Skip to content

2068-11

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 19. juni 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 10. august 2011.

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 36-årig kvinde, der den 11. maj 2005 fik cementeret seks fortandskroner i metal-keramik på tænderne 3,2,1+1,2,3 af kosmetiske årsager. Patienten var herefter til kontrol den 25. januar 2006 og den 18. december 2006, hvor alt fandtes i orden. Ved kontrol den 24. april 2008 klagede patienten over gener fra tandkødet, specielt i overmunden. Der blev konstateret patologiske pocher op til 6-7 mm flere steder og røntgen viste let knoglesvind. Den 7. maj og 2. juni 2008 blev der under lokalbedøvelse foretaget dybdetandrensning af overkæbens fortænder. Patienten henvendte sig igen den 6. juli 2010, hvor det oplyses, at patienten i den mellemliggende periode har været hos en anden tandlæge i oktober 2009, hvor tænderne blev undersøgt og renset. Der blev igen konstateret gener fra tandkødet ved fortandskronerne, og den 15. august 2010 blev der foretaget svag depuration under overfladebedøvelse. Den 24. september 2010 konstaterede anden tandlæge, at fortandskronerne er for store i kantområderne, og at dette er årsagen til tandkødsproblemerne. Tandlægen anbefaler derfor en omgørelse af kronerne som løsning af problemet.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne til seks nye fortandskroner.

I brev af 10. august 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at patienten med overvejende sandsynlighed ikke har haft et tab af marginal knogle, som er større end forventelig.

Codan fandt endvidere, at behandlingen med kroner i 2005 muligvis ikke har opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling.

Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del.

Omgørelse af allerede udført behandling er et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regions-tandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

1. instans afgørelse:

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at kronebehandlingen af tænderne 3+ til +3 kan omgøres på samme betingelser som forud for den oprindelige behandling, da der ikke kan konsta-teres en blivende skade på den tandbærende knogle. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at kronebehandlingerne ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om patientforsikring § 1, stk. 1.