4838/22

Beskrivelse:

Ej manglende diagnostik og behandling af resorption. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 44-årig mand, der henvendte sig til tandlægen første gang den 24. januar 2011, hvor der bl.a. blev taget bite wings. Den 27. september 2011 blev der igen taget bite wings, hvorefter patienten først blev set igen den 29. august 2013, hvor der igen blev taget bite wings. Den 3. september 2013 blev der udført fyldningsbehandlinger. Patienten henvendte sig igen den 22. januar 2014 med konstante smerter fra -5,6,7, og røntgen fandtes at vise betændelse. Den 11. februar 2016 blev der bl.a. noteret, at røntgen viste caries i tanden 5-, og at tanden skulle observeres. Der blev igen noteret caries ved tanden 5-, og at tilstanden fortsat skulle observeres den 3. februar 2017 og den 5. september 2017. Efterfølgende var der ingen notater om tanden 5-, og den 4. maj 2019 skiftede patienten tandlæge, hvor der blev udført tandrensning. Den 22. december 2020 blev der taget røntgen af tanden 5-, som fandtes at vise en skygge ved tanden 5- til niveau til knoglekanten. Tandlægen fandt derfor, at der var tale om en ekstern resorption, og at tanden skulle forsøges rodbehandles. Patienten blev dog informeret om, at tanden havde en dårlig prognose. Rodbehandlingen blev herefter indledt samme dag, og den 5. januar 2021 blev rodbehandlingen afsluttet med rodfyldning. Der blev taget kontrolrøntgen, og patienten blev igen informeret om, tanden havde en dårlig prognose på grund af den eksterne resorption og ringe mulighed for at lave optimal restaurering, da resorptionen strakte sig under knogleniveau. Det blev herefter aftalt, at resorptionen skulle kontrolleres årligt. Den 4. juni 2021 blev der taget røntgen af tanden 5-, som fortsat viste resorption. Patienten havde fortsat symptomer og gener fra tanden, og ifølge journalen ønskede patienten, at tanden skulle trækkes ud og erstattes med implantat.

Patienten søger nu om erstatning for afholdte udgifter samt for sine gener ved tanden.

1. instans afgørelse:

I brev af 30. november 2021 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten ikke er påført en skade som følge af manglende diagnosticering og behandling af caries på tanden 5- hos tandlægen.

Indledningsvist fandt Tryg, at røntgenoptagelse af den 29. august 2013 viser skygge i knogleniveau på den bagudvendende flade på tanden 5- og i tandens nervekammer, som tydeligvis senere bliver diagnosticeret som ekstern resorption (opløsningsproces).

Tryg fandt derfor, at optagelsen viser, at resorptionen på dette tidspunkt allerede var så fremskreden, at tandens bevaringsmulighed på sigt var truet, da opløsningen af tandbenet var under knogleniveau.

Tryg fandt videre, at det er vanskeligt at opnå sikre behandlingsresultater af resorptioner, da det afhænger af resorptionens omfang og tilgængelighed. Risikoen for manglende standsning af resorption og tilbagefald er betydelig og markant.

I den forbindelse fandt Tryg, at resorptionen ses tydeligt på røntgen af den 3. februar 2017 med et omfang, som strækker sig mere end tre millimeter under knoglen og formentlig igennem roden.

Tryg fandt herefter, at resorptionen ses uændret i udseende på røntgenbilledet fra den 4. juni 2021 i forhold til billedet fra den 3. februar 2017, og behandlingsomfanget af resorptionen har derfor med overvejende sandsynlighed næppe ændret sig i forhold til den 29. august 2013. I den forbindelse fandt Tryg, at en behandling ville være den samme med udført rodbehandling og en tætsluttende krone med kant under nuværende knogleniveau. Alt sammen behandling af tandens grundlidelse værende resorption uden kendt årsag.

Patienten er derfor ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 30. november 2021 med den af Tryg anførte begrundelse.

Nævnet finder, at sammenbidsrøntgen fra september 2011 viser, at resorptionen allerede på dette tidspunkt var så omfattende, at tanden 5-’s prognose var håbløs. Det forhold, at det alligevel blev forsøgt at bevare tanden, er ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder således, at det nuværende behandlingsbehov er en følge af grundlidelsen, resorption ved tanden 5-.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.