2105-11

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 72-årig kvinde, der fik behandlet tanden 4+ med plastfyldning den 2. maj 2006 og igen den 9. januar 2008. Den 16. juni 2010 skete der en dyb fraktur af tandens yderside. Ifølge journalen lå brudlinien under tandkødet. Tanden blev rodbehandlet og genopbygget med en stiftforankret plastkrone. Den 8. september 2010 var tanden 4+ løs, og den 22. september 2010 blev tanden trukket ud.

Patienten søger nu om erstatning for den skadesudbedrende behandling.

I brev af 1. november 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk.1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen dateret den 16. juni 2010 viser, at tanden 4+ var en udtræk-ningsmoden tandrod. Dette indebærer, at tanden 4+ med overvejende sandsynlighed allerede var tabt, inden behandlingen med rodbehandling, opbygning og korne blev indledt.

Codan fandt derfor, at tabet af tanden 4+ ikke har årsag i den udførte behandling med rodbehandling, stift og krone, men derimod kan henføres til den fraktur af tanden, der blev registreret den 16. juni 2010.

Codan fandt således, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Behandlingen med rodbehandling, stift og plastkrone til tanden 4+ har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overens-stemmelse med fagligt anerkendte principper, men dette er alene et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

1. instans afgørelse:

I brev af 1. november 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk.1, nr. 1.

Codan fandt, at røntgen dateret den 16. juni 2010 viser, at tanden 4+ var en udtræk-ningsmoden tandrod. Dette indebærer, at tanden 4+ med overvejende sandsynlighed allerede var tabt, inden behandlingen med rodbehandling, opbygning og krone blev indledt.

Codan fandt derfor, at tabet af tanden 4+ ikke har årsag i den udførte behandling med rodbehandling, stift og krone, men derimod kan henføres til den fraktur af tanden, der blev registreret den 16. juni 2010.

Codan fandt således, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling, og der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til loven.

Behandlingen med rodbehandling, stift og plastkrone til tanden 4+ har muligvis ikke opfyldt forventningerne til en længere holdbarhedsperiode og/eller været i overens-stemmelse med fagligt anerkendte principper, men dette er alene et mellemværende mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen. Ved uenighed kan der indgives klage til Regionstandlægenævnet eller indledes civilt søgsmål mod tandlægen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at røntgen dateret den 16. juni 2010 – taget forud for stiftsindsættelsen - viser, at tanden 4+ var en udtrækningsmoden tandrod som følge af den opståede fraktur. Det findes derfor overvejende sandsynligt, at tanden 4+ mistes som følge af frakturen og ikke som følge af stiftsindsættelsen og den udførte behandling.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold tilLov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.

For så vidt angår spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af honorar skal nævnet henvise til Codans afgørelse samt vedlagte brochure ”Hvis noget går galt – klager over tandbehandling”.