Skip to content

2060-11

Skadetype: Skade på rod - Parietal perforation
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 15. maj 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 17. okter 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 61-årig kvinde, der i perioden 2008 til 2011 fik behandlet tanden +4 med tandrodsrensninger og laserbehandling på grund af parodontose. Den 19. maj 2011 blev det konstateret, at tanden +4 havde en 10 mm dyb poche med pus og blødning, og der behandles med laser. Den 30. maj 2011 havde patienten haft tilbagevendende murren fra tanden, som nu havde en lomme på 11 mm. Der blev behandlet med laser med brintoverilte, og det blev aftalt at se tiden an. Den 16. juni 2011 blev der ved røntgen konstateret tegn på betændelse, og det blev derfor besluttet, at tanden skulle rodbehandles. I forbindelse hermed skete der en skævboring den 21. juni 2001, således at der sket en perforation i den mesiale side af tanden. Tanden blev rodbehandlet færdigt, og perforationen blev lukket med fyldningsmateriale. Patienten blev informeret om hændelsen, og at tanden muligvis kunne mistes.

Patienten søger nu om erstatning for udgiften til behandling i det tilfælde, at tanden mistes.

I brev af 17. oktober 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i forbindelse med den udførte behandling skete en skævboring i tanden +4. Imidlertid fremgår det af journalen og røntgen, at patienten igennem de sidste 3-4 år har haft et betydeligt tab af fæste som følge af parodontose, som patienten er blevet behandlet for med tandrodsrensninger og laser. I maj 2011 havde patienten en poche på 11 mm med pus.

Codan fandt derfor, at dette er udtryk for en aktivitet i den grundelidelse, parodontose, som truer tanden og patienten med tandtab. Tanden var derfor med andre ord meget svækket i sin evne til at sidde fast og havde da en truet fremtid.

Codan fandt endvidere, at perforationen var en uheldig og uønsket hændelse, som dog befinder sig over knogleniveau, netop på grund af tandens parodontosemæssige svækkelse. Hullet i siden af tanden har derfor ikke samme negative konsekvens for tanden, som hvis den havde forekommet under knogleniveau, hvor det mange gange skaber betændelse, som skaden den tandbærende knogle samt destruerer tandens evne til at sidde fast.
Codan fandt derfor, at på grund af perforationens placering vil tanden kunne behandles på alle måder som tidligere, uanset om man ønsker at fortsætte med plastfyldningen eller vil forsøge at forstærke den med en kronebehandling, da en krones kant kan placeres over knoglekammen.

Codan fandt dog, at det kan overvejes, hvorvidt tanden er en kronebehandling værdig, idet den er svækket af parodontose, og denne type tand er ofte vanskelig at behandle effektivt på grund af dens ugunstige rodform. Tanden har derfor som følge af grund-lidelsen parodontose og dens anatomi med overvejende sandsynlighed en begrænset levetid.

På baggrund af de foreliggende oplysninger fandt Codan derfor ikke, at der er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, men at et eventuelt tab af tanden vil have årsag i grundlidelse, og den svækkelse af tanden, som denne har medført.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. oktober 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der i forbindelse med den udførte behandling skete en skævboring i tanden +4. Imidlertid fremgår det af journalen og røntgen, at patienten igennem de sidste 3-4 år har haft et betydeligt tab af fæste som følge af parodontose, som patienten er blevet behandlet for med tandrodsrensninger og laser. I maj 2011 havde patienten en poche på 11 mm med pus.

Codan fandt derfor, at dette er udtryk for en aktivitet i den grundelidelse, parodontose, som truer tanden og patienten med tandtab. Tanden var derfor med andre ord meget svækket i sin evne til at sidde fast og havde da en truet fremtid.

Codan fandt endvidere, at perforationen var en uheldig og uønsket hændelse, som dog befinder sig over knogleniveau, netop på grund af tandens parodontosemæssige svækkelse. Hullet i siden af tanden har derfor ikke samme negative konsekvens for tanden, som hvis den havde forekommet under knogleniveau, hvor det mange gange skaber betændelse, som skader den tandbærende knogle samt destruerer tandens evne til at sidde fast.
Codan fandt derfor, at på grund af perforationens placering vil tanden kunne behandles på alle måder som tidligere, uanset om man ønsker at fortsætte med plastfyldningen eller vil forsøge at forstærke den med en kronebehandling, da en krones kant kan placeres over knoglekammen.

Codan fandt dog, at det kan overvejes, hvorvidt tanden er en kronebehandling værdig, idet den er svækket af parodontose, og denne type tand er ofte vanskelig at behandle effektivt på grund af dens ugunstige rodform. Tanden har derfor som følge af grundlidelsen parodontose og dens anatomi med overvejende sandsynlighed en begrænset levetid.

På baggrund af de foreliggende oplysninger fandt Codan derfor ikke, at der er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, men at et eventuelt tab af tanden vil have årsag i grundlidelse, og den svækkelse af tanden, som denne har medført.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at skævboringen ikke har haft negative konsekvenser for tanden +4, idet skævboringen ligger over knogleniveau. Den videre behandling af tanden kunne derfor ske på samme præmisser som før skævboringen, og dermed foreligger der ikke en skade i lovens forstand.

Nævnet finder endvidere, at tanden +4 i forvejen havde en tvivlsom prognose på længere sigt grundet alvorlig paradentose med en lomme på 11 mm. Tabet af tanden +4 er derfor en følge af tandens grundlidelse i form af paradentose og ikke den parietale perforation.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet§ 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.