad der måtte være årsagen til, at en eventuel skade først er blevet anmeldt efter forældelsesfristens udløb. Det kan derfor ikke tillægges betydning, at tandlægen ikke tog et røntgenbillede den 18. november 2011.

 

Tandskadeankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for nogen administrativ myndighed. Afgørelsen kan alene indbringes for de almindelige domstole inden for en frist på 6 måneder.