2049-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 56-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge for undersøgelse og behandling siden 1976. Ved skift til ny tandlæge i januar 2009 blev der konstateret et omfattende behandlingsbehov for at restaurere patientens bidfunktion, da den parodontale nedbrydning har fjernet en stor del af knoglen. Røntgen taget i den forbindelse viser et større tab af tandbærende knogle på tænderne 7,4,2,1+2,4,5 og tænderne 7,5,4,1-1,4,7, som derfor skal fjernes. Desuden skal der gennemføres en udvidet parodontosebehandling med omhyggelig rensning af rodfladerne muligvis kombineret med kirurgisk parodontosebehandling med henblik på eliminering af de fordybede tandkødslommer.

I brev af 2. juli 2009 traf Codan afgørelse om, at der er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 3, stk. 1 og § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der kun enkelte gange og ikke med systematiske intervaller er foretaget dybdemåling af tandkødslommerne med henblik på diagnostik og rettidig behandling af tab af tandbærende støttevæv. Tandlægens journalføring for så vidt angår parodontose-behandlingen har været mangelfuld, da der ikke ses indført tilstrækkelige notater omkring diagnoser, måling af tandkødslommerne eller behandlingsmæssige overvejelser.

Codan fandt endvidere, at der er oplyst om tilstedeværelsen af parodontale forandringer, men det har ikke medført, at der er udført en egentlig parodontal behandling.

Codan fandt derfor samlet set, at tandlægens diagnostiske og behandlingsmæssige forsømmelser har medført, at patienten har udviklet et relativt større fæstetab inden for en bestemt tid, end hvis behandling var iværksat. Dette har medført behov for en mere intensiv parodontosebehandling med behov for fjernelse af flere tænder.

Codan fandt derfor, at der kan ydes erstatning til den nødvendige parodontalbehandling, dog med fradrag for sparede udgifter igennem årene, i alt 10.000 kr. Der kan ikke ydes erstatning til fremtidige udgifter til vedligeholdende parodontosebehandling, da disse udgifter er en konsekvens af grundlidelsen parodontose og ikke den påførte skade.

Codan fandt også, at tænderne 7,4,2,1+2,4,5 i overkæben og tænderne 7,5,4,1-1,4,7 i underkæben mistes, og der kan derfor ydes erstatning til aftagelige unitorproteser i en periode til fastlæggelse af prognose for effekten af den parodontale behandling.

Codan fandt desuden, at på grund af den parodontale nedbrydningshastighed og omfang er forsikringen ikke umiddelbart indstillet på at yde erstatning til implantatbåret protetik.

Når parodontalbehandlingen og en længere kontrolperiode er gennemført, kan der eventuelt tages stilling til en supplerende implantatbehandling. Der skal da fremsendes behandlingsplan og overslag til godkendelse.

Hvis den endelige behandling bliver, at de mistede tænder erstattes af aftagelige tandunderstøttende unitorproteser og ikke af implantater, medfører dette, at patienten i henhold til Arbejdsskadestyrelsens méntabel er berettiget til en méngodtgørelse på 5% for den daglige ulempe, der er forbundet med brugen af aftagelig proteser.

I brev af 29. september 2009 traf Codan bl.a. afgørelse om, at på baggrund af den parodontale nedbrydningshastighed er Codan ikke indstillet på at betale for implantat-behandling, da der ikke foreligger langtids prognostisk evidens for holdbarheden af en sådan.

I brev af 16. november 2009 oplyser Codan bl.a., at med hensyn til eventuel senere implantatbehandling må det kunne dokumenteres, at den parodontale nedbrydning er stoppet og under kontrol, samt at der er nødvendigt behov for implantater. Den konkrete situation vil blive vurderet.

I brev af 7. oktober 2011 traf Codan afgørelse om, behandlingsforlag ikke kan godkendes, da det med patientens baggrund i en særdeles manifest parodontitis proces ikke er hensigtsmæssigt at behandle med implantater.

Codan fandt, at parodontalbehandlingen efter saneringen har haft et godt resultat, således at der er skabt sunde forhold. Med baggrund i patientens gode mundhygiejne må det forventes, at de tilbageværende tænder, trods tabet af støtteknogle, vil kunne støtte og bære korrekt udformede unitors.

Codan må derfor fastholde den tidligere afgørelse, hvoraf det fremgår, at Codan betaler unitors til overkæben og underkæben samt en méngodtgørelse for brugen af sådanne.

1. instans afgørelse:

I brev af 7. oktober 2011 traf Codan afgørelse om, behandlingsforlag ikke kan godkendes, da det med patientens baggrund i en særdeles manifest parodontitis proces ikke er hensigtsmæssigt at behandle med implantater.

Codan fandt, at parodontalbehandlingen efter saneringen har haft et godt resultat, således at der er skabt sunde forhold. Med baggrund i patientens gode mundhygiejne må det forventes, at de tilbageværende tænder, trods tabet af støtteknogle, vil kunne støtte og bære korrekt udformede unitors.

Codan må derfor fastholde den tidligere afgørelse, hvoraf det fremgår, at Codan betaler unitors til overkæben og underkæben samt en méngodtgørelse for brugen af sådanne.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder, at der er dokumentation for, at paradentosen efter sanering har haft et godt resultat.

Nævnet finder imidlertid ikke, at det fremsendte behandlingsoverslag kan godkendes. Nævnet lægger herved vægt på, at der et betydeligt tab af knogle, som ville gøre det vanskeligt at renholde og retablere tandkødet. Nævnet finder derfor, at den bedst mulige behandling i den givne situation er behandling med 4 implantater i overkæben og 2 implantater i underkæben, hvilket sammen med de tilbagestående tænder i forbindelse med hybridproteser kan tilgodese muligheden for en god hygiejne og et æstetisk godt resultat.

Nævnet finder derfor, at der kan ydes erstatning for udgifterne til 4 implantater i overkæben og 2 implantater i underkæben samt delproteser. Behandlingsoverslag kan derfor fremsendes til Codan med henblik på godkendelse, før behandlingen påbegyndes.

Nævnet finder endvidere, at der kan tilkendes en godtgørelse for varigt mén på 5% for anvendelse af delproteser i henhold til Arbejdsskadestyrelsens méntabel punkt A.1.1.2. Sagen hjemvises til Codan med henblik på opgørelse af den endelige godtgørelse for varigt mén.