4804/21

Beskrivelse:

Behov for ny tandreguleringsbehandling. Omgørelse. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 24-årig kvinde, der efter det oplyste har gennemgået en bøjlebehandling fra 2012 til den 15. december 2015 og igen i perioden fra 2017 og frem til den 25. juni 2019. Ifølge journalnotat af 22. januar 2018 var patienten til konsultation og oplyste, at hun led at spændingshovedpine og migræne. Den 25. juni 2019 blev den faste bøjle afmonteret. Patienten skiftede herefter tandlæge, hvor det den 17. november 2020 blev noteret, at patienten var i udredning for migræne. Desuden var der konstateret en godartet cyste i hjernen, men det var ikke klarlagt, om dette var årsag til migrænen.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til bidskinne og fysioterapeut-behandlinger. Desuden søges om godtgørelse for svie og smerte samt varigt mén i form af kronisk migræne og mange spændinger i hele kroppen.

I brev af 28. oktober 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af behandlingen hos tandlægen.

Tryg fandt i den forbindelse, at det fremgår af anmeldelsen, at patienten af flere omgange fik bøjle på, men at behandlingen ikke hjalp på tandstillingsafvigelsen.

Tryg fandt herefter, at selv om behandlingen muligvis ikke har opfyldt patientens forventninger til resultatet, kan behandlingen på det foreliggende grundlag laves om under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Det betyder, at patienten kan få en ny bøjlebehandling, uden at det vil have en negativ påvirkning af patientens tænder eller forringelse af tandstatus.

Tryg fandt derfor, at det forhold, at patienten skal have foretaget bøjlebehandling/ bidskinne igen, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand. Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter KEL som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse tilføjes det, at det forhold, at en behandling ikke lykkes, heller ikke udgør en skade i lovens forstand. Det samme gælder en behandling, der eventuelt er blevet dyrere end forventet.

Spørgsmål om eventuel tilbagebetaling af honorar for den første behandling eller omgørelse af den tidligere udførte behandling er en sag mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan sagen indbringes for Styrelsen for Patientklager, eller der kan indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Patienten skal dog være opmærksom på, at der ved klage til Styrelsen for Patientklager gælder en klagefrist på 2 år fra det tidspunkt, hvor patienten kendte eller burde kende til forholdet og 5 år fra det tidspunkt, hvor den påklagede behandling blev udført.

Tryg fandt dernæst, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er sammenhæng mellem de udførte bøjlebehandlinger og migrænen. I den forbindelse fandt Tryg, at migrænen er grundlidelse, som er opstået på baggrund af andre underliggende faktorer, og det fremgår af journalnotat af den 17. november 2020, at patienten havde en godartet cyste i hjernen og modtog udredning for migrænen.

1. instans afgørelse:

I mail af 29. november 2021 ankede patienten Trygs afgørelse af 28. oktober 2021, da det ikke er vurderet, om patienten har fået varige mén (kronisk migræne og nakke-spændinger) af behandlingen. Patienten synes også, at det er underligt, at der ikke gøres mere ved problemet om, at journalen er væk. Desuden skrives der også, at behandlings-udgifter og mén ikke vurderes, men kun tandstatus osv.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 28. oktober 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at bøjlebehandlingen kan laves om under samme forudsætninger som forud for den oprindelige behandling. Det forhold, at en behandling eventuelt skal laves om, er ikke en skade i lovens forstand.

For så vidt angår dine gener i form af migræne/nakkespændinger finder nævnet, at det ikke er overvejende sandsynligt, at den udførte behandling er årsagen hertil.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.