Skip to content

4786/21

Skadetype: Ingen skade / afvisning
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi

Beskrivelse:

Behov for ny implantatkrone. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Behov for ny implantatkrone. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 52-årig kvinde, der den 13. maj 2013 bl.a. fik foretaget en implantatoperation i regio 2+ af den behandlende tandlæge. I den forbindelse blev der taget røntgenbillede. Den 16. januar 2015 (eller 7. november 2014 ?) blev abutment og krone cementeret på implantatet i regio 2+. Ifølge journalen fra egen tandlæge blev det den 17. september 2017 konstateret, at implantatkronen 2+ sad lidt løst på implantatet. Der blev taget røntgen, som ikke fandtes at vise noget unormalt ved implantatet regio 2+. Ifølge journalen blev der taget røntgen af området den 30. september 2020, hvor der dog ikke blev noteret forhold vedrørende implantatet i regio 2+. Den 19. oktober 2020 blev der monteret en ny implantatkrone i regio 2+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling samt kørselsudgifter.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. oktober 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der den 13. maj 2013 blev foretaget implantatoperation i området ved tanden 2+. Dette dokumenterer røntgenbilledet, som blev optaget samme dag også. Desuden kunne implantatkronen ses på røntgenbilledet af 30. januar 2015, og den 18. september 2017 blev det konstateret, at implantatkronen sad lidt løst på implantatet.

Tryg fandt videre, at røntgenbilledet af 30. september 2020 dokumenterer implantatet uden en krone. En ny implantatkrone blev derfor monteret den 19. oktober 2020.

Tryg fandt herefter, at selv om implantatbehandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, da implantatkronen løsnede og skulle udskiftes, kunne behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten fik monteret en ny implantatkrone, uden at det fik en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten fik foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 13. oktober 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at implantatkronen regio 2+ kunne laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling må laves om og derved bliver dyrere, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.