2099-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 30-årig kvinde, der regelmæssigt har konsulteret den samme tandlæge for undersøgelse og behandling i perioden 1. oktober 2001 til 15. april 2010, hvor hun skiftede tandlæge. Den 29. november 2005 var der smerter i under-kæben, og der blev konstateret en revne mellem fyldning og tand -6, som blev behandlet. Den 10. marts 2007 viste røntgen caries -5 og -6. Den 1. december 2007 blev tænderne 5+,-5 og -6 behandlet med fluorlak. Ved kontrol den 5. september 2008 blev der konsta-teret akut caries 5+, som blev behandlet med sølvfyldning samme dag. Den 17. december 2009 var der symptomer fra tanden 5+ ved tygning. Der blev derfor foretaget aflastning. Den 4. juni 2009 blev der aflastet ved tanden -6. Ved kontrol den 15. april 2010 blev tanden -6 restaureret med fyldning på grund af fyldningsfraktur. Efter tandlægeskift blev tanden 8+ trukket ud på grund af caries, og 7 tænder blev behandlet med plastfyldning-er.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til de behandlinger, hun har afholdt indtil nu og til fremtidige behandlinger som følge af det stærkt kritisable tandlæge-arbejde.

1. instans afgørelse:

I brev af 13. september 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke på nuværende tids-punkt er sket en erstatningsberettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstat-ningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 21, stk. 1 og § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt dog, at hvis der indenfor en periode af 5 år opstår behov for rodbehandling og/eller kronebehandling af tænderne 5+,6-,-5 eller -6, så kan sagen genanmeldes og forsikringen vil se positivt på erstatning til udgifter forbundet hermed, hvis det samlede erstatningsbeløb overstiger 1.000 kr.

Codan fandt i den forbindelse, at journalføringen frem til tandlægeskiftet for så vidt angår diagnostik er mangelfuld. Der ses ikke indført tilstrækkelige notater omkring diagnoser og behandlingsmæssige overvejelser. Bedst mulig behandling havde indebåret, at der systematisk var optaget røntgen til vurdering af fluorbehandlet caries senest ved undersøgelsen den 4. juni 2009 og i et videre omfang forlængelse af undersøgelsen i 2007 udført forebyggende behandling med motivation og instruktion i hjemmetandpleje.

Der er imidlertid ikke overvejende sandsynligt, at den senere behandling med fyldninger kunne være undgået. Ved den vurdering er der lagt vægt på, at der allerede i 2007 ses behandlingskrævende caries i tænderne 5+,6-,-5 og -6, at der som anført ikke opstår caries i en ”ren” tand, og at sidste undersøgelser er udført i juni 2009 og næste undersøgelse først gennemføres i januar 2011.

Codan fandt, at fyldningsbehandling af tænderne 5+ og -6 udført efter tandlægeskiftet er rene omgørelser, hvilket ikke er dækket af forsikringen. Hvorvidt behandlingerne med fyldning af tanden 5+ og fyldning af tanden -6 har levet op til forventningerne er en sag mellem patienten og den tandlæge, der har udført behandlingerne. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen. Codan fandt desuden, at for så vidt angår cariesangrebet i tanden 8+, er der tale om en tand uden funktionel og kosmetisk betydning. Tabet af tanden udgør dermed ikke en skade, og behandlingen med udtrækning skulle være udført under alle omstændigheder.

Øvrige cariesangreb er behandlet med fyldninger, og det svarer til den behandling, der skulle være udført under alle omstændigheder med årsag i grundlidelsen caries.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at fyldningsbehandling af tanden 5+ kan omgøres på samme betingelser som forud for behandlingen. Omgørelse er – som oplyst af Codan – ikke omfattet af forsikringen. Det forhold, at fyldningsbehandlingen ikke har været udført bedst muligt, er ikke i sig selv en skade i lovens forstand.

Nævnet finder endvidere, at der for så vidt angår fyldningsbehandling af de øvrige tænder er tale om udskudt behandling og/eller nødvendig behandling af caries, som patienten selv må afholde udgiften til. Det forhold, at disse behandlinger ikke blev udført tidligere, har ikke ændret behandlingsbehovet, og der er således alene tale om udskudt og nødvendig behandling.

For så vidt angår den del af Codans afgørelse, der angår patientens muligheder for genanmeldelse af sagen, hvis der opstår behov for rodbehandling og/eller kronebehand-ling, finder Nævnet ikke, at der er grundlag for på forhånd at fastsætte en bestemt tidsfrist for genanmeldelse. Vilkåret i Codans afgørelse om genanmeldelse inden for 5 år udgår derfor af afgørelsen. I tilknytning hertil henleder Nævnet patientens opmærksom-hed på, at der i forældelsesloven fra 2007 er regler om forældelse på 3 år fra det tids-punkt, hvor patienten fik eller burde have fået kendskab til forhold og senest 10 år efter, at skaden blev forårsaget.