4879/22

Beskrivelse:

Brobehandling og efterfølgende tab af tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

: Sagen drejer sig om en nu 55-årig kvinde, der henvendte sig akut til tandlægen første gang den 11. juli 2017. Der blev herefter foretaget en udvidet diagnostisk undersøgelse den 28. august 2017, hvor der blev noteret et større behandlingsbehov i form af caries i flere tænder samt tab af tandbærende knogle. Der blev taget røntgen, hvorefter tænderne +5 og +7 blev trukket ud. Desuden blev det noteret, at patienten rent kosmetisk var ked af regio +34. Den 5. oktober 2017 blev der renboret omkring stiften i tanden +3. Det blev noteret, at stiften sad stabilt og var lang, og at der var stor risiko for fraktur af roden, hvis det blev forsøgt at fjerne stiften. Det blev derfor besluttet, at der skulle laves en plastisk opbygning omkring den eksisterende stift. Den 19. oktober 2017 blev tanden +3 præpareret til krone. Ifølge journalen fra den 26. oktober 2017 havde patienten haft mudren i regio +6 siden sidst, og det blev konstateret, at nerven i tanden +6 var død. Der blev derfor indledt rodbehandling af tanden samme dag, og den 23. november 2017 blev tanden rodfyldt med røntgenkontrol. Desuden blev tanden opbygget i plast og præpareret til bro sammen med tanden +3. Den 4. december 2017 blev broen regio +3 til +5 cementeret. Ifølge journalen fra den 21. april 2021 blev patienten undersøgt af en anden tandlæge på samme klinik. Det blev noteret, at patienten var meget cariesaktiv grundet stort forbrug af astma medicin. Der blev konstateret tandkødsbetændelse, blødning fra tandkødet samt bløde belægninger i hele tandsættet. Desuden var broen regio +3 til +6 løs på tanden +3, og der blev taget røntgen, som fandtes at vise omfattende caries på tanden +3 under broen. Det blev derfor vurderet, at tanden +3 burde trækkes ud og erstattes med en delprotese i overkæben.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling, da broen er løs.

1. instans afgørelse:

I brev af 12. november 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at røntgen dateret 28. august 2017 dokumenterer stort cariesangreb i tanden +3 samt en rodstift i tanden.

Tryg fandt derfor, at der er så stort et tab af tandsubstans, at det ikke vil være muligt at behandle tanden med en krone med et tæt og sikkert ringgreb og samtidig overholde det biologiske breddeprincip (den mængde tandsubstans, der skal være tilbage mellem kronekanten og knoglekanten).

Tryg fandt videre, at røntgen dateret 21. april 2021 dokumenterer, at kronekanten er i niveau med knoglekanten og dermed ikke overholder det biologiske breddeprincip.

Tryg fandt herefter, at tanden +3 med overvejende sandsynlighed mistes med årsag i grundlidelsen caries og følgetilstande hertil og ikke med årsag i tandbehandlingen.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for kronerestaurering og brobehandling foretaget i 2017 er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 12. november 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at tanden +3 allerede forud for den udførte brobehandling i 2017 havde en dårlig prognose på grund af caries. Det forhold, at der alligevel blev udført en brobehandling, er ikke en skade i lovens forstand. Dit nuværende behandlingsbehov svarer derfor til det oprindelige behandlingsbehov som følge af grundlidelsen, caries.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

For så vidt angår eventuel tilbagebetaling af honorar for den udførte behandling skal nævnet henvise dig til at gøre dit krav gældende over for den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, da nævnet ikke har kompetence til at træffe afgørelse herom. I den forbindelse skal du være opmærksom på, at der gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor du kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.