2122-12

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en nu 43-årig kvinde, der den 25. september 2008 henvendte sig hos tandlægen med smerter fra regio 8,7,6+. Røntgen taget samme dag viste, at tænderne 8,7+ var med dyb behandlingskrævende caries. Der blev derfor foretaget fyldningsarbejde af disse to tænder. Af journalen fremgår det endvidere, at der kunne opstå behov for rodbehandling af tanden 7+. Patienten skiftede tandlæge i 2010, hvor der blev konstateret rodspidsbetændelse på tanden 6+. Der blev derfor foretaget kirurgisk rodbehandling af tanden 6+ i juni 2010.

Patienten søger derfor nu om erstatning for udgifterne til massør, akupunktur samt for svie og smerte, sygedage/ egen betalte fridage.

1. instans afgørelse:

I brev af 4. januar 2012 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at der ikke er sket en forringelse af patientens tandstatus, idet den manglende diagnosticering i 2008 ikke har haft negative konsekvenser for tanden 6+, da betændelsesprocessen ikke ændrede sig væsentligt i perioden fra 2008 og frem til 2010.

Codan fandt, at den behandling, som i juni 2010 blev udført, er den samme, som skulle være udført i 2008, og der er derfor tale om gennemførelse af et udskudt behandlings-behov. Udførelse af udskudt behandling er ikke en erstatningsberettigende skade i lovens forstand, og der kan derfor ikke ydes erstatning hertil.

Codan fandt endvidere, at tænderne 8,7+ blev korrekt behandlet, men især tanden 7+ har en fyldning med meget nær relation til tandens nervekammer, hvilket er foreneligt med smerter fra en sådan. Smerterne er således i sig selv ikke en erstatningsberettigende skade omfattet af loven, men er en følge af den nødvendige behandling af patientens grundlidelse.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at betændelsesprocessen ved tanden 6+ ikke har ændret sig væsentligt i perioden fra 2008 til 2010. Det forhold, at der ikke blev udført rod-behandling i 2008, har derfor ikke ændret behandlingsbehovet, og der er således alene tale om udskudt behandling.

Nævnet finder endvidere, at der ikke er dokumentation for, at udskydelsen af behandlingen har medført smerter i et omfang, der kan berettige til godtgørelse for svie og smerte.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.