Skip to content

2086-11

Skadetype:
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 24. august 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 19. september 2011

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 67-årig kvinde, der den 12. december 2007 fik restaureret tanden 5+ med plastfyldning i 4 flader. Den 8. januar 2008 blev behand-lingen omgjort uden beregning, og det fremgår af journalen, at hvis denne behandling ikke kunne holde, så skulle der foretages rodbehandling og restaurering med krone. Efter tandlægeskift blev der den 29. december 2010 konstateret caries ved tanden 5+ og 4+, og røntgenbillede viste rodspidsbetændelse ved tanden 4+. Den 6. januar 2011 blev tanden 4+ trukket ud på grundlag af diagnosen vertikal rodfraktur. Af journalnotat af 20. januar 2011 fremgår det, at tanden 5+ skal rodbehandles inden restaurering med krone. Imidlertid blev tanden trukket ud samme sag, da patienten ønskede erstatning af tænderne 5+ og 4+ med fast bro i stedet for rodbehandling og kronebehandling af 5+ og implantatbehandling regio 4+. Den 15. juni 2011 blev der indsat implantater regio 5+ og 4+.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til to implantater, da tænderne kunne være reddet, hvis der var taget et røntgenbillede år tilbage.

1. instans afgørelse:

I brev af 19. september 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at tanden 4+ med høj grad af sandsynlighed er mistet som en følge til tandens grundlidelse i form af caries og/eller fraktur, nervebetændelse og rodspids-betændelse. Det forhold, at tandens mistes, skyldes således ikke med overvejende sandsynlighed tandlægens behandling.

Codan fandt endvidere, at tanden 5+ blev fjernet den 20. januar, fordi patienten ikke ønskede den foreslåede behandling med rodbehandling og krone, men i stedet ønskede erstatning af tænderne 5+ og 4+ med bro. Denne behandling kan nu foretages, og der er således hverken sket en forringelse af tandsættet eller en behandler-påført skade. Der er således ikke grundlag for at yde erstatning.

Behandlingen har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere holdbarheds-periode og/ eller været i overensstemmelse med fagligt anerkendte principper, men behandlingen kan på det foreliggende grundlag omgøres under samme forudsætninger som den oprindelige behandling. Der er således tale om omgørelse af allerede udført behandling, og da omgørelse ikke er en skade i lovens forstand, kan der ikke ydes erstatning til denne del.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Antagelsen om, at tænderne 4+ og 5+ er mistet på grund af deres forudbestående til-stand, bestyrkes af tidligere røntgenbilleder og journalmateriale. Det fremgår heraf, at der i mange år har været problemer med 4+, der trods gentagen rodbehandling, herunder kirurgisk rodbehandling i 1980, fortsat har rodspidsbetændelse med hævelser i kinden. Allerede i 1983 journalføres, at tanden er dubiøs. Desuden er der tidligere knækket noget af tanden i 1989, og der påsættes en plastkrone. 5+ er også tidligere knækket i 1995, og der påsættes plastkrone i 1996 og ny tilsvarende i 1999 med fortsatte reparationer i efterfølgende år. Det har derfor ikke betydning for afgørelsen, at der ikke er foretaget røntgenoptagelse i årene forud for 2010.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.