4806/21

Beskrivelse:

Den udførte tandbehandling og tab af tand som følge af grundlidelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 24-årig kvinde, der den 5. september 2008 fik konstateret dyb caries i tanden +6, som derfor blev renexcaveret. Desuden blev der noteret obs for rodspidsbetændelse. Patienten henvendte sig akut den 18. september 2009 på grund af gener fra tanden +6. Patienten blev informeret om, at rodbehandling kunne blive aktuel. Efterfølgende blev tanden rodbehandlet i perioden fra den 23. juni 2010 til den 28. januar 2011 på grund af betændelse. I de efterfølgende år var patienten til regelmæssige undersøgelser, hvor der blev behandlet for caries i andre tænder. Der blev ikke noteret forhold ved tanden +6, og patientens behandlingsforløb blev afsluttet ved det fyldte 18. år. Patienten overgik herefter til ny tandlæge, som den 9. december 2015 konstaterede rodspidsbetændelse på tanden +6. Den behandlende tandlæge tilbød herefter at betale for rodbehandlingen til trods for, at patienten var afsluttet. Der blev derfor indledt omgørelse af rodbehandlingen den 24. april 2017 hos den behandlende tandlæge. Den 3. maj 2017 blev der foretaget yderligere udrensning, og den 18. maj 2018 blev rodbehandlingen afsluttet. I den forbindelse blev der noteret en mindre revne igennem tanden, og der blev derfor planlagt kronebehandling af tanden efter endt rodbehandling. Tanden blev herefter præpareret til krone den 12. december 2017, og den 11. januar 2018 blev der taget aftryk til krone. Kronen blev herefter cementeret på tanden den 23. januar 2018. Den 18. november 2019 blev der taget røntgen i anden anledning af ny tandlæge, som fandt, at røntgen viste en mulig tandrodsbetændelse på tanden +6. I den forbindelse blev der ikke noteret yderligere herom. Patienten henvendte sig den 25. marts 2021 på grund af hævelse ved tanden +6. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspidsbetændelse. Der blev derfor ordineret penicillin, og patienten blev henvist til den behandlende tandlæge for behandling. Dette blev imidlertid afslået.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. september 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Indledningsvis bemærkes det, at der alene er taget stilling til den del af behandlingen, som er udført i perioden regnet fra 10 år, før anmeldelsen blev modtaget og frem. Dette skyldes, at der gælder en absolut forældelsesfrist på 10 år jf. KEL § 59, stk. 2.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at tanden +6 efter 6 maj 2011 fremstod svækket efter en tidligere behandling for dybt hul og rodbehandling som følge af dette. Dette bekræftes af røntgen af den 28. januar 2011. Herefter blev der hos tandlægen løbende foretaget regelmæssige undersøgelser, uden at der blev konstateret forhold omkring tanden +6. Den 24. april 2017 blev der igen konstateret behov for rodbehandling, hvilket blev iværksat. Trods afslutning hos tandlægen tilbød tandplejen at betale for denne behandling.

Tryg fandt videre, at den aktuelle tandrodsbetændelse +6 dokumenteret ved røntgen fra den 25. marts 2021 med overvejende sandsynlighed er relateret til en ugunstig udvikling af grundlidelsen på trods af gentagende behandlingsforsøg. Tandlægen har fulgt tanden løbende, indtil behandlingen blev afsluttet.

Tryg fandt endvidere, at rodbehandlede kindtænder har en moderat langsigtet succesrate, da det er alment kendt og forventeligt, at genbehandling og eventuel kirurgisk rodbehandling (retrograd rodbehandling) kan komme på tale i nogle tilfælde, såfremt grundlidelsen udvikler sig. Dette er uagtet, hvordan den oprindelige rodbehandling blev udført.

Tryg fandt herefter, at det behandlingsbehov, som patienten nu har, skyldes en svækkelse af tanden som følge af patientens oprindelige grundlidelse (stort hul og behov for rodbehandling), og ikke behandlingen hos tandlægen. Da der alene er tale om behandling som følge af grundlidelsen, er patienten ikke påført en skade.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 1. september 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at det fremgår af journalen fra april 2016, at der i forbindelse med omlavning af rodbehandlingen blev konstateret en revne i røddernes delingspunkt på tanden +6. Tanden +6 mistes derfor med overvejende sandsynlighed som følge af denne grundlidelse, revne i røddernes delingspunkt og ikke som følge af behandlingen hos tandlægen.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår den udførte behandling i 2008 kan nævnet ikke tage stilling hertil, da der er gået mere end 10 år, før anmeldelsen blev modtaget den 6. maj 2021 jf. § 59, stk. 2 i loven. Sagen er således forældet i henhold til den absolutte forældelsesfrist.