Skip to content

4827/21

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Forsinket diagnose – PFL § 3.1/KEL §21.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Caries

Beskrivelse:

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Mangelfuld diagnostik og behandling af caries. Erstatningens omfang. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 59-årig kvinde, der den 5. januar 2012 fik taget bite wings, som fandtes at vise caries i tanden +6. Tanden blev derfor behandlet med en plastfyldning samme dag. Ved konsultation den 11. december 2012 var tanden +6 øm ved tygning. Kontakten til tanden i underkæben blev aflastet ved beslibning af tanden. Desuden blev det noteret, at fyldningen i tanden var dyb med tæt kontakt til tandens nerve, og at der muligvis var en revne i tanden. Der kunne derfor blive behov for rodbehandling, hvis ikke symptomerne blev bedre. Den 23. maj 2021 blev der konstateret dyb caries i tanden +6, og tanden blev derfor behandlet med en plastfyldning. Ifølge journalen fra den 6. juni 2013 var tanden +6 og fyldningen heri knækket, hvorfor tanden blev behandlet med en plastfyldning den 20. juni 2013. Patienten henvendte sig den 10. oktober 2013 med smerter i venstre side af over- og underkæben. Der blev i den forbindelse konstateret caries i tænderne +7 og -8, hvorfor de blev behandlet med plastfyldninger. Patienten henvendte sig med gener fra tanden -8 den 10. november 2015. Der blev taget røntgen og konstateret caries i tanden, hvorfor tanden blev behandlet med plastfyldning. Desuden blev det noteret, at patienten havde et højt indtag af sukker, og patienten blev informeret om risikoen for cariesudvikling samt fik ordineret tandpasta med ekstra højt fluorindhold. Patienten henvendte sig igen den 23. november 2015 med stærke smerter fra tanden -8, men patienten var usikker på, om smerterne kunne komme fra overkæben. Det blev noteret, at patienten tog Ipren dagligt mod smerterne. Der kunne ikke konstateres en årsag hertil i underkæben, men tanden +6 blev behandlet med fluorlak for at lindre følsom tandhals. Patienten oplevede straks en bedring. Den 8. december 2015 henvendte patienten sig igen med smerter fra venstre side i form af en murrende fornemmelse, der ikke kunne lokaliseres samt jagende smerter i overkæben. Tanden +6 blev behandlet med lyshærdende lak, og patienten fik stærke smerter under behandlingen. Patienten havde fortsat symptomer fra tanden +6 den 16. december 2015, og der blev undersøgt for skjulte revner med en fracfinder. I den forbindelse var der en reaktion fra tanden, hvorfor plastfyldningen blev fjernet. Der kunne konstateres en dyb fyldning om en inkomplet revne mellem de ganevendende tyggeknuder. Tanden blev herefter behandlet med en midlertidig fyldning med IRM-cement. Den 11. januar 2016 havde patienten konstante smerter i tanden +6, og der blev taget røntgen, som gav mistanke om rodspidsbetændelse. Patienten blev derfor anbefalet rodbehandling af tanden, hvilket herefter blev indledt. I den forbindelse blev der konstateret kraftig mørk blødning fra to af rodkanalerne. Rodbehandlingen blev herefter afsluttet med rodfyldning den 25. januar 2016 samt kontrolrøntgen, hvorefter tanden blev lukket med en plastfyldning. Ved undersøgelse den 18. marts 2016 blev det noteret, at der var gener fra tanden +6 ved tandbørstning. Der var igen reaktion i forbindelse med brugen af en fracfinder, og det blev aftalt at observere tanden. Den 21. juni 2016 var der fortsat symptomer fra tanden +6, og ved brug af fracfinder fandtes der reaktion på den kindvendende del af tandens tyggeknude, hvorefter tanden blev behandlet med en fyldning. Patienten følte straks en bedring og blev informeret om behov for kronebehandling, når tanden var symptomfri. Desuden fik patienten ordineret antibiotika på grund af mistanke om kæbehulebetændelse. Ved undersøgelse den 21. november 