4801/21

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen for undersøgelser og tandrensninger i perioden fra 21. juni 2011 til 8. december 2020. Den 27. januar 2014 blev der taget røntgen, som fandtes at vise et tydeligt øget knoglesvind i forhold til røntgen fra 2008. I den forbindelse fik patienten instruktion i at holde rent mellem tænderne med mellemrumsbørster. Ifølge journalen fra den 8. juli 2014 blev der målt fordybede tandkødslommer ved tænderne -6,7, og den 17. september 2014 blev tanden -7 fjernet på grund af rodspidsbetændelse og manglende modbidstand +7. Den 2. februar 2015 blev der målt normale tandkødslommer, og mundhygiejnen blev noteret som værende god. Ved undersøgelse den 5. august 2015 blev det noteret, at der ikke var aktiv sygdom. Den 23. februar 2016 blev der igen konstateret aktiv sygdom i form af langsomt udviklende parodontitis. Patienten blev instrueret i at holde rent med mellemrumsbørster, og der blev optaget røntgen. Der blev igen givet instruktion i renhold den 31. august og 20. december 2016. Ifølge journalen fra den 3. juli 2017 blev patienten informeret om årsagen til parodontitis, og patienten fik instruktion i brug af tandstikkere. Der blev igen givet instruktion i renholdelse af tænderne den 13. november 2017. Den 23. januar 2018 blev tanden -6 fjernet på grund af løsnet krone og underminerede caries. Ifølge journalen fra den 19. marts 2018 var patientens mundhygiejne tilstrækkelig. Den 6. august 2018 blev der noteret utilstrækkelig mundhygiejne og blødning fra tandkødet. Desuden var der fordybede tandkødslommer ved tænderne 4+4. Patienten fik igen information om årsagen til parodontitis samt instruktion i brug af tandstikkere. Ifølge journalen fra den 10. december 2018 og igen den 24. juni 2019 var patientens mundhygiejne igen tilstrækkelig og ringe mængde blødning, Den 8. august 2019 blev der noteret hævelse og fordybede tandkødslommer på 5 mm ved tanden +6. Tanden blev derfor tandrodsrenset. Den 9. december 2019 blev der målt tandkødslommer på 3-4 mm. og noteret tilstrækkelig mundhygiejne. Den 10. juni 2020 var mundhygiejnen fortsat tilstrækkelig. Ved sidste undersøgelse den 8. december 2020 blev det noteret, at patienten led af parodontitis trods brug af tandstikkere, og der var tab af tandbærende knogle på omkring 35%. Den 7. juni 2021 konsulterede patienten den nye klinikejer, som foretog en almindelig undersøgelse og en parodontal undersøgelse på grund af omfattende parodontitis. Det blev i den forbindelse noteret, at patienten var stoppet med at ryge for en uge siden.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. oktober 2021 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af et forøget behov for tandrodsrensninger og muligvis kirurgisk parodontalbehandling som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvist oplyses det, at tilstedeværelsen af bakterier på tandfladen, rygning, familiær forekomst, almensygdomme, medicinindtagelse og flere andre faktorer kan alle være medvirkende årsager til udvikling af parodontitis – en lidelse, der har en kompliceret årsag og udvikling. Det betyder, at det forhold, at en tand angribes af parodontitis ikke i sig selv udgør en erstatningsberettiget skade.

Tryg fandt på baggrund af det foreliggende materiale, at patientens tandsæt er angrebet af en langsomt udviklende parodontitislidelse.

Tryg fandt videre, at røntgen dateret 4. juli 2011 viser, at der er et tab af tandbærende knogle, og røntgen optaget i 2005 viser, at der allerede på det tidspunkt var tab af tandbærende knogle. Desuden beskriver journalnotatet fra 7. juni 2021 parodontitis på alle tænder i over- og underkæben.

Tryg fandt yderligere, at der ikke i et tilstrækkeligt omfang er journaliseret behandlings-alternativer, diagnoser, prognose for tandsættet og de udførte behandlinger samt risikoen for komplikationer i den periode, hvor patienten konsulterede tandlægen. F.eks. er der ikke en sygehistorie med optegnelser om patientens rygning, og rygnings negative indflydelse på parodontitis er ikke journaliseret.

Tryg fandt herefter, at den erfarne specialist ville have informeret om sygdommen, behandlingsmuligheder, diagnoser og prognose for tandsættet den 4. juli 2011. Yderligere havde den erfarne specialist instrueret i optimal hjemmetandpleje og motiveret til optimal mundhygiejne samt rygestop. Derefter var tandsættet blevet behandlet med en optimal tandrensning af alle tandkødslommer. Ved efterfølgende kontroller havde den erfarne specialist journaliseret pochemål og diagnostiske overvejelser samt fortsat vejledt og motiveret til optimal mundhygiejne. Herved havde tabet af tandbærende knogle med overvejende sandsynlighed været undgået.

Patienten er derfor berettiget til erstatning for den skadesudbedrende behandling i form af forøgede udgifter til tandrodsrensninger og eventuel kirurgisk parodontalbehandling.

I den forbindelse fandt Tryg, at ved rettidig diagnosticering af parodontitis ville patienten have haft udgifter til sædvanlig parodontalbehandling såsom PUD (Parodontal Udvidet Diagnostik), tandrensninger, udvidet tandrensninger, sammenbidsrøntgen (bite wings) samt fortsatte opfølgninger og kontroller.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 11. oktober 2021.

Nævnet finder, at der ikke i tilstrækkeligt omfang er journaliseret diagnoser, årsagsforhold, behandlingsalternativer og prognose. Desuden er der ikke foretaget systematisk måling af tandkødslommer og informeret om rygnings påvirkning af tandsættet. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at behandlingen har været mangelfuldt og medført et øget behandlingsbehov af parodontitis.

Nævnet finder derfor, at det er overvejende sandsynligt, at tabet af tandbærende knogle er større, end hvis der var udført diagnostik og behandling i overensstemmelse med de faglige anerkendte retningslinjer.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1, og § 20, stk. 1, nr. 1.