4784/21

Beskrivelse:

Implantatbehandling med cementrester og knogletab til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 54-årig kvinde, der den 10. oktober 2008 fik indsat et implantat i regio 6-. Den 3. juni 2009 blev der taget aftryk til implantatkrone, og den 25. juni 2009 blev der cementeret et abutment og krone på implantatet regio -6. Ifølge journalen blev krone recementeret den 22. december 2014, og den 9. januar 2015 blev det noteret, at der havde været smerte og hævelse ved implantatet. Det var nu lidt bedre, og der blev fjernet noget overskydende cement, som lå i tandkødslommen. Der blev herefter taget røntgen, som fandtes at vise intet overskydende cement. Den 8. april 2016 var kronen løs, og der blev taget røntgen, som fandtes at vise et stort knogletab med betændelse ved implantatet. Kronen blev herefter recementret. Ved kontrol den 31. august 2016 blev der taget røntgen, som fandtes at vise uændret forhold i forhold til knogletabet. Den 30. november 2016 blev der igen taget røntgenkontrol, som fandtes at vise, at lidt knogle var genvundet. Ifølge journalen blev der igen taget kontrolrøntgen den 17. november 2017, som fandtes at vise uændret pochemål og fæstetab. Det blev aftalt at tage røntgenkontrol en gang om året. Efterfølgende blev kronen recementeret den 6. august 2019, den 4. juni 2020 og igen den 6. januar 221. Den 27. januar 2021 henvendte patienten sig for en second opinion af implantatet -6. Der blev taget røntgen som fandtes at vise knoglesvind, poche og cementoverskud på implantatet. Patienten blev derfor anbefalet eksplorativ opklapning, knogleopbygning og membran. Kronen og abutmentet blev derfor afmonteret den 2. februar 2021, og der blev konstateret overskydende cement på krone og implantatflade. Der blev herefter foretaget knoglegenopbygning på ca. 50% af implantatlængden med kunstig knogle, og der blev taget kontrolrøntgen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til knogleopbygning samt en ny krone.

1. instans afgørelse:

I brev af 10. september 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Vedrørende implantatbehandlingen fandt Tryg, at der var grundlag for at indlede behandling med indsættelse af et implantat til erstatning af tanden -6 den 10. februar 2009.

Tryg fandt videre, at de røntgenbilleder, der løbende er optaget af implantatet, dokumenterer, at dette er indsat for langt bagud (uden for komfortzonen), hvilket betyder, at kronen ikke vil være understøttet fremad. Der kan derfor ske hyppige løsninger af kronen på implantatet. Dette kan løses ved, at hele implantatet tages ud, og at der indsættes et nyt i en anatomisk forbedret position efter en ophelingsperiode på 3-6 måneder.

Tryg fandt herefter, at såfremt denne løsning vælges, og uanset det forhold, at implantatbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan implantatbehandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige implantatbehandling. Det betyder, at patienten kan få et nyt implantat, abutment og krone, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne implantat-behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af implantatbehandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Vedrørende knogletab fandt Tryg, at der var grundlag for at indlede implantatbehandling til erstatning af tanden -6 den 10. februar 2008. Desuden fik patienten flere gange recementeret kronen på implantatet, da denne var løsnet, og at patienten den 9. april 2015 fik fjernet overskydende cement ved implantatet. Det vil sige, at det allerede er her patienten diagnosticeres med tab af knogle, grundlidelse. I den efterfølgende årrække fik patienten igen udført flere recementeringer, og den 2. februar 2021 fik patienten lavet en knogleopbygning. Den 30. november 2016 journaliseres det, at knogletabet er stoppet og stabiliseret.

Tryg fandt herefter, at de mange recementeringer ikke med overvejende sandsynlighed har medførte et knogletab. I den forbindelse fandt Tryg, at der udvikles tab af knogle i årrækken 2009 til 2015, men at der er tale om grundlidelse, som løbende behandles og kontrolleres.

Tryg fandt videre, at røntgenbillede af 8. april 2016 dokumenterer, at der allerede her manglede knogle i området ved implantatet. Det vil sige, at knoglen allerede var opløst, og der kunne derfor løbe cement ned langs implantatfladen.

Tryg fandt dernæst, at det forhold, at behandlingen er udskudt, ikke har medført et øget behandlingsbehov eller negative konsekvenser for patientens tandstatus. Udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade.

Tryg fandt således, at der er tale om behandling af tændernes grundlidelse, og der er dermed ikke sket en dækningsberettigende behandlingsskade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af implantat-behandlingen hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 og ændrer derfor Trygs afgørelse af 10. september 2021, som anført nedenfor.

Nævnet finder, at efterladte cementrester i tandkødslommen omkring implantatet opstået ved de gentagne recementeringer af kronen på implantatet regio -6 med overvejende sandsynlighed er årsagen til, at der opstod knogletab. Der kan derfor tilkendes erstatning for udgifterne til knogleopbygning. Behandlingsoverslag herfor skal fremsendes til Tryg, der herefter vil tage stilling hertil.

For så vidt angår implantatbehandlingen i regio -6 finder nævnet, at behandlingen efter knogleopbygningen kan laves om under de samme forudsætninger som forud for den oprindelige implantatbehandling. Det forhold, at en behandling skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand. Der kan derfor ikke tilkendes erstatning for udgifterne til en ny implantatbehandling.