Skip to content

4815/21

Skadetype: Skade på rod - Knækket rodfil
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Knækket rodfil og behov for ny rodbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Knækket rodfil og behov for ny rodbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 71-årig mand, der henvendte sig den 14. juli 2014 med hævelse ved tanden +3. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise rodspids-betændelse. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden med udrensning og skylning. Patienten henvendte sig igen den 17. juli 2014 med tiltaget hævelse ved tanden +3. Der blev forsøgt udrensning i kanalen, som var svær tilkalket, og i den forbindelse knækkede en rodfil i rodkanalen. Patienten blev informeret herom incl. eventuelt behov for kirurgisk rodbehandling, og det blev noteret, at man ville forsøge at fjerne eller at komme forbi den knækkede rodfil ved næste seance. Den 18. juli 2014 blev det noteret, at den knækkede rodfil ikke kunne fjernes eller forbipasseres. Der blev derfor rodfyldt og patienten blev informeret om, at den knækkede fil kunne udgøre en del af rodfyldningen. Patienten henvendte sig akut den 6. august 2014, da tanden var knækket. Behandlingsmulighederne blev derfor drøftet. Den 20. august 2014 blev der isat en rodstift i tanden og lavet en plastisk opbygning. Desuden blev der noteret behov for krone efterfølgende. Ifølge journalen fra den 25. august 2014 blev tanden udbygget med yderligere plast. Den 4. september 2014 blev plastkronen recementeret, og patienten blev informeret om, at der næste gang skulle behandles med stift og krone. Ifølge journalen fra den 8. september 2014 var fyldningen igen tabt, og der var kun rodstumpen tilbage. Der blev herefter udboret til rodstift og det lykkedes ikke at komme forbi den knækkede rodfil. Der blev herefter isat en rodstift, selv om længden ikke var optimal, hvorefter tanden blev behandlet med en plastopbygning. Den 6. oktober 2014 blev der præpareret til krone samt taget aftryk hertil. Den 24. oktober 2014 blev kronen påsat, og delprotesen blev tilpasset. Ifølge journalen fra den 20. marts 2015 blev sammenbiddet på tanden +3 kontrolleret, og ved undersøgelse den 22. juni 2015 blev det noteret, at kronen var løs. Desuden var der fordybede tandkødslommer på 5-6 mm ved tanden. Kronen blev herefter recementeret den 3. juli 2015, hvor det blev noteret, at holdbarheden ikke var så god på grund af stor belastning fra protesen og lidt resttandsubstans. Patienten henvendte sig igen den 13. april 2016 på grund af løs krone. Kronen blev recementeret, og patienten blev informeret om, at prognosen var usikker, og at delprotesen måske skulle udvides med +3. Den 17. juni 2016 blev kroen recementeret igen, og patienten blev anbefalet udvidelse af protesen. Patienten henvendte sig igen den 7. marts 2017 med en stor hævelse ved tanden +3. Behandlingsmulighederne blev igen diskuteret, og der blev ordineret antibiotika. Ved kontrol den 14. marts 2017 var hævelsen væk, og det blev forsøgt uden held at finde en rodkanal. Den 20. marts 2017 blev det noteret, at tanden ikke var rodfyldt og der var en lang knækket fil, som ikke kunne fjernes. Ved undersøgelse den 2. oktober 2017 var tandkødslommen ved tanden +3 let forværret. Desuden var kronen igen løs. Kronen blev derfor recementeret den 10. oktober 2017, og patienten blev informeret om, at der ikke var meget greb omkring tanden. Patienten ønskede imidlertid at beholde kronen så længe som muligt. Den 6. november 2017 blev kronen igen recementeret, og patienten blev informeret om, at kronen ikke kunne bevares. Desuden blev det noteret, at det var sidste gang, at tandlægen ville recementere kronen, og at der skulle laves en dæktand og protesen udvides til regio +3. Patienten henvendte sig igen den 4. december 2017 med tabt kone. Der blev herefter lavet en dækfyldning på tanden samt taget aftryk til udvidelse af delprotesen til også at omfatte regio +3. Den 6. december 2017 blev delprotesen med udvidelsen udleveret. Det blev aftalt, at hvis retentionen ikke var optimal, skulle der lægges akryl på regio 2,1+1,2. Ved undersøgelse den 4. juni 2021 blev der taget røntgen af +3, som fandtes at vise mulig rodspidsbetændelse. Patienten blev informeret om, at der skulle laves en ny rodfyldning med fjernelse af rodfilen, men at det ikke var sikkert, at filen kunne fjernes. Den 10. juni 2021 blev det forsøgt uden held at fjerne rodfilen. Desuden blev det noteret, at det var vigtigt at rodbehandle tanden +3 for, at protesen kunne sidde fast.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til fjernelse af filen.

1. instans afgørelse:

I brev af 20. september 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en erstatningsberettigende skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at filen fortsat kan fjernes fra tanden +3.

Tryg fandt derfor, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få fjernet filen og rodfyldt på ny, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt dermed, at det forhold, at patienten skal have foretaget denne behandling igen, ikke i sig selv er en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første rodbehandling eller omgørelse af den tidligere udførte rodbehandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 20. september 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at behovet for en ny rodbehandling og dermed en fjernelse af filen er en følge af den oprindelige grundlidelse, rodspidsbetændelse. Nævnet finder, at filen kan fjernes evt. ved henvisning til en kollega med særlig erfaring heri. Det forhold, at en behandling må laves om og derved bliver dyrere end oprindelig, er ikke en skade i lovens forstand.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.