Skip to content

2082-11

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 19. juni 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 22. august 2011

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 65-årig kvinde, der den 12. april 2010 fik diagno-sticeret dyb caries i tanden 4+ i 4 flader. Den 13. august 2010 blev der derfor forsøgt renboring af tanden, men det blev konstateret, at tanden ikke kunne bevares men måtte fjernes. Tanden blev derfor fjernet den 18. januar 2011, og efterfølgende blev der fore-taget en afglatning af den kindvendende knoglekant. Den 8. februar 2011 blev der på-begyndt behandling med bro på 3 led til erstatning af tanden 4+. Af journalnotat af 22. februar 2011 fremgår det, at broen skulle indsættes midlertidigt, da den senere skulle korrigeres, hvor tanden 4+ havde siddet. Den 18. marts 2011 blev broen indsat midler-tidigt, da det forventedes, at bromellemleddet ved 4+ ville have behov for korrektion 3-6 måneder senere. Af journalnotat af 17. maj 2011 fremgår det, at patienten mente, at der var trukket knogle ud ved fjernelse af tanden 4+. Det blev forklaret, at dette ikke var tilfældet, men grunden til, at broen skal korrigeres ved mellemleddet 4+ er, at der efter fjernelse af tanden sker en ændring af knoglen og tandkødet.

Patienten ønsker nu godtgørelse for varigt mén, da broen aldrig kan komme til at slutte til, fordi der ikke er en knogle til at holde den på plads.

I brev af 22. august 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der ved fjernelse af tanden 4+ ikke er fjernet kæbeknogle, men blot en afglatning af en skarp knoglekant. Efter fjernelse af en tand sker der en ændring af kæbeknoglen og dermed tandkødet. Dette skyldes, at kæbeknogle og dermed tandkød styrkes af tanden og den forankring i kæbeknoglen. Når en tand fjernes, forsvinder den positive effekt på kæbeknoglen, og den trækker sig efterfølgende tilbage. Det samme gælder tandkødet, der dækker knoglen. Når man indsætter en bro umiddelbart efter, at den tand, som broen skal erstatte, er fjernet, er der derfor risiko for, at der opstår afstand mellem bromellemleddet og tandkødet. Derfor er det gængs praksis, at man indsætter broen midlertidigt for senere at kunne pålægge porcelæn svarende til den tilbagetrækning, der er sket af kæbeknoglen. Derved undgår man, at der kommer mellemrum mellem bromellemleddet og tandkødet.

Codan fandt derfor, at der ikke er tale om en skade som følge af behandlingen, men en almindelig fysiologisk reaktion fra kæbeknoglen og det dækkende tandkød. Der er derfor ikke sket en behandler-påført skade, og der kan således ikke ydes erstatning i henhold til loven.

1. instans afgørelse:

I brev af 22. august 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der ved fjernelse af tanden 4+ ikke er fjernet kæbeknogle, men blot en afglatning af en skarp knoglekant. Efter fjernelse af en tand sker der en ændring af kæbeknoglen og dermed tandkødet. Dette skyldes, at kæbeknogle og dermed tandkød styrkes af tanden og den forankring i kæbeknoglen. Når en tand fjernes, forsvinder den positive effekt på kæbeknoglen, og den trækker sig efterfølgende tilbage. Det samme gælder tandkødet, der dækker knoglen. Når man indsætter en bro umiddelbart efter, at den tand, som broen skal erstatte, er fjernet, er der derfor risiko for, at der opstår afstand mellem bromellemleddet og tandkødet. Derfor er det gængs praksis, at man indsætter broen midlertidigt for senere at kunne pålægge porcelæn svarende til den tilbagetrækning, der er sket af kæbeknoglen. Derved undgår man, at der kommer mellemrum mellem bromellemleddet og tandkødet.

Codan fandt derfor, at der ikke er tale om en skade som følge af behandlingen, men en almindelig fysiologisk reaktion fra kæbeknoglen og det dækkende tandkød. Der er derfor ikke sket en behandler-påført skade, og der kan således ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at der ved fjernelse af tanden 4+ er sket en tilbagetræk-ning af knoglen, hvilket er en almindelig fysiologisk reaktion, når der fjernes en tand. Tandlægen har efter udtrækning af tanden foretaget en afglatning af knoglekanten. Dette er en almindelig og korrekt forholdsregel for at undgå efterfølgende smerter fra en skarp knoglekant. Efter enhver tandudtrækning sker der en opheling  af knoglen, som medfører behovet for justering af broens underside.

Nævnet finder derfor, at behandlingen er udført bedst muligt under de givne omstændig-heder, og at eventuelle gener efterfølgende er en følge af grundlidelsen og ikke den udførte behandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1.