Skip to content

4934/22

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelsen ændret og hjemvist
Behandling: Rodbehandling

Beskrivelse:

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Parietal perforation med efterfølgende tab af tand til følge. TSAN ændrede Trygs afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 68-årig kvinde, der ifølge journalen fra den 26. januar 2017 havde symptomer fra tanden +6, som var kuldefølsom. Det blev noteret, at der var infraktioner i tanden, og tanden blev herefter behandlet med Duraphatlak. Den 24. august 2018 var tanden fortsat kuldefølsom, og patienten blev anbefalet en midlertidig krone i en observationsperiode for at se, om symptomerne ville forsvinde. Tanden blev herefter behandlet med en midlertidig krone den 27. august 2018. Ifølge journalen fra den 1. oktober 2019 var der stadig smerter ved tygning/ sammenbid, og det blev aftalt at rodbehandle tanden. Tanden blev derfor rodbehandlet den 4. oktober 2018, og den 29. oktober 2018 blev tanden behandlet med en krone. Patienten henvendte sig den 19. august 2021 med smerter fra tanden. Der blev taget røntgen som fandtes at vise rodspidsbetændelse apikalt og homogene tætte rodfyldninger. Den 30. august 2021 blev det noteret, at røntgen viste tydeligt betændelse, og patienten var smertefri. Tanden var dog perkussionsøm, og behandlingsmuligheder blev drøftet. Det blev herefter aftalt at lave revision af rodbehandlingen, hvilket blev indledt den 28. september 2021. I den forbindelse skete der en gennembrydning af roden, og det blev vurderet, at tanden ikke kunne bevares. Tanden blev derfor trukket ud den 6. oktober 2021.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til fjernelse af tanden og rekonstruktion af tanden med implantatbåret krone.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. november 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at en gennembrydning af roden som udgangspunkt ikke medfører en bedre prognose for en tand og kan være en skade.

Tryg fandt dog også, at tanden +6 havde flere revner (infraktioner), samt at der som følge af dette var gennemført en optimal rodbehandling med tæt og homogen rodfyldning ført helt ud til tandens rodspidser, samt optimalt behandlet med en tætsluttende krone ud fra datoerne 4. oktober og 29. oktober 2018.

Tryg fandt dermed, at det er overvejende sandsynligt, at tanden +6 mistes som følge af revnerne i tanden og dermed ikke som følge af gennembrydningen foretaget ved omgørelsen af rodbehandlingen den 28. september 2021.

Tryg fandt i den forbindelse, at rodbehandlingen var udført efter erfaren specialiststandard med tæt og homogene fyldninger ført helt ud til rodspidserne. Derudover blev der i journalen den 4. oktober 2018 noteret, at der var flere revner i tanden.

Tryg fandt videre, at tænder med infraktioner, som er blevet rod- og kronebehandlet optimalt, der fortsat giver anledning til betændelse, har en dårlig prognose for bevaring.

Tryg fandt dernæst, at selv om tanden var optimalt rod—og kronebehandlet, kom betændelsen retur forholdsvis kort tid efter.

Tryg fandt dermed, at selv om tanden fjernes forholdsvis kort tid efter gennembrydningen fandt sted, er dette ikke med overvejende sandsynlighed årsagen til, at tanden +6 mistes.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet finder, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, og ændrer derfor Trygs afgørelse af 22. november 2021, som anført nedenfor.

 

Nævnet finder, at det er overvejende sandsynligt, at tanden +6 mistes som følge af gennembrydning af roden. Bedst mulig behandling havde tilsagt, at der ikke var sket en gennembrydning af roden i forbindelse med rodbehandlingen, hvorved tanden med overvejende sandsynlighed ikke var mistet. Der kan derfor tilkendes erstatning for tab af tanden +6.

 

Sagen hjemvises derfor til Tryg med henblik på stillingtagen til erstatningens størrelse og omfang inkl. fradrag.