4959/22
Ankenævnsafgørelsen: | Ankefrist udløbet |
Beskrivelse:Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden. |
|
Ankefrist overskredet. TSAN afviser behandling af sagen ved formanden. | |
Tandskadeankenævnets afgørelse:Tandskadeankenævnet kan ikke behandle din anke.
Ifølge § 3, stk. 1 i bekendtgørelse om henlæggelse af behandling af sager efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet til Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning og Tandskadeankenævnet kan en afgørelse fra Tandlæge-foreningens Tandskadeerstatning (Tryg) ankes inden 3 måneder efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Dette fremgår tillige af ankevejledningen i Trygs afgørelse af 19. november 2020. Da din anke først er modtaget den 22. juni 2022, er ankefristen overskredet med mere end 1½ år.
Der er ikke fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at dispensere fra anke-fristen og behandle anken. Din mail af 30. juni 2022 med afgørelse fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, kan ikke føre til et andet resultat. I den forbindelse bemærkes det, at Trygs afgørelse er sendt til dig den 19. november 2020 på samme mail-adresse, som du har benyttet i forbindelse med anken.
Tandskadeankenævnet afviser derfor din anke, der er indgivet for sent. |