2071-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 69-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret tandlægen fra 1990 til 2010 for undersøgelse og behandling. Den 19. november 1991 blev der noteret pocher på 2-2½ mm, og den 27. august 1992 blev der noteret pocher på 2 mm. Den 9. juni 1993 blev der konstateret stort horisontalt knoglesvind og pocher på 2-3 mm. Den 24. august 1995 blev der noteret pocher på 2-3 mm. Den 15. august 1997 blev derfor udført tandrodsrensning på tænderne +6 og +8 med indlæg af klorhexidingel, og der blev foretaget pocheregistrering. Den 20. august 1997 blev der lavet tandrods-rensning på tænderne -7 og -8, og der blev givet individuel forebyggende behandling samt aftalt 3 måneders interval fremover. Den 3. november 1997 konsulterede patienten tandlægen på grund af fraktur af tanden 6-, og der blev konstateret en fraktur 1 mm under tandkødsniveau. Tanden blev derfor genopbygget med glasionomerfyldning. Herefter er der udført eftersyn med 6 og 11 måneders interval frem til juni 2010, hvor der løbende er blevet målt pocher, der på intet tidspunkt har været dybere end 4 mm. Patienten skiftede herefter tandlæge, der den 27. januar 2011 konstateret forekomst af paradentose med knoglesvind på 40%, også mellem rødderne. Fyldningen i 6- blev udbedret, og patienten blev informeret om, at prognosen for tanden 6- var dårlig, da kronebehandling ikke er mulig på grund af destruktionsgrad og paradentose. Desuden blev der informeret om, at nabotænderne ikke er egnet til brobehandling.

Patienten søger nu om erstatning for tab af tænder.

I brev af 9. september 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen fra 1990 viser horisontalt tab af tandbærende knogle som udtryk for forekomst af paradentose. Tandkødslommerne måles til 2-3 mm, hvilket er udtryk for, at der ikke på dette tidspunkt er negativ udvikling af paradentose. Røntgen fra 2000 viser, at der nu optræder knoglesvind mellem rødderne på tænderne 6+/-6, hvilket viser, at paradentoseudvikling har fundet sted i form af langsomt fremadskrid-ende paradentose. Røntgen fra 2009 viser, at der ikke siden 2000 er sket væsentlig negativ udvikling af paradentosen. På røntgen siden 2000 fremtræder tanden 6+ stærkt destrueret og med større fyldning, der strækker sig tæt på furcaturen. Tanden 6- ses på røntgen fra 27. januar 2011 uden fyldning.

Codan fandt endvidere, at fæstet ved tænderne 8-8 ikke er ændret væsentligt siden 1990 og fjernelse af tænderne nu er ikke begrundet i forværring af tandkødsforholdene, men med overvejende sandsynlighed fordi bevarelse af tænderne savner faglig begrundelse på grund af mangel af tænderne 8+,7+,+6,+7 og +8.

Codan fandt desuden, at tabet af tanden 6- overvejende er begrundet i destruktions-graden efter frakturen i 1997.

Codan fandt, at den behandling for paradentose, der nu skal udføres, ikke er af større omfang, end hvis behandlingen var iværksat tidligere. Codan fandt dermed ikke, at der er sket en skade, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

1. instans afgørelse:

I brev af 9. september 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen fra 1990 viser horisontalt tab af tandbærende knogle som udtryk for forekomst af paradentose. Tandkødslommerne måles til 2-3 mm, hvilket er udtryk for, at der ikke på dette tidspunkt er negativ udvikling af paradentose. Røntgen fra 2000 viser, at der nu optræder knoglesvind mellem rødderne på tænderne 6+/-6, hvilket viser, at paradentoseudvikling har fundet sted i form af langsomt fremadskrid-ende paradentose. Røntgen fra 2009 viser, at der ikke siden 2000 er sket væsentlig negativ udvikling af paradentosen. På røntgen siden 2000 fremtræder tanden 6+ stærkt destrueret og med større fyldning, der strækker sig tæt på furcaturen. Tanden 6- ses på røntgen fra 27. januar 2011 uden fyldning.

Codan fandt endvidere, at fæstet ved tænderne 8-8 ikke er ændret væsentligt siden 1990 og fjernelse af tænderne nu er ikke begrundet i forværring af tandkødsforholdene, men med overvejende sandsynlighed fordi bevarelse af tænderne savner faglig begrundelse på grund af mangel af tænderne 8+,7+,+6,+7 og +8.

Codan fandt desuden, at tabet af tanden 6- overvejende er begrundet i destruktions-graden efter frakturen i 1997.

Codan fandt, at den behandling for paradentose, der nu skal udføres, ikke er af større omfang, end hvis behandlingen var iværksat tidligere. Codan fandt dermed ikke, at der er sket en skade, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgenbilleder fra 1990 og 2009 viser, at der allerede i 1990 var udtalt knogletab, som ikke er blevet væsentligt forværret frem til 2009. Et eventuelt tab af tænder er derfor en følge af grundlidelserne paradentose og fraktur og ikke den udførte tandbehandling eller mangel på samme.

Nævnet finder endvidere, at den nuværende behandling af paradentosen ikke har et videre omfang end forventet i forhold til grundlidelsen paradentose.

Nævnet tiltræder derfor Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.