4917/22

Beskrivelse:

Rodbehandling og efterfølgende tab af tand samt behov for behandling af anden tand. TSAN tiltrådte Trygs afgørelse.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 33-årig kvinde, der henvendte sig til tandlægen den 9. oktober 2015 på grund af stærke smerter ved 6+. Det blev noteret, at anden tandlægen ville henvise til rodbehandling, og det blev konstateret, at tanden var meget følsom. Der var derfor indikation for rodbehandling af tanden, og patienten blev anbefalet at forsyne tanden med en krone efterfølgende. Der blev herefter indledt rodbehandling af tanden samme dag med udrensning af rodkanaler med hjælp fra røntgenoptagelser. Rodbehandlingen blev fortsat den 14. oktober 2015, hvor tanden blev rodfyldt i 3 rodkanaler. Desuden blev tanden behandlet med en plastfyldning, og der blev taget røntgenkontrol. Patienten henvendte sig igen den 7. november 2016 på grund af lette smerter fra tanden 6+. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise mulige tegn på rodspidsbetændelse på den forreste kindvendende rod. Det blev herefter aftalt, at tandlægen ville tale med en kirurg om en kirurgisk rodbehandling af tanden. Den 11. november 2016 var tanden bankeøm og øm ud for den forreste kindvendende rod. Det blev noteret, at behandlingsmuligheden med kirurgisk rodbehandling blev drøftet, men at patienten ønskede at se tiden an. Den 11. august 2020 henvendte patienten sig til anden tandlæge med symptomer fra 7,6+. Det blev konstateret, at der var insufficiente restaureringer eller tandfraktur af disse to tænder, og den 25. august 2020 blev tændere behandlet med nye plastfyldninger. Patienten henvendte sig igen den 1. september 2020 med smerter fra tandkødet mellem 7+ og 6+. Der blev taget røntgen, som fandtes at vise sufficient fyldning på 6+ samt let radiolucent område mesialt på 7+. Patienten blev tilbudt behandling af tanden 7+ med plast, men afslog umiddelbart dette. Tanden 7+ skulle herefter observeres. Den 4. maj 2021 blev tanden 6+ behandlet med en plastfyldning på grund af fraktur. – er lidt usikker på om tanden 6+ efterfølgende er blevet fjernet ? Den 16. december 2021 blev tanden 7+ behandlet med plast.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til den skadesudbedrende behandling af tanden 6+ samt for boreskade på tanden 7+.

1. instans afgørelse:

I brev af 11. februar 2022 traf Tryg afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, samt § 59, stk. 1.

Tryg fandt, at patienten senest den 11. november 2016 fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen af tanden 6+ eventuelt skete en skade.

I den forbindelse fandt Tryg, at patienten ifølge journalen fra den 7. november 2016 havde symptomer fra tanden 6+, og at røntgen viste tegn til rodspidsbetændelse på tanden. Patienten blev informeret om fundet, og det blev aftalt, at tandlægen skulle konferere med kirurg vedrørende behandling.

Tryg fandt videre, at der den 11. november 2016 igen blev noteret symptomer, og at patienten selv afstod fra behandling (kirurgisk rodbehandling), idet hun ville se tiden an.

Tryg fandt herefter, at forældelsesfristen på 3 år begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til, at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Derimod er tidspunktet for kendskabet til skadens omfang og følgevirkninger uden betydning for spørgsmålet om forældelse. Det har heller ingen betydning for spørgsmålet om forældelse, at patienten ikke tidligere var opmærksom på muligheden for at søge erstatning hos Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning/ Tryg.

Tryg fandt dernæst, at patientens anmeldelse først blev modtaget den 20. september 2021, hvilket er mere end 3 år efter, at patienten fik kendskab til (eller burde have fået kendskab til), at der i forbindelse med behandlingen muligvis skete en skade. Patientens krav er derfor forældet.

I den forbindelse gøres der opmærksom på, at den 3-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 1, går forud for den 10-årige forældelsesfrist i KEL § 59, stk. 2. Den 10-årige forældelsesfrist er derfor uden betydning for sagen.

Tryg fandt videre, at der ikke er dokumentation for, at patienten er påført en skade på tanden 7+ som følge af behandlingen hos tandlægen.

I den forbindelse fandt Tryg, at der i journalmaterialet ikke er noteret nærmere vedrørende tanden 7+.

Tryg fandt derfor, at det ikke er overvejende sandsynligt, at der er sket en skade på denne tand, og patienten er følgelig ikke berettiget til erstatning efter behandling hos tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Tandskadeankenævnet stadfæster Trygs afgørelse af 11. februar 2022.

Nævnet finder, at røntgen af 8. september 2021 viser, at der er tydelige tegn på udvikling af caries svarende til tanden 7+’s kontaktpunkt med tanden 6+. Det findes derfor ikke er overvejende sandsynligt, at der er sket en boreskade på tanden 7+ i forbindelse med rodbehandlingen af tanden 6+.

For så vidt angår tanden 6+ finder nævnet, at der ikke er sket en skade i forbindelse med den udførte rodbehandling, idet tabet af tanden skyldes grundlidelsen caries med deraf følgende stort tab af tandsubstans.

Nævnet tiltræder derfor Trygs afgørelse om, at der ikke er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1 og § 59, stk. 1.