Skip to content

2076-11

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 19. juni 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 25. oktober 2011

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig kvinde, der den 3. juni 2008 fik behandlet tanden -6 med en profund plastfyldning i tygge- og fremadvendende flade. Ved kontrol den 16. december 2008 blev der taget røntgenbilleder, der viste tegn på fraktur af tanden -6. Det blev derfor aftalt, at der skulle fremstilles en krone til tanden. Den 8. januar 2009 var tanden knækket igen. Der blev derfor isat 4 parapulpale stifter, og tanden blev op-bygget med plast. Desuden blev det aftalt at lave en krone et halvt år senere. Den 25. august 2009 blev kronebehandlingen udsat, da patienten havde smerter i tanden af og til. I januar 2010 blev der konstateret rodspidsbetændelse på tanden, hvorfor der blev påbegyndt rodbehandling af tanden -6. Den 24. juni 2010 blev tanden rodfyldt og

restaureret med plast. Ved kontrol den 24. november 2010 var inderfladen af tanden -6 knækket af. På trods af, at der var så lidt tand tilbage ønskede patienten ifølge tandlægen fortsat en krone. Der blev derfor isat to kulfiber stifter samt opbygget i plast. På dette fundament blev der fremstillet en MK-krone, som blev cementeret i januar 2011. Patienten henvendte sig herefter til ny tandlæge den 7. juli 2011 med ønske om et tand-eftersyn samt med klager over, at MK-krone -6 var knækket. Dette medførte fødeophob-ning i tandmellemrummet bagud mod tanden -7. I den forbindelse blev der taget et røntgenbillede, hvor tandlægen konstaterede opklaring om den mesiale rodspids, udvidet parodontal spalte i furkaturen med mistanke om, at tanden var knækket mellem rødderne samt en kulfiberstift, som mistænkes for at have perforeret den distale rod. Den nye tandlæge mener ikke, at tanden kan bevares og planlægger derfor udtrækning af tanden samt erstatning med en implantatbåret krone.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne hertil.

1. instans afgørelse:

I brev af 25. oktober 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der ikke er tydelige og overbevisende tegn på, at der i forbindelse med den udførte behandling skulle være sket en skævboring. Denne hændelse ville sædvan-ligvis være dækket af forsikringen, idet skævboringen afstedkommer en betændelse, som definitionsmæssigt er en skade.

Codan fandt endvidere, at uanset dette er der ikke sket en skade, da tanden med overvejende sandsynlighed allerede før stiftudboringen og kronebehandlingen var så svækket af sin bestående grundlidelse, at den ikke kunne bevares på længere sigt selv med en krone.

Codan fandt i den forbindelse, at tanden -6 allerede i 2010 var stærkt svækket i tand-kronen, en svækkelse og udtrætning, der er sket i tanden gennem mange års funktion, og som følge af den svækkelse den oprindelige nødvendige behandling af grundlidelsen caries har betydet. Denne svækkelse er efterfølgende forøget, idet tanden knækkede i november 2010. Desuden satte tandens ringe resttandsubstans, specielt ned mod furkaturen, allerede i 2010 spørgsmålstegn ved bevarelsesmuligheden af tanden på sigt.

Codan fandt desuden, at tanden -6 havde en rodspidsbetændelse, som krævede behand-ling, antageligt i form af en kirurgisk rodbehandling. Hvis dette var sket, ville det yderlig-ere have forsinket og fordyret et forsøg på bevarelse af denne svækkede tand.

Disse forhold gør, at tanden, uanset om der er sket en skævboring og inden denne, var grundlæggende svækket, hvorfor den vurderes som ikke bevaringsværdig.

Codan fandt dog, at der er fremstillet en krone på tanden, som nu er knækket, uafhæng-ig af de ovennævnte forhold. Denne hændelse er ikke en skade i lovens forstand. Hvorvidt behandlingen har opfyldt forventningerne om holdbarhed og funktionsperiode er alene et spørgsmål mellem tandlægen og patienten. Et eventuelt krav om tilbagebetaling for den første behandling må i stedet fremføres overfor tandlægen, der har udført behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder efter en vurdering af røntgenbillede fra den 24. november 2010, at tanden -6 med overvejende sandsynlighed mistes som følge af grundlidelsen caries og den deraf følgende svækkelse og ikke som følge af den udførte tandbehandling.

Spørgsmålet om hvorvidt tandlægen burde have foretaget kronebehandling eller trukket tanden ud på et tidligere tidspunkt har ikke nogen betydning for afgørelsen – heller ikke henset til patientens kroniske sygdom, Autoimun hepatit.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.