2016 blev der taget røntgen af tanden +6, som stadig var øm ved tygning. Der blev herefter aftalt kontrol efter 4 måneder. Patienten henvendte sig igen den 16. februar 2017 med ømhed fra tanden -8. Det blev konstateret, at fyldningen i tanden var defekt, hvorfor den blev repareret. Desuden blev fyldningen i tanden +6 ligeledes repareret på grund af defekt fyldning. Den 24. april 2017 blev der taget røntgen af tanden +6, som fandtes at vise rodspidsbetændelse og en for kort rodfyldning. Det blev derfor aftalt, at rodbehandlingen skulle laves om. Der blev derfor indledt omlavning af rodbehandlingen i tanden +6 den 24. maj 2017, og den 15. juni, den 29. juni og den 7. august 2017 blev der foretaget rodskylninger. Efter kontrolrøntgen den 7. september 2017 blev der igen foretaget rodskylning den 27. september 2017, og den 14. december 2017 blev rodbehandlingen afsluttet med rod- og plastfyldning samt kontrolrøntgen. Den 12. april 2018 blev rodbehandlingen i tanden +6 kontrolleret med røntgen, som fandtes at vise flot opheling. Desuden blev patienten anbefalet at vente med kronebehandling af tanden i 6 måneder. Ved kontrol af tanden +6 den 29. august 2018 havde patienten ikke ro i tanden. Der blev taget røntgen, som ikke fandtes at vise behandlingskrævende tilstande. Ved undersøgelse den 11. september 2018 havde patienten symptomer, som blev tolket som en revne i tanden +6. Det blev konstateret, at fyldningen i tanden var defekt, og blev derfor repareret. Den 3. og 13. december 2018 var der fortsat symptomer fra venstre side af overkæben, og tanden +6 var let bankeøm. Der blev derfor taget røntgen den 13. december 2018, som ikke fandtes at vise behandlingskrævende tilstande. Der blev dog ordineret antibiotika for at udelukke betændelse. Ved en statusundersøgelse den 8. marts 2019 var der ingen bedring i tanden +6, og patienten blev derfor henvist til en specialist for videre behandling af tanden. Patienten henvendte sig igen den 16. april 2019 med murrende smerter fra venstre side af underkæben. Der kunne ikke findes en årsag hertil, men der blev forsøgt afhjælpning med lakbehandling. Desuden blev det noteret, at patienten ikke ønskede røntgen af økonomiske årsager. På grund af fortsatte smerter i venstre side blev der den 11. juni 2019 taget røntgen, som ikke fandtes at vise behandlingskrævende tilstande ved tænderne +6 og -8. I den forbindelse blev det noteret, at tanden +6 var blevet kirurgisk rodbehandlet af anden tandlæge den 8. april 2019. Den 24. juni 2019 blev patienten henvist af egen læge til en CBCT-scanning, og ifølge journalen fra tandlægen blev det noteret den 2. juli 2019, at scanningen viste betændelse ved roden på tanden +6. Desuden blev patienten henvist til en specialtandlæge for fjernelse af tanden -8 på grund af fortsatte smerter i venstre side. Tanden -8 blev herefter fjernet operativt den 10. juli 2019 af specialtandlægen. Ved undersøgelse den 8. oktober 2019 hos den behandlende tandlæge blev det noteret, at tanden +6 var næsten symptomfri. Den 11. februar 2020 blev det noteret, at patienten havde føleforstyrrelser i venstre side efter fjernelse af tanden -8. Den 16. marts 2020 blev det noteret, at patienten havde konsulteret en anden tandlæge på grund af knækket tand +6. Anden tandlæge havde oplyst, at der var dyb caries i tanden. Tanden blev herefter renboret og behandlet med en plastfyldning. Desuden blev patienten informeret, om at der var behov for kronebehandling af tanden. Patienten henvendte sig akut den 12. mj 2020, da hun ønskede at få tanden +6 fjernet på grund af konstante smerter. Det blev konstateret, at tanden var løs og bankeøm. Patienten blev derfor henvist til en specialtandlæge med henblik på fjernelse af tanden. Den 20. maj 2020 henvendte patienten sig med isninger fra tænderne, hvorfor tænderne blev behandlet med lak. Dette blev gentaget den 26. maj 2020 og 2. juni 2020. Tanden +6 blev fjernet operativt af en anden tandlæge den 20. maj 2020, og den 10. juni 2020 konsulterede patienten igen anden tandlæge på grund af smerter efter tandfjernelsen. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise tegn på normal opheling. Den 23. juni 2020 foretog den behandlende tandlæge igen lakbehandling på følsomme tænder, og det blev noteret, at patienten havde smerter efter fjernelse af tanden +6. Ifølge journalen blev der på ny foretaget lakbehandling af følsomme tænder den 30. juni 2. juli, 6. juli og 13. juli 2020. Patienten kontaktede tandlægen telefonisk den 27. juli 2020 på grund af konstante smerter fra tanden -5. Ved konsultation dagen efter blev der taget røntgen af tanden -5, som ikke umiddelbart viste behandlings-krævende tilstande. Det blev dog aftalt at påbegynde rodbehandling af tanden og efter åbning til tandens nervekammer kunne det konstatere, at tandens nerve var død. Tandens rodkanaler blev herefter udrenset og skyllet. Den 3. august 2020 blev det noteret, at tandlægen havde mistanke om, at der kunne være tale om neuropatiske/ neurologiske smerter på grund af symptombilledet. Patienten henvendte sig igen akut den 4. august 202 på grund af smerter i venstre side af overkæben. Tændernes vitalitet blev undersøgt, og det blev konstateret, at tanden +7 ikke var vital. Der blev derfor påbegyndt rodbehandling af tanden samme dag, som blev fortsat den 6. august 2020. Den 13. august 2020 blev rodbehandlingen af tanden -5 afsluttet med rodfyldninger og kontrolrøntgen. Rodbehandlingen af tanden +7 blev fortsat den 17. august 2020, og den 20. august 2020 blev der ordineret antibiotika, da patienten havde kraftige smerter. Den 25. august 2020 blev tanden -7’s rodkanaler igen skyllet, og den 1. september 2020 blev rodbehandlingen afsluttet med rodfyldninger og kontrolrøntgen. Patienten henvendte sig igen den 21. september 2020 med udefinerbare smerter i venstre side. Det blev herefter aftalt at vente på opheling af tænderne +7 og -5. Den 28. september 2020 henvendte patienten sig igen på grund af stærke smerter, og det blev aftalt, at patienten skulle prøve at konsultere en anden tandlæge. Patienten blev kontaktede telefonisk den 1. oktober 2020 af tandlægen, efter at han havde sparret med en anden tandlæge, og patienten blev anbefalet behandling med antibiotika. Patienten oplyste imidlertid, at hun netop havde været i behandling med antibiotika grundet lungebetændelse, og dette havde ikke fjernet patientens smerter. Patienten blev derfor anbefalet at kontakte egen læge med henblik på en henvisning til en neurolog for udredning for trigeminus neuralgi eller neuropati. Den 19. oktober 2020 opsøgte patienten en ny tandlæge, som tog røntgen og fandt, at der var behov for omgørelse af rodbehandlingerne i tænderne -5 og +7. Patienten konsulterede herefter en anden tandlæge den 18. november 2020, som fandt, at rodbehandlingerne i tænderne -5 og +7 var tilstrækkelige. Der blev dog noteret smerter fra tandkødet. Den 4. december 2020 havde patienten fortsat smerter i tænderne -5 og +7, og den 4. februar 2021 blev patienten informeret om eventuelt behov for kronebehandling af tænderne samt hævning af biddet. Patienten konsulterede en neurolog den 14. december 2020, som fandt, at patientens smerter kunne skyldes trigeminus neuralgiforme smerter. Efter en MR-scanning blev diagnosen, trigeminus neuralgi stillet, og patienten blev sat i smertebehandling. Ved opfølgning den 13. april 2021 blev det noteret, at der var reduktion i patientens smertejag, og den 1. juni 2021 havde patienten ingen jag, men dog fortsat funktionshæmmende smerter. Patienten blev herefter henvist til videre udredning på hovedpinecentret.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter samt for kommende behandlinger med kroner og bro/ implantat. Desuden søges om godtgørelse for varigt mén.

1. instans afgørelse:

I brev af 29. september 2021 traf Tryg afgørelse om, at der er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Tryg fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed er blevet påført en skade i form af rodbehandling og eventuelt kronebehandling af tanden +7 som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der er stillet diagnosen, trigeminus neuralgi i starten af 2021. Det er ikke en lidelse, der kan være opstået som følge af tandbehandlingen hos tandlægen. Desuden var der allerede den 2. august 2020 mistanke om, at der kunne være tale om neuropatiske smerter. Herudover er der den 4. august 2020 foretaget en vitalitetstest, som viste, at tanden +7 ikke reagerede på stimuli, og at der til yderligere diagnostik ikke blev optaget røntgen.

Tryg fandt herefter, at den erfarne specialist ville have optaget røntgen af tanden +7 den 4. august 2020 for yderligere diagnostik. Herefter ville den erfarne specialist ved manglende radiologisk synlig patologi den 4. august 2020 have henvist til videre udredning hos egen læge. Herved havde rodbehandling af tanden +7 og eventuel senere kronebehandling med overvejende sandsynlighed været undgået.

Tryg fandt derfor, at der kan tilkendes erstatning for rimelige udgifter til den skadesudbedrende behandling til rodbehandling af tanden +7 samt efterfølgende kronebehandling, hvis der er tandlægefagligt grundlag herfor.

Tryg fandt videre, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen af tænderne +6,-5 og -8 hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at der var kraftig blødning fra to rodkanaler i forbindelse med opstart af rodbehandlingen i tanden +6 den 11. januar 2016. Dette er tegn på infektion i tandnerven, og på den baggrund var der tandlægefaglig grundlag for at rodbehandle tanden. Desuden viser røntgen optaget den 24. april 2017 rodspids-betændelse på tanden +6. På den baggrund var der også tandlægefagligt grundlag for at foretage en ny rodbehandling af tanden +6 i 2017.

Tryg fandt derfor, at behandlingen af tanden +6 er en følge af tandens grundlidelse; rodspidsbetændelse og ikke en følge af behandlingen hos tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Hvis patienten ønsker en vurdering af, om der er sket en erstatningsberettiget skade i forbindelse med den kirurgiske rodbehandling af tanden +6, skal patienten indgive en ny anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning mod den tandlæge, der udførte den kirurgiske rodbehandling.

Hvis patienten ønsker en vurdering af, om der er sket en dækningsberettiget skade i forbindelse med fjernelsen af tanden +6, skal patienten indgive en ny anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning mod den tandlæge, der har fjernet tanden.

Tryg fandt videre, at nerven i tanden -5 var død den 28. juli 2020, og på den baggrund vurderes der at være grundlag for at rodbehandle tanden.

Tryg fandt derfor, at behandlingen af tanden -5 er en følge af tandens grundlidelse; henfalden nerve og ikke en følge af behandlingen hos tandlægen. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor efter behandling hos tandlægen.

Tryg fandt dernæst, at der den 11. februar 2020 er beskrevet føleforstyrrelser efter fjernelse af tanden -8. Desuden er tanden -8 ikke fjernet af tandlægen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning herfor efter behandling hos tandlægen.

Hvis patienten har varige føleforstyrrelser i venstre side som følge af fjernelsen af tanden -8, skal patienten indgive ny anmeldelse til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning mod den tandlæge, der har fjernet tanden.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 29. september 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet finder, at der var indikation for at foretage de udførte behandlinger af tænderne +6 og -5, og at behandlingerne ses at være udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

 

For så vidt angår tanden -8 tiltrædes Trygs afgørelse med den af Tryg anførte begrundelse.

 

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade ved behandling af tanden +7 i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1. Desuden tiltrædes den af Tryg tildelte erstatning.