Skip to content

2133-12

Skadetype: Manglende diagnostik - Caries
Afgørelsetype: Afvist - Ikke sket skade – PFL § 1.1/KEL § 19.1.
Ankenævnsafgørelsen: Afgørelse stadfæstet
Behandling: Implantologi - Implantatbehandling - lege artis
Tandskadeankenævnet har på et møde den 24. august 2012 stadfæstet Codans afgørelse af 17. oktober 2011

Hændelsesforløb:

Sagen drejer sig om en 66-årig kvinde, der i 1996 fik fremstillet en ti-leddet bro til overkæben på tænderne 4,3,2,1+1,2,3,4,5 med et extentionsled bagud i venstre side til +6. Samtidig fik patienten erstattet manglende kindtænder i højre side af underkæben med en unitor. I 1998 fik patienten restaureret 6+ med en krone. I de følgende år blev der konstateret caries hovedsageligt i underkæben, som blev behandlet med fyldninger. I november 2003 blev tanden +5 behandlet i ganesiden og i november 2004 blev tanden +3 behandlet på yderfladen. I perioden 2008 til juni 2009 blev patienten ikke behandlet hos tandlæge, men henvendte sig på Tandlægeskolen, der henviste patienten til privat prak-sis. Den 2. juni 2009 blev der konstateret meget caries i forhold til tidligere, og at patientens mundhygiejne var mangelfuld. Det fremgår i den forbindelse, at patienten har gået med flere forbigående hævelser og tandpine omkring 3- i mindst et år eller længere. Den 16. juni 2009 er det journaliseret, at tanden 3- burde trækkes ud, hvilket skete den 28. juli 2009. Patienten udeblev fra konsultationer i oktober 2009, og den 23. november 2009 blev der talt om de mange cariesangreb og det lange tidsrum, hvor patienten ikke kom på klinikken. Endvidere blev der talt om et eventuelt overslag til kommunen. I for-året 2010 henvendte patienten sig et par gange uden tidsbestilling og talte om eventuelt at søge behandling i Sverige. Den 24. august 2010 opsøgte patienten en tandlæge i Sverige, som fandt et stort behandlingsbehov. Det blev konstateret, at broen i overkæben sad fast på tænderne i højre side (4,3,2,1+1), men var løsnet i venstre side (+2,3,4). Der er behov for en ny unitor i underkæben. Den 2. september 2010 blev tænderne 6,5 + og -4 trukket ud.

Patienten søger nu om erstatning for udgifterne til udbedring af skaderne og genetabler-ing af rimelig tygge-spise funktion.

1. instans afgørelse:

I brev af 17. oktober 2011 traf Codan afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1.

Codan fandt, at indtil 2008 ses det af journalen, at tandlægen med overvejende sandsyn-lighed har diagnosticeret caries og behandlet det, således at cariessygdommen holdes under kontrol. I 2008 og fremefter blev patientens tandplejeadfærd mere uregelmæssig, og der skete tilsvarende tab af kontrollen med patientens cariesdestruktion.

Codan fandt endvidere, at behandlingerne med bro i overkæben, krone af 6+ og unitor i underkæben i 1996 med overvejende sandsynlighed er sket efter gældende regler og vurderes udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Codan fandt, at de tænder, som mistes i 2010, fjernes som en konsekvens af en sygdomsudvikling i en periode, hvor patientens tandplejeadfærd har været uregelmæssig og sporadisk. Tabet af tænder har derfor ikke årsag i den udførte behandling, men er en følge af grundlidelsen caries.

Codan fandt, at patientens tænder allerede i 1996 var meget behandlede med fyldninger efter langvarig svækkelse som følge af grundlidelsen caries, og patienten havde i 1996 to store kindtænder tilbage af otte eller tolv, hvis visdomstænderne tælles med.

Codan fandt, at røntgen viser, at patienten har meget behandlede tænder, men de er ikke præget af ubehandlet caries. Den behandling, som forestår nu, er en behandling, hvor patienten mister yderligere tænder. Dette skyldes dog ikke den udførte behandling, men har derimod årsag i den fortsatte svækkelse af tandsættet, som allerede i 1996 var meget destrueret. Den kommende behandling er derfor en naturlig konsekvens af en svækkelse, som har sin baggrund i grundlidelsen caries.

Samlet set fandt Codan ikke, at der er sket en forringelse af patientens tandstatus som følge af den udførte behandling og dermed en erstatningsberettigende skade. Der kan derfor ikke ydes erstatning i henhold til lovgivningen. Hvorvidt behandlingen i øvrigt har opfyldt forventningerne om holdbarhed og funktionsperiode er alene et spørgsmål mellem patienten og den tandlæge, der udførte behandlingen.

Tandskadeankenævnets afgørelse:

Nævnet finder ligesom Codan, at det er overvejende sandsynligt, at tab af tænder har årsag i tændernes grundlidelse caries og ikke den udførte tandbehandling eller mangel på samme. Der er ikke grundlag for at antage, at cariesangreb ikke er blevet diagno-sticeret og behandlet i det omfang, det har været muligt.

Nævnet finder endvidere, at behandlingerne med bro i overkæben, krone af 6+ og unitor i underkæben i 1996 med overvejende sandsynlighed er udført bedst muligt under de givne omstændigheder.

Nævnet tiltræder således Codans afgørelse om, at der ikke er sket en erstatnings-berettigende skade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet § 19, stk. 1.