Skip to content

4828/21

Skadetype: Manglende diagnostik - Parodontose
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Mangelfuld diagnostik - Parodontose

Beskrivelse:

4828/21: Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

4828/21: Mangelfuld diagnostik og behandling af parodontitis. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 68-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den første gang den 4. januar 2018 med ønske om implantatbehandling i venstre side af overkæben. Der blev taget røntgen og noteret, at tanden +4 manglede, og at tænderne +5,6 var løse af 3. grad. Desuden var der fordybede tandkødslommer ved tænderne +5,6 samt tab af knogle ved tanden +5 til tandens rodspids og betændelse ved tanden +6. Det blev vurderet, at det var muligt at isætte implantater efter behandling af betændelsen. Den 6. februar 2018 blev der udarbejdet et behandlingsoverslag, og ifølge journalen fra den 14. marts 2018 blev tænderne +5,6 samt tanden +8 trukket ud. Efter det oplyste blev tanden +8 imidlertid ikke fjernet. Ved kontrol den 26. april 2018 blev trådene fjernet, og der blev noteret fremadskridende heling. Den 12. juni 2018 blev der foretaget et sinus løft og isat implantater i regio +4 og +6. I den forbindelse blev der taget kontrolrøntgen, som fandtes at vise tilfredsstillende forhold. Efter gentagne afbud blev der den 3. december 2018 foretaget abutmentoperation i regio +4 og +6, og den 10. december 2018 blev trådene fjernet. Den 28. januar 2019 blev der taget aftryk til implantbro regio +4 til +6. Ifølge journalen fra den 22. marts 2019 var broen en del for høj, og tilpasning var ikke muligt. Der skulle derfor tages aftryk til ny bro. Desuden klagede patienten over ømhed ved det forreste implantat samt murrende fornemmelse. Der blev dog ikke konstateret behandlingskrævende tilstande, men patienten blev foreslået en penicillinbehandling. Det ønskede patienten imidlertid ikke. Behandlingen blev herefter afbrudt hos tandlægen, og patienten konsulterede en ny tandlæge den 8. maj 2019, hvor der blev udarbejdet et behandlingsoverlag på en bro regio +4 til +6. Der blev herefter taget aftryk til ny bro den 4. juni 2019, og den 20. juni 2019 blev broen endelig cementeret.

Patienten søger nu om erstatning for sine gener som følge af den udførte behandling samt for udgifterne til den skadesudbedrende behandling i form af tre separate implantater.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. september 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at patienten ved sin første henvendelse til tandlægen den 4. januar 2018 manglede tanden +4 og havde omfattende betændelse ved tanden +6 samt sygeligt fordybede tandkødslommer med løsning af tanden +5.

Tryg fandt videre, at røntgen dateret 5. februar 2018 viser omfattende betændelse om tanden +6, som spreder sig mod tanden +5. Desuden viser røntgenoptagelsen et knogletab på omkring 50% om tanden +5, og røntgen optaget ved implantatindsættelsen viser, at visdomstanden +8 ikke er fjernet.

Tryg fandt herefter, at tanden +5 i februar 2018 ikke var mulig at bevare på lang sigt. Det var dermed tandlægefagligt korrekt at trække tanden ud. Tabet af tanden +5 udgør derfor ikke en behandlingsskade.

Tryg fandt dernæst, at hvorvidt de mistede tænder skulle erstattes med to implantater og en 3-leddet bro eller 3 implantater er en sag mellem patienten og tandlægen, der udførte behandlingen. Hvorvidt der er valgt den ene eller den anden behandlingsmetode udgør ikke en skade, og patienten er derfor ikke berettiget til erstatning som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt videre, at det forhold at broen ikke passede, kan ændres ved et nyt aftryk og fremstilling af en ny bro. Dette er en del af behandlingen og udgør ikke en behandlingsskade.

Tryg fandt desuden, at det forhold, at tanden +8 ikke er fjernet, heller ikke udgør en dækningsberettiget behandlingsskade.

Tryg fandt således samlet set, at patienten ikke er berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 30. september 2021, som anført nedenfor.

 

Nævnet finder ved en sammenholdelse af journalen med røntgen, at der ikke findes et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tanden +5 var løs i et sådant omfang, at tanden var udtrækningsmoden. Bedst mulig behandling havde derfor være at forsøge at bevare tanden ved behandling af parodontitis, hvorved tanden med overvejende sandsynlighed ikke var mistet. Der kan derfor tilkendes erstatning for tab af tanden +5.

 

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på endelig stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang.

 

Nævnet finder dog, at der var indikation for udtrækning af tanden +6 på grund af omfattende betændelse